OptingeOptinge, go. slutte forlig (særlig ved at love bøde eller erstatning); (1525). Rosenv., Gl. D. I. 41 (se ovf. u. almuge 2)); hagde therfor optinget for same sagh (1551). sst. I. 150; (1578). sst. III. 308; hannum ey heller for thend sag nogett att haffue bøtt eller opthingett forre (1590). sst. IV. 187; (1547). D. Mag. 4 R. I. 271 (se ovf. III. 352 a.3); (1568). Hist. Tdskr. V. 119 not. 14; for samme sag til eder have optinget og udlovet en summa penge (1582). Khist. Saml. V. 623, 619; de formedelst slig gierning haffue forbrut liff oc gods, der faare haffue de nu optinget hos hannem saaledis oc den sone soret. Hvitf. III. 173; maatte optinge oc giffue de Gother en mectig skat. Lyschand. 80; paatale alle de sager eller forseelser, aff deris bønder oc tienere reigsis oc begaais, oc deroffver at lade rætte, optinge oc deris bøder anamme. A. Berntsen. II. 8; optinger nogen mand for nogen sag, ustokket, ublokket og unødt, da er han pligtig til det at efterkomme, som hand udlovet haver. Chr. V. D. L. 5-1-5. Som det vil ses, kaldes ordet med urette sjældent i Molb. O., ligesom den der fremsatte formodning om bet. er urigtig. Smlgn. tinge op ndf.Optingelse, no. forlig (ved at optinge); der hand igienn willet weritt fra samme optingelsse, bleff hand tiltalett oc forfuldt for wiidere bøder, end hand haffde optingitt tilforen (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 244.Optingning, no. = optingelse; Chr. V. D. L. reg. tttttt 6 (henvisningen er til oven anf. 5-1-5). Vis mere +