OrmOrm, no. hank. orm, slange, øgle (den nathist. forskæl ikke iagttagen); N. D. Mag. V. 165 (se ovf. u. forvinde); ær thær orm innæn, tha opænbaræs han. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 7.24-25; Romant. Digtn. II. 203; orme. sst. I. 86; hoo ormen traader paa halen, han wendher hannum howedeth igeen. P. Lolle. nr. 214 (= P. Syv. I. 183); den orm, som lucker sine ørn, at han skal icke høre. Ps. 58.5 (Chr. Pedersen; Fr. Vormords: hwgorm; 1550: øgle; 1607: otterslange); blev da ormen bunden der, som han vaar før. Herm. Weigere. 199v (= nt. slange. Schrö- ders udg. v. 4719; 7714 = d.: der som han slangen fant i snaren); crocodijl er et stort diur oc en skadelig orm, denne orm sluger baade mennisker oc diur, naar den seer et menniske, da løber øyene offuer paa hannem, lige som hand græd. Bunting, Itinerarium (1627). I. 69; – hunk.; spinder ormen offwer dennem temmelig tyckt ... der ligger hun i ... inden hun døer. Jammersm. 269. Som det vil ses, er hunk. en ren undtagelse, jvfr. dog lindorm ovf.; – i schulle were wise som orme (1532). N. M. Pet. Lithist. II. 175 (jvfr. Matth. 10.16; 1524 og Chr. Pedersen: hugorme); som orme paa iorden beffue i deris huler. Mik. 7.17 (1550, 1647); æde hugorme oc andre orme hannem. Jes. Sir. 10.12 (sst.); – ieg fatte vorm skodher thesse æræfull men. H. Suso. 98.25-26, 28.34 (se ovf. III. 184 a.15). J. form, jvfr. Varming. § 94; Thorsen, Nørrej. Lydlære. 39. Smlgn. isl. ormr samt guld-, hug-, jord-, kobber-, lig-, lind-, lyng (se u. ljung)-, mad-, malke-, mark-, negleorm ovf. og ring-, træ-, vatnorm ndf.Orm, no. – o. stikker ɔ: et indfald kommer; jeg, naar ormen stikker mig, vil til at efterabe dig. Reenb II. 106. Jf ovf. IV. 132 a53 f. – have en o. ɔ: være afsindig; PSO II. 37 (ovf. IV. 993 b12). Jf Sanders Wb: wurm 8; Wander, Sprwlex: wurm 24. – Jf bisse-, blind-, bønne-, dag-, dug-, ege-, fåre-, glo-, græs-, hassel-, hav-, heste-, honni(n)g-, karmesin-, kat-, klæder-, knob-, korn-, krid-, kål-, mage-, nød- (V. 758 b26), regn-, silke-, s(j)ø-, skog-, slag-, spol-, spring-, spude-, spy-, stok-, stål-, uld-, verse-, vinløv-, vinvox-, æg-, ærte-, øreo.Ormebidt, tm. ormædt; naar jeg er allermeest omædt og ormebidt. E. Naur. hh 2v. Smlgn. Söderwall: ormbitin.Ormedrav, no. ormeføde? mørken grav og ormedrav vi sidst i verden aaer. Kingo, Sjungek. I. 53. Smlgn. drav ovf.Ormegang, no. slangegang. Moth.Ormegrus, no. smul, som orme have gnavet; her kierne vises, hvor der er dog kun orme-gruus. Holb. M. poet. Skr. 78. Ormegrøft, no. gravning efter orme; de haffuer graffuit orme y stranden ... var hand dieris frie hiemmell thill samme ormegrøfft (1585). Rosenv., Gl. D. IV. 69. Smlgn. grøft 1) ovf.Ormegård, no. indelukke med slanger; man finder store mænd af onde mennesker henkast i orme-gaarden. Ped. Pårs. B. 4, S. 2. Smlgn. isl. ormagarƀr samt ormetårn ndf.Ormehvissel, no. slangehvislen. Moth. Smlgn. hvissel ovf. Ormehvissel, no.; Etym 1159 (= vox serpentina).Ormeklase, no. en klump orme; kand aff u-humskhed end de ormeklaser fødes. E. Naur. hh 2.v.Ormekonge, no. basilisk; basilisken (eller orme-kongen) dræber med sine øyen. Comenius, Orbis pict. 78; Moth. Vel et slags overs. af gr. βασιλίσκος.Ormekonge, no.; orme-kongen. Hex 197 i r. (i texten: basilisken).Orm(e)krud, no. plantenavn, regnfan (tanacetum vulgare); her hoss skal mand gifve dem ormkrud raae eller med sucker ofverdraget. N. M. Aalborg, Lægeb. 210; tanacetum, ormekrud. S. Paulli, Flora D. nr. 362 A.; Kylling, Viridar. 156; Buchwald, Specimen. reg. ll 1; Steph., Nomencl. I. 166; det søde ormekrud, som udaff børnens bug kand driffve ormen ud. Lauremberg, Skæmtedigte. 