OrdOrd, no. 1) i nuv. bet.; en viss ord aff en geck. Ranch. 65; fk. jydskhed: som i de andre nord. sprog er ord ik. i æ. Dsk., jfr. huilke hører ourdit. Luk. 8.15 (1524; 1550 og flgd. overs.: ordet); huilke hører Gudz ourd oc bevare thet. sst. 11.28 (1524 og flgd. overs.); ourdet, huilkit ieg taal. Joh. 12.48 (1524; 1550 og flgd. overs.: det ord); bewaare tith ordt. Ps. 119.17 (Fr. Vormords.); giør mig leffuende effter dit ord. Ps. 119.25 (Chr. Pedersen og flgd. overs.); et ord hand icke kand mod herrens order sige. E. Naur. v 3. – gøre o. ɔ: tale om; thee fyre ethers nadis skiibe tillrædis och giøre ordt aff, ath the wille løbe tiill Franckrige. Ekdahl, Chr. II. Arkiv. 808. Se gøre 11) ovf. – have o. ɔ: tale med, aftale; (1515). N. D. Mag. III. 210 (se ovf. III. 330 a.17); hand haffde ord met Gad oc Simeon, at de skulde dræbe hannem. De 12 Patr. Test. 1615. q 4v. Smlgn. nt. wort hebben, se Sch. u. L. V. 773 a.19 ff. – holde o. ɔ: a) = have ord; se ovf. holde 11 a; – b) tale for en, på ens vegne; Ioab holder Adoniæ ord. Ranch. 74. Se ovf. holde 11 b). Smlgn. nt. dat wort holden, se Sch. u. L. V. 772 b.29 ff.; – c) i nuv. bet. ɔ: overholde; huosom holder hans ourd, vti ssodan er fuldkommen Gudz kerlighed. 1. Joh. 2.5 (1524, 1550, 1647; Chr. Pedersen: beuarer); dersom nogen holder mit ord, hand skal icke see døden euindelige. Joh. 8.51 (1550, 1647; Luther: wort hält, wird halten. Smlgn. isl. halda upp orƀi. – sende ord ɔ: sende bud; huad ville i mig, mens i haffuer sendt mig ord. Grundtv., Folkev. II. 124 a; III. 49 a; myn naddige herre, huy sende y meg ord. sst. IV. 175 b; aldt skall ieg sennde min søster ord. sst. IV. 395 a. Smlgn isl. senda orƀ samt ordsending ndf. – med et ord at sige ɔ: kort sagt, rent udsagt; med eet ord at sige uden nogen vilkor at bruge seglads (påstode). Slange, Chr. IV. Hist. 1224; Moth. Endnu brugeligt. Smlgn. sv. med ett ord; t. mit einem worte. – stå for o. ɔ: tie, bevare en hemmelighed; ieg veed, at i mig ey forrade, ieg veed, at i for orde kunde staa. Ranch. 52; somme staar icke for ord oc kand icke thie. sst. 151; Ranild saa vell for orde monn' staa, med finger hand ligevell peegte. Kæmpebog. 317. – tage med o. ɔ: a) overtale, overbevise; der hand icke vilde lade sig tage met ord, da tagde wi. Ap. G. 21.14 (1550; 1524: tale hannom ther til; 1607: offuertale); tog kongen met ord, at hand loed Menelaum løss. 2 Makk. 4.46; Iøderne ville alligeuel icke lade sig tage met ord. Tidemand, Post. I. 146. – b) overliste, narre; tog hannem listelige met ord, och der hand haffde taget hannem met ord, stack hand hannom ihiel. 2 Makk. 4.34 (1550; 1607: var ofvertald – ofvertalde). Smlgn. isl. taka orƀum. – tale ens o. = holde ord b); Assbiørn stod op oc talede bøndernes ord. Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 76; Biørn stallere talede kongens ord oc begierede, at de skulde tage hannem til konge. sst. 200; begerede, hand (ɔ: sagføreren) vilde tale hans ord vdi en sag. Skonning, Hed. Philos. 288. – til ord(s); a) høres til o. ɔ: blive mundlig forhørt; hand den sag vilde lade opstaa, til hans maiest. kom, oc de bleffue baade hørt til ords. Hvitf. VIII. 105. – komme til o. ɔ: a) få ordet, komme til at tale; der Mickel kom igen til ordz. Herm. Weigere. 80v (= nt. to antworde quam. Schröders udg. v. 1802); kommer sandhed til ords igien. Psalmedigtn. I. 35 b. – b) få i tale; nar Gudh vill, wi komme samen till ordtz (1510). N. D. Mag. I. 199; Prædikant. Gensv. 