OprykkeOprykke, go. 1) rykke op; P. Lolle. nr. 288 (se ovf. I. 214 b. u. blæde); excerptus, opryct. Vocab. 1514; opructe met roed. Jud. 12 (1550, 1607; 1647: oprycte); da haffde hueden bleffuen met opruct. Tidemand, Post. I. 72; de vrter, ieg opructe. Lyndsay, Om Monarkier. 4v; evulsus, opruct. Colding, Etymol. 1398. 2) ødelægge, tilintetgøre; wij see det iødiske regemente saa were ødelagt oc oprucht. Tidemand, Jerusal. Forst. a 2v. 3) optage, oprippe; then sag er oprukt meth stæffning. N. D. Mag. VI. 186; blef Jost smed oc Mortten grydstøber wenligen oc well forligtt, saa att hwem ted først oprøcket igen, han skal gørrett paa ærløs sag (1575). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 275. 4) uvirk. drage op; Alb. Skeel oprykkede imod Sverrig (1612). N. D. Mag. II. 42; vorde Rysser opryckt mod det slot. P. Resen. 428. Smlgn. sv. upprycka; Sch. u. L.: uprucken samt rykke ndf.Oprykke, go. 2); Ez 3425 (ovf. III. 323 b5). 4); Hvf I. 138 i r. (ovf. IV. 695 a31).Oprykkelse, no. oprykning; huilcke der ere trygge for bæsternes paatredelse oc opryckelse. Hvasz b 8; hand bruger lidelige straffer, før hand kommer med store opryckelser. GHD II. 184. Vis mere +