97; ormkrud om morgenen hielper. Terkelsen, Chr. Hustru. 15. Smlgn. Sch. u. L.: wormkrut samt krud ovf.Ormekrudfrø, no. frø af ormekrud. Moth.Ormekrudsukker, no. sukker med ormekrud. Moth. Smlgn. første prøvest. u. ormekrud. Ormelige, no. slangeskikkelse; dieffuelen kom gangendes i oermæ lighæ. Hr. Michael. 134, 144; i ormæ lighæ haffdhæ thu tig sckapt. sst. 148, 179 (se ovf. II. 645 a.1); i orme lige kom Sathan. Psalmedigtn. I. 28 a. Smlgn. lige 1) ovf. II. 793 b.Ormeljus, no. sankthansorm; orme-lius, en lille orm, som skin om natten, das Iohannes-würmlein. Comenius, Orbis. pict. 73. Hos Moth.: ormelys. Smlgn. ljusmyg ovf. Ormemel, no. = ormegrus; det samme giør ormemeel aff gammel ægetræ. N. M. ålborg, Lægeb. 179; Moth; ormemeel, wurmmehl. v. Aphelen, Ordb I. 480 b. Smlgn. Sch. u. L.: wormmel. Ormemån(ed), no. juli; julius, ormemaaned. M. Pors, De nomencl. 230; quintilis, orme maanet. Colding, Etymol. 1034; Steph., Nomencl. I. 37 a; Nucl. latinit. 671, 1441; ormemaanit met din kaabe saa grøn. Lyndsay, Om Monarkier. 132; Helvad, Encolpod. vuuu 3 – xxxx 4 (overskr. o. siden); udi ormemaanet oc høstmaanet. S. Paulli, Flora D. nr. 39 G; paa bret oc gammel Danske kalde vi den ormemaaned, fordi at orme oc andre krybende kræ mest yde sig i denne maaned. Brunsmand, Kalender. 88; – mod sommeren oc indtil ørmmaanet haffver øreten rødactigt kiød. Holst, Oecono- mia. VIII. 9; – sextus (ɔ: mensis) ormemaen, a vermibus et insectis, qvorum tum ingens proventus animalia reliqva infestare solet. Worm, Fasti Dan. 45, 48 (se ovf. III. 5 a.30).Ormerod, no. plantenavn, brunrod (scrophularia nodosa). Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch. 221.Ormesyg, to. lidende af orm. Moth.Ormesjuge, no. sygdom, fremkaldt af orm; verminatio, ormsiuge. Colding, Etymol. 1413; Moth og Nucl. latinit. 2024: orme-syge. Smlgn. sjuge ndf.Ormeskrat, no. ormekrop; som jeg ussle orme-skrat har i mange maader seet. Kingo, Sjungek. I. 31. Smlgn. Rietz. 600 b: ormskrott.Ormskåren, to. ormædt; en sort, stakket, ormskåren karlekjortel (1587). Jydske Saml. III. 185.Ormslå, no. stålorm; stellio, ormslaa. Turson, Vocab. 170. Smlgn. sv. ormslå; Rietz. 618 b: slo. Ormslå, no. Jf slagorm.Ormesogn, no. ormebolig; i de dødis orme-sogn mand mig et beenhuus giver. Kingo, Sjungek. II. 205. Ormesot, no. = ormesjuge; hos folk er febren ey saa slem, som ormesott kan være. T. Renberg, Skr. II. 403. Smlgn. sot ndf.Ormestade, no. et tilholdssted for orme el. slanger. Moth.Ormested, no. = ormestade; her er et ormested. Nic. Brorson, Afsked. 32.Orm(e)sting, no. hul, gnavet af orm; caries, ormsting. Colding, Etymol. 177; Nucl. latinit. 110 (ormstukkenhed. sst.); hos Moth, i Werner, Clavis. I. 467 og v. Aphelen, Ordb. I. 480 c: ormesting. Smlgn. sting ndf.Ormesting, no. – (fsv ormastynger) slangebid; thet (ɔ: rudevand) er got for allæ ormæsting. Br 2885; jf SmdLb VI. 9v: rude staar imod all forgifft oc eder; FD 340 Q.Ormestræde, no. ormes vej; naar døden har fra vognen spændt i gravens ormestræde. Kingo, Sjungek. II. 204.Ormestukken, to. ormstukken; hvis (ɔ: hestens) børstestifve skind og ormestucken hud bespretted ilde til den dyre tiid seer ud. Sorterup, Småsag. 73; Moth. – ormstukken. v. Aphelen, Ordb. I. 480 c.Ormestukken, to.; – som hin ormstucken aalden eller fruct. ArøbT 154; – huilchet er gandsche ormestuche (1650). DS II. 228; vel kun unøjagtig skrivemåde, jf dog FeilbO III. 564 b4.Ormstungen, to. = ormestukken; gamle, tørre oc ormstungne vrter. H. Smid, Lægeb. VI. fort. a 4v; ormstungen pro stungen af orme. Pontopp., Gramm. 