39 (se ovf. III. 143 a.4); der de kome til ordz med hannom. Tidemand, Jerusal. Forst. b 5; (1543). Geh. Ark. årsb. IV. 248; Vedel, Saxo. 85, 373; hun tit oc offte søgte effter at komme kongen til ordz. Skonning, Hed. Philos. 238; – at ingen kom os til orde. D. Mag. I. 277; da er der dog ingen af alle, hand besværligere end sig self hafver kund komme til ords. B. Tott. II. 189. – Efter Moth: skændes? – skulle til o. ɔ: skulle tale med; skulle i medh then dwerig til ord. Romant. Digtn. II. 21. – stille til o. ɔ: give lejlighed til at tale og forsvare sig; skall feldtmarskalcken stille hannem till ords och høre hans undskylding och orsage. N. D. Mag. III. 181. – stæde til o. = stille til ords; skal hand stædis til ords i to andre superintendenters nærværelse. Chr. V. D. L. 2- 17-23. – være til o. ɔ: tale med; Mandev. Rejse. 23.22 (se ovf. II. 740 b.52); at wære till ordz meth wor nadige herre. Dipl. Chr. I. 321; hand haffde værett hannom till ordz (1525). Rosenv., Gl. D. I. 40; (1527). D. Mag. VI. 271; var ieg dennem til ords udi Viborg (1536). N. D. Mag. II. 150; Ranch. 86; var til ords med hannem der. Bording. II. 227; – hans moder begerede at were hannom til ord. Tavsen, Post. vinterd. 97v; han saa gierne wilde være oss til ordt. Tavsen. 157. Jvfr. Söderwall: orþ; 3). – ord fra ord, se ovf. u. fra 4). 2) rygte (særlig ondt); Ludus de sto. Kanuto. v. 279 (se ovf. II. 557 b.27); du est komenn y orrd, weell y otte fulde aar skulde du haffue drøffuet buodde huor och muord. Grundtv., Folkev. II. 578 a; Sthen, Husraad. i 4 (se ovf. III. 146 b.6); gick der ord aff offuer den gantske hær, at Harald var død. Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 336; Orm holt sig vel oc fick der et got ord for sin mandelighed. sst. 473; huor ofver konning Erick kom udi et ondt ord oc eftertale. P. Resen. 166. Moth har både: have et godt ord på sig, komme for orde ɔ: i godt rygte (jvfr. v. Aphelen, Ordb. I. 478 b: komme for ordet, in ruff kommen), og komme i ord. Smlgn. isl. orƀ (også i bet. 2)) samt bod-, del- (se I. till. 47 b), for-, gammels-, hådings-, latters-, middel-, mumle-, nævn-, nær-, omslagsord ovf. og over-, skæl-, skældens-, skænds-, sprik, ukvædensord ndf.Ord, no. 1) fk.; DgF III. 62 b (ovf. IV. 874 a49). – flt.; 5 Msb 413 (ÆB, ovf. IV. 334 a17; 1550: ord). – til s 379 a15; giør Lutherus mange ord der paa, end dog han tal icke meget om de andre patriarchers hustruer. SthU a 4; giorde af ord, hvor reysen med dennem gik. LyschG* 9. – have o. – b) ɔ: afgive sin stemme; i som beste sognemand skulle hafve ord der om, førrind hand kunde begiere nogit kald. SR II. 40. – c) føre ordet; Thes a 3 (ovf. u. bægere). – d) ville h. o. for ɔ: tillægge sig æren; som vil haffue ord for, huad der skeer. Etym 1071 (u. arrogo). – tale lange o. ɔ: kaste op; hand taler ord en alen lang. PSO II. 51. Jf ovf. V. 750 a16. – stå for o., se ovf. IV. 104 b4. – b) holde sit o.; der hand ej stoed for orde, men eders brødre toeg imod all folke-rett. AB II. 447. – komme i o. ɔ: k. i tale; SortH f 1v (ovf. V. 370 a9). – fange til o., se fange, go. 8). – høre til o. ɔ: forhøre; ether nade wiill werdis tiill att høre thenne thienere sielffuer tiill ordz (1530, Fr Jessen); attj wille høre thennom till ordz sammen (1564, samme). – til s 379 b52; han maa have været til ords med min herre, efterdi han er saa forbittred. Holb, De usynl A 3, S 15. 