OpkommeOpkomme, go.
1) komme op, k. ivejret; Tavsen, Post. sommerd. 55 (se ovf. II. 354 a.27); naar thet (ɔ: tømmeret) er opkomen i Saltgade (1540). N. D. Mag. II. 271; dø paa bierget, naar du est opkommen. 5 Msb. 32.50 (1550, 1647); du kand ocsaa snart opkomme til stoer ære. Lauremberg, Skæmtedigte. 92; skibene skulle fyre deris stycker aff, til kongerne oc herrerne vare opkommen. P. Resen. 264, 165 (se ovf. u. agt 2)); hand paa korsens træ opkom. E. Naur ii 1.
2) komme frem, få magt; er Guds ord vnderganget aff klerckerijds forsømmelse, tha sckall thet oc saa igien opkomme aff theris flijd. P. Eliesen. 104.
3) opstå, begynde, komme igang; om mand viilde siige och skyllde paa siisenn thenne at paa setthe, tha er thet icke en nu skedt, och førr en then opkomme, tha worre thenne skatt borthe vdj knegtenes soldt (1526). N. D. Mag. V. 116 (jvfr. komme ovf. II. 578 b.9 ff.; her mulig i bet. indkomme, jvfr. Sch. u. L.: upkomen 3); exorior, opkommer. Colding, Etymol. 853; Steph., Nomencl. II. 561; Nucl. latinit. 1114 (u. orior), 1371 (u. proficiscor); Comenius, Orbis pict. 266. Endnu brugeligt.
4) virk. opdrive; huilcke eller flere pennige, som h. kon. ma: tt wpkomme kandt (1531). N. D. Mag. VI. 121. Smlgn. Schlyter: up koma. (I Steph., No- mencl. (1726 og 1751). II. 781: intercido, opkommer og bliver til intet, er en trykfejl for: omkommer, jvfr. udg. 1654 og 1688. 723).Opkomme, go.
2); skal opkomme en suane, den skulde i lade være wbrend. Cold sss 1v. Opkom(me), no. fremkomst, oprindelse; aff munckenis første opkomme oc begyndelse. Herm. Weigere. 175v; stirps, opkom oc begyndelse. Colding, Etymol. 1241. Smlgn. isl. uppkoma. Opkommelse, no. = opkom(me); ortus, opkommelse, fremkomst, fødzel. Colding, Etymol. 852. Nucl. latinit. 1114: opkomst.Opkomst, no. (sv uppkomst)
1) oprindelse (fremkomst); Etym 853 (u. exortus); er en vad, haffuer sin opkomst fra K mose oc løber saa ned ad W aa (1638). DS2 IV. 108.
2) fremgang; eftersom stadens opkomst och tiltagelse mesten derudi bestaar (1665). Lindbæk, Statskoll Hist I. 204; andre bønders opkombst og forbedring (1690). GhA II. 280; Privil 22/7 1703 § 1 (ovf. IV. 383 b47).