517; eblet kand blive ormstunget. P. Syv. I. 34. Smlgn. stinge ndf.Ormesyge, se u. ormesjuge.Ormesæk, no. en sæk fuld af orme (om legemet); vor ormesæck vi pleye, som baade kaad og feed ad dødsens fæle veye ved vellyst skrenter need. Sorterup, Skansekurv. 83. Smlgn. madikesæk ovf.Ormesæk, no.; vil ieg arme orme seck icke vere hoffmodig. Tdm III. 58 (= t maden sack. udg 1549 III. 55 b); Naur c 4v (ovf. III. 758 a6).Ormetårn, no. slangetårn; bleff ieg greffuen oc sætthes i orme thorn. Rimkr. i 3v; skal kong Regner Lodbrog vere fangen, sat vdi ormetaarn oc sueltet ihiel. Hvitf. I. 60; der kast vdi orme torn oc ynckeligen omkommen. Lyschand. 184-85. Som det vil ses, er ordet hver gang brugt ved fortællingen om Regner Lodbrog. Smlgn isl. ormaturn.Orm(e)urt, no. = ormerod; scrophularia, brun - rod, sov-rod, orm-urt. S. Paulli, Flora D. 352 A; Kylling, Viridarium. 147. Smlgn. t. wurmkraut (-wurz), se Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 1265.Ormevrå, no. ormebolig; hvor kand den sorte orme-vraa med frydens paradies i nogen ligning staae. Nic. Brorson, Afsked. 31.Ormædes, go. gnaves af orm; somt (ɔ: af blomsteret) blæss bort, somt ormedes, somt rodner. Tavsen, Post. sommerd. 226. – tm. ormeædt. Moth; ormeædt, wurmfressig. v. Aphelen, Ordb. I. 480 b.Ormædes, go. – tm.; bliffuer fructen ormæden. Tdm II. 104v. Jf ovf. IV. 953 b33.Ormig, to. fuld af orme. Moth. Smlgn. t. wurmig.Ormebillede, no. slangebillede; thet ormebillede, som Moses haffde opreyst. T 172.Ormefinne, no. slangefinne; hannd slog op mett orme-finde. DgF II. 212 a.Ormeflok, se vremleo. ndf.Ormegnav, no. ormes gnaven; af stanck oc orme gnav skal ædis op (1702). DSt 1909 35.Ormhus, no., se ovf. V. 458 a19.Ormeindvold, no. ormes i.; dit silcke-tøy er i orme-indvold spunden. Naur p 1. Ormekrop, no. krop, der fyldes med o.; du orme krop. PlD** 45.Ormekød, no. kød, der fyldes af o.; Naur r 1v (ovf. II. 757 a37).Ormemad, no. mad, der skal ædes af o.; din ormemad skal kun forgaa. KS 98; du arme orme-mad dog pruncker der udi. Naur p 1 (frgd. ndf. l19). Ormemuld, no. muld, der fyldes med o.; DV IV. 300 (ovf. V. 220 a20). Ormepølsetarm, no. tarm, der fyldes med o.; veed at proppe i sin orme-pølse-tarme. Naur f 2v.Ormerad, no. ormeflok; DV IV. 289 (ovf. V. 693 b9).Ormerede, no. slangerede; hans sind og hierte var for orme-reeder reent. DSt 1909 44; hvo der har en orme-redes yngel i sin pande faat. DV X. 731.Ormesilke, no. silke af silkeo.; Jm 244 (ovf. V. 307 b51).Ormespind, no. 1) spindelvæv; hvad er din phantasie foruden orme-spind. Naur p 1. 2) silketøj; DP 51 (ovf. II. 614 a32). Mulig i bet. 1).Ormestand, no. tilværelse som o.; de ham i orme-stand nedbøyer. Naur c 3v.Ormstinges, go. blive ormstukken; tømmer, som icke lætteligen ormstingis. Helv, Practica astrol 1617 a 3; 1634 a 5 (ovf. IV. 748 a49). Jf ormstungen.Ormestymper, no. usel stymper; skiul mig ussle orme-stymper. KPs 537.Ormesukker, no. (t wurmzucker) = ormekrudsukker; Etym 889 (u. pastillus).Ormesværm, no. sværm af leddyr; den fluend' orme sværm jeg icke tør forgætte, bii, brems oc fluer. Hex 213.Ormesøster, no. o., der er bleven ens søster (fælle); min ormesyster jeg daa siger slet god nat. Naur hh 3.Ormetand, no. o. tand; ormetand tog grøden bort. SortS 50.Ormetrop, no. ormehær; (1685). DS2 VI. 213 (ovf. III. 318 a44).Ormetunge, no. (isl ormstunga) slangetunge; med skændig orme-tunger spotter Gud. KPs 466.Ormetæring, no. ormeføde; det (ɔ: legemet) er en orme-tæring. HenrW II. 512.Ormevis, no. ormeskik; hvor hand paa orme-viis sig krymper. Naur a 4. Ormes, se foro. Vis mere +