2); Birch 110 (ovf. V. 228 a15). – til s 380 a38; PSO II. 220 (ovf. V. 593 b54). – komme for o. ɔ: være et rygte; det er meer kommet for ord end forfaret, ad nogle lodne mennisker vancker om i udørcker. ComD § 239. 3) løsen (feltråb); kommer nogen, som icke haffuer ordit, den skal tagis (1644). KD V. 268; give (tage) o. sst. 4) udsagn (ordsprog); det er et gammelt ord: for længe den ej tøver, som god faaer nadvere. AB I. 171. Jf besvær(g)ings-, bi- (II. 271 b22), efter-, elskovs-, enkel-, flik-, flu(g)e-, fælles-, føge-, grund-, guds-, gærnings-, han-, heggoms-, himmel-, hos-, hun-, hverken(s)-, hødings-, løsings-, munds-, pukke-, skalke-, skemptens-, skvalder(s)-, smæde-, snibbe-, spe-, sprog-, stam-, stik-, sukker-, taksigelses-, tid-, tillægs-, til-, tru(ges)-, tvostavelses-, ubekvems-, udsprungs-, ukvems-, velkoms-, vids- (IV. 806 a33), værk-, æreo.Ordfast, to. holdende ord. Moth. Smlgn. Aasen: ordfast samt fast 2) ovf.Ordgrand, to. med aldeles tydelige og bestemte ord (efter vedtagen form)? bindær jæk myk thil hanom thet friith oc orthgrant at gøræ for huar mans thiltall (1401). Molb. o. Peters. 142; frij oc hemlæ oc ordhgrant at gøræ drotning Margretæ then forde gaardh (1406). sst. 223, 157, 168. Smlgn. Söderwall: ordhgrander samt grand ovf.Ordgydere, no. ordgyder; hand er en ordgydere. 1 Tim. 6.4 (1524); trette icke met en ordgydere. Jes. Sir. 8.4 (1550, 1647, jvfr. Vedel, Saxo. 88); om der kunde findis en ordgydere, øldaare heller huggebasse vnder hoben. Pallad., Visitatsb. 61.20-21; en, som kand tige bedre end en ordgydere. Herm. Weigere. 23 ir; den snackesomme er en ordgydere. Comenius, Opladne Dør. § 838. Smlgn. Rietz: orgydare; Aasen: ordgytar samt gyder ovf. Ordgyding, no. = ordgydere; nw wilde tw wære een ordgydingh. P. Eliesen. 91.Ordhold(s)ed (-nævn); Osterssøn Weylle. 600; Moth., V. S. O., se vordhæld ndf.Ordklog, to. kyndig om ord. Moth.Ordkolv, no. et stadigt rim som i gamle danske vers. Moth. Vistnok kun en misforståelse af isl. orƀkolfr.Ordkreng, to. talende med lethed. Moth. Smlgn. isl. orƀkringi samt mundkreng ovf.Ordkrig, no. ordstrid; hun førde ordkrig tit og kunde altid vinde. Ambr. Stub. 133; ordkrige og unyttige trætter. Sneedorf, se V. S. O. (ej anf. st.); ordkriig, wortstreit. v. Aphelen, Ordb. I. 479 b. Smlgn. sv. ordkrig.Ordkrog, no. ordspil, list i ord. Moth. Smlgn. isl. orƀkrókr samt krog 3) ovf.Ordkvæd(e), no. ordsprog; the forsmas i blant manne, the antwordhes i ordqwedh oc eftersyn. H. Suso. 69.29-30 (jvfr. Gl. T.s brug af מָשָׁל , se f. ex. 5 Msb. 28.37; Ps. 44.15; Job. 17.6 o. fl. st.); wtgik bisprok ællær ordqwede, proverbium paa latine. Gl. D. Bib. 1 Sam. 19.24 (= Thottske Saml. fol. nr. 8. 228 b). Smlgn. Söderwall: ordqwädhe. Ordløs, to. havende brudt sit ord; hues iegh giorde nogit ther aff, thaa skulle iegh blyffwe ordløss, oc the skulle staa i then samme steedt, som megh borryt for. Allen, Aktstk. 23; – især i forb.: gøre o. ɔ: være skyld i, at en andens ord brydes; nogher wilde dierffues til at gøre amod thette løfte oc gøre the dondemæn ordløs, som loweth haue (1440). Molb. Gloss.; wyl giøre k. matt. ther medh orløs wdy modh etthers ko. matt. (1543). Geh. Ark. årsb. IV. 249; hand vor der offuer giord ordløss, thi hand sagde Erick Puge leyde till paa her Karll Knudssens wegne. Chr. Pedersen. V. 484.25-27; begærede af hinde, at hun ikke vilde giøre hannem oordløs. Vedel, Sv. Tiuvesk. 88. Smlgn. Söderwall: orþ;løs. Ordmål, no. længde (i lyd), kvantitet; visse stafvelsers tal oc deris quantitet eller ordmål. S. Povelsøn. 