OrdenOrden, no. ik. 1) i nuv. bet.; disse andre skib skulde huer vdi sit orden følge effter. Vedel, Saxo. 461; særlig slagorden, afdeling af en hær; Jonathas drog forsynlige frem i sit aarden, rustet til strid. 1 Makk. 10.80; skikkede Johannes sin aarden til strid. sst. 16.6; Jud. 15.5; aff saa meget folk skall ther slages et fyre kant orden. Laurentssen, Arithmetica. e 2; vi haffue en passelig hær, nu skulle i vide, huorledis i skulle skicke eder i orden. Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 296, 35; dronningen haffuer forsamlet alle quinderne sammen, slagit sig i orden oc krigshær tilhobe. Skonning, Hed. Philos. 469; – flt. skickede keyseren sine aarden. Chr. Pedersen. V. 38. 16 (= syn spytz. Romant. Digtn. III. 85.1); skulde hand lycke sin gantske hær met lige saadane tro ordene. Vedel, Saxo. 157. 2) munkeorden; sanctus Franciscus sticktede aff ny syth orden. Rimkr. n 3v; att een mwnck bleffue warafftig wdi sith orden. P. Eliesen. 464; hampelinen, som det aarden giorder sig met. Hvitf. IX. ee 4; den, som saaledis er bleffuen ordinerit, dømme wi til at skulde holde sig fra det orden, som hand vilde veret iblant. sst. IV. 393 (= ab executione ordinis sic suscepti. sst. IV. 380). Ordene synes uret opfattede af Hvitfeld, men orden må efter hans overs. tages om vedkommende stifts præsteskab); – saadan en from hussmand er i det rette benedictinerorden. Sthen, Husraad. e 2v; – the fyre orden. Rosenv., Gl. L. IV. 417. 3) ordenstegn; falt det orden aff mint keyde, dock ieg hengde det strach ygent (1583). Hist. Tdskr. 4 R. III. 552; – gaff ieg ham de orden, en til hans broder og en til hans suoger. Vaupell, Griffenfeldt I. Br. og Aktstk. 8. Ordet er hank. i Sv. og T. (∾ l. ordo, jvfr. dog Rydquist. VI. 347: ordhan), så ik. vist må forklares af den i æ. Dsk. fremtrædende sædvane at give opr. lat. ord ik., jvfr. epistel (og u. d. o.), glasur, munition, nation ovf. Smlgn. Söderwall: ordan og ordin samt klæder-, oldingorden ovf. og prædikebrødre-, slag-, engle-, kartuserorden ndf.Orden, no. 1) – fk.; naar nogen udenfor sin orden oc vilkaars maade udgaar (1679). KhS5 V. 412. Jf bedler-, betler-, livs-, prædik-, præste-, skalke-, slægt-, spids-, strids-, sværdbrødre-, tegne-, tiggebrødre-, tigge-, uo.Ordensfader, no. forstander for en munkeorden; ordhens fæddrer, anachorither. Hr. Michael. 4, jvfr. aff predickæbrøddræ ordhens færæ. sst. 7. Smlgn. t. ordensvater samt fader 2) ovf. I. till.Ordensfolk, no. ridderorden; der met fick ordens folcket først fod vdi Prytzen. Hvitf. II. 361. Smlgn. folk 1) ovf.Ordensherre, no. et medlem af en ridderorden; ordensherrerne lade Mestowin quit for hans faders gaffue. Hvitf. II. 360. Smlgn. t. ordensherr.Ordensherre, no.; Hvf V. 65; VIII. 103 (ovf. I. 767 a11, 669 a4). 2) den, der skaber orden; Hex 20 (ovf. I. 765 b5), jf: den alvidende Gud oc ordens præctige herre. sst.Ord(n)ing, no. 1) = orden 1); saa manglede thy mett her Stenss party, indtt tiill ordingen hand mone kome. D. Mag. I. 152 (her omtr. = hovedstyrken); – satte hand ind paa den Frandsoss, splitte hans ordning, dræbte en gantske hob der aff. Colding, Kirkehist. nnnn 2v; kongen oc hans folck sætte hart ind til bønderne, saa at bøndernis ordning maatte vige. Sn. Sturlesøn v. P. Claussøn. 307; skickede hand sit folck i orden oc giorde ordningen saa lang. sst. 424-25. 2) anordning; thend skick oc ordning, som kaldis gaardzretten (1562). Rosenv., Gl. L. V. 37; huorpaa wi haffue giort thenne effterfølgende skick oc ordninge (1576). sst. IV. 290; at hand ikke alleene denne forordning, men endog de sær ordninger, som vi herefter forfattendes vorder, vil efterleve. Forordn. 23/12 1681. § 14. Smlgn. sv. ordning; Sch. u. L.: ordeninge; ht. ordnung.Ordning, no. 3) i nuv. bet.; HemmP II. 357 (ovf. III. 383 b9); Etym 965 (u. dispositio). Jf an-, brand-, for-, hof-, kirke-, krigs-, mønt-, politi-, præste-, slagt-, taffel-, uo.Ordensbroder, no. (sv ordensbroder) medlem af en orden; Hvf III. 41 (ovf. u. formastig); SkH b 4v (ovf. IV. 430 b9).Ordensmand, no. (t ordensmann) = ordensbroder; spurde en ordensmand en anden ad. KP cc 4v; holder messe hver en ordens-mand og broder. Wiel X. 434. Ordensvielse, no. præstevielse (ordination); Cold qqq 4 (ovf. V. 196 a21). Ordenlig, to. (sv ordentlig) i nuv. bet.; Lysch XV, fort 5 (ovf. II. 366 a26, 29); LA 316 (ovf. III. 298 a17); med ordentlig thingholden retten skal administrere (1649). KD I. 671. – Som bio.; LyschC b 35 (ovf. V. 279 b43); Lysch 1, 618 (ovf. I. 696 a23, 760 a18); bødkerhuset oc andre huse ordentlige bygget. WE 154.Ordenlighed, no. (sv ordentlighet) orden; ordentlighedt er en god ting (1601). NkS 351d (4°) e 8.Ordne, go. (sv ordna) i nuv. bet.; Etym 965 (u. dispono); Steph II. 464. Jf an-, for-, he(de)n-, tilo. Vis mere +