OpføreOpføre, go. 1) føre, bringe op; skall enghen man sith gotz vpskippe vm nathe tiid with thet gotz fortabelsse, han vpfør. Schlyter, Sweriges gl. Lag. IX. 469; det (ɔ: vinden) opførde greshopperne oc kaste dem i det Rødehaff. 2 Msb. 10.19 (1550, 1607: optog); til soolens gyldne vogn opfør mig uden skade. Hexaem. 140; (1646). N. D. Mag. II. 313; opfør o Iesu mig fra dendne verden op til dig. S. Povelsøn. 484; Kingo, Sjungek. I. 12; at opføre all deris korn til Hamborg. P. Resen. 327. 2) lede, anføre; effter dem gienge ridderskabet oc adelen opført aff 2 landmarskalcker. Hiøring, Leyres Politie. l 1v; der efter bleff vi opført igiennem et pallais. P. Resen. 416. 3) i nuv. bet. opbygge; aggero, opdiger, med iord opfører. Steph., Nomencl. II. 78; Nucl. latinit. 14. Smlgn. sv. uppföra.Opføre, go. 3); (1539). FS IV. 51 (ovf. I. 404 b18); (1623). TauberV (ovf. II. 79 a26). 4) anføre (optegne); som wid maal og taxt findis opført (1682). KD I. 789. Opførelse, no. bygning; (1554). RdKl I. 376 (ovf. II. 509 b51). Opførsel, no. (sv uppförsel) befordring; (1658). KD I. 694 (ovf. V. 709 a8). Vis mere +