1.Ordnisse, no. et tomt ord; er det kun ord - nisser til at kyvse børn med. Kingo, Sjungek. I. 9.Ordsending, no. afsendelse af mundligt bud. Moth. Smlgn. isl. orƀsending samt sende ord ovf.Ordspidsig, to. spidsfindig til at besmykke ondt. Moth. Smlgn. spidsig ndf.Ordsprog, no. 1) en i sammentrængt form dannet sætning (indeholdende en lære el. regel); befalede de dem at holde det ordsprock, som vaar besluttet aff apostlerne. Ap. G. 16.4 (1550; Chr. Pedersen: lerdom; 1607: de befalninger; Luther: den spruch); hør gerne Guds ord, oc merck vishedens gode ordsprock. Jes. Sir. 6.35 (1550; 1607: sprock; Luther: sprüche); Job talede ydermere oc begyndte sin ordsprock. Job. 27.1 (1550; 1589: sine o.; 1607: bleff ved at tage paa sit sprock; Luther: seine sprüche); ieg vil oplade min mund til ordsprock. Ps. 78.2 (1550, 1647; Chr. Pedersen: lignelser); ordsprock aff den hellige scrifft. Pallad., S. Ped. Skib. d 6. 2) mundheld; deris ordsprog war, dett war een ulidelig indbildning. Monrad, Selvbiografi. 46. 3) i nuv. bet.; i skulle frilige sige dette ordsprock til mig: læge, hielp dig selff. Luk. 4.23 (1550, 1647; 1524 og Chr. Pedersen: lignelsse); der skalt du bliffue til it ordspraack oc spaat iblant alle folck. 5 Msb. 28.37 (1550, 1647; Gl. D. Bib.: bysprogh); 1 Sam. 10.12; 1 Kg. 9.7; Ps. 44.15; – haver Aristoteles samlet de grædske ordsproge. P. Syv. II. a 5; de Hebræer havde tvende slags ordsproge. sst. II. a 5v; en stor deel af vore ordsproge. sst. II. a 8, b 1; vore ordsproge. sst. II. b 7; – ordsprocker som oc lignelser. Comenius, Opladne Dør. § 753. Som i Molb. O. bemærket, synes ordet fremkommet i bibelovers. 1550. Smlgn. sv. ordspråk samt sprog ndf.Ordsprog, no. – flt.; – GE 67 (ovf. I. 751 b2); – CAW fort b 3v (ovf. IV. 665 a52).Ordstraf, no. irettesættelse. Moth. Smlgn. straf ndf.Ordsyg, to. talende med møje. Moth.Ordtag, no. feltråb. Moth. Smlgn. isl. orƀtak ɔ: udsagn, talemåde.Ordtid, no. = ordmål; der findis i saadanne viiser stoer urictighed icke alleniste i ordene med urictig stafvelsers tal, deris riimmaal, ordtiid oc rimslutninger. S. Povelsøn. 209-10. Smlgn. t. wortzeit. Ordetrætten, no. trætte med ord; huar at stande wy i orde trætten. Hell. Kvinder. 56.33. Smlgn. isl. orƀaþ;ræta.Ordvis, to. dristig i ord. Moth.; ordvis, sic dicitur vulgo intempestive facundus. Vid. Selsk. Skr. V. 182. Smlgn. Ross, N. Ordb.: ordviss. Or(d)es, go. rygtes; det oores til Sverrig, et søeslag er tabt. Sehested, Heltesange. e 5; Moth; nu ordedes det strax, at Rostgaard ei var død. L. Thura, se Molb. O.; ordes det blandt folk, han kommen er tilbage. Vid. Selsk. Skr. II. 53. Smlgn. isl. orƀa; Rietz: ora.Ordes, go. Jf foro., brad-, storordet.Ordbog, no. (sv ordbok) i nuv. bet.; [P Syv] Prøve paa en dansk og latinsk Ord-Bog. Bibl Dan IV. 713.Ordbunden, to. sat i ord? poeter ikke bindis, men med ordbundne riim i store hoffer findis. SortS 55 (ɔ: 56).Ordfuld, to. (fsv ordhfulder) snaksom; som blandher sik i blanth ordfullæ menneskæ. GkS 91.Ordføjelse, no. ordføjningslære (syntax); de fornemste regler udi syntaxi eller ordføyelsen. GE 51.Ordeomgang, no. omsvøb; Br 2048 (ovf. V. 487 a12). Jf sv omgång. Ordstrid, no. (sv ordstrid) i nuv. bet.; oordstriid demper ej falsk lære. PSO I. 451. Ordtrætte, no. = ordetrætten; ved oord-trette mistes ret. PSO I. 451.Ordtumult, no. = ordstrid; ham ingen penne-krig og ord tumult behagde. DSt 1909 44. Vis mere +