Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
OxeOxe, no. hank. ( isl. oxi) i nuv. bet.; tee fødæ all tiidh een oxæ sa, ath nar som han hafuer sex ar dragueth plaw, taa offræ tee hannum. Mandev. Rejse. 90.2; skal man stene oxen ihiel, oc ey æde hans kiød. 2. Msb. 21.28 (H. Tavsen og flgd. overs.; Gl. D. Bib.); oxen bøger icke, naar hand haffuer sit foder. Job. 6.5; samme oxe giorde skade paa hanns kaalgaardt – therfor haffuuer giennt hannom af sinn gaardt, oc hanndt sidenn er igiennkommenn (1569). Rosenv., Gl. D. III. 103; De 12 Patriark. Test. 1615. k 5 (se ovf. II. 581 a. 39); en oxe dricker icke, indtil hand bryster. Jersin, Via vitæ. p 1; – flt. oxæ worthæ siukæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 94.2; – will swiin, storæ som voræ øxn. Mandev. Rejse. 188.1; storæ hiordhe met øxin ok kør. Gl. D. Bib. 1. Msb. 13.5; vtføris well thu eller thry thusend øxen, thi er vell thegen till, ther er oxen (sic) i landet igen (1497). N. D. Mag. V. 151; ieg købte fem par øxen. Luk. 14.19 (1550, Chr. Pedersen og flgd. overs.); heste, asen, muler, øxen. Herm. Weigere. 3; er det oc it ordsprog lagt paa øxenkiøbere, at øxen stanger dem, naar de enten har forkiøbt sig eller kand icke selge dem vel. Gerner, Hesiodus. 70; – hans øxne oc stude oc gode ting. Kortvending. v. 1387; der skal icke være øxne i stoldene. Hab. 3.17 (1647; 1550: øxen; 1607: oxe). Smlgn. isl. yxn (og dertil Fritzner2. II. 922; III. 1002); Rydqvist. II. 171; Wimmer, Navneords. Bøjn. 105 samt græsøxne ovf. og staldøxen ndf.Oxe, no. Jf bi-, fo(de)r-, hav-, offer-, plogdrætte-, pløje-, skog-, skud-, slagter-, sogne-, ur-, vaxo. (IV. 895 a44).Oxebi, no. plantenavn = bioxe. Se ovf.; Moth. I T. findes (se Nemnich II. 767) flere navne på planten, hvor ochs danner første del af sammensætn.Oxe(n)driv, no. engstjærne (primula officinalis); herba paralysis, oxendriff, oxendrøfvel. S. Paulli, Flora D. 63 A; Moth. Smlgn. kodriv ovf.Oxedrøvel, no. = oxe(n)driv. Moth.Oxegang, no. så megen jord, som kan pløjes på en dag med en oxe. Moth. Oxehold, no. = oxebi. Moth.Oxehoved, no. en vis vægt af jærn?; otte skippund eller oxehoffder gammelt iern. Toldrulle 2/12 1640. a 2v. Jvfr. fad 2) ovf.Oxehoved, no.
2) (isl oxahöfuƀ) i eg. bet.; det er en oxe hoffuidt. KP oo 1; huis hoffuit haffuer været som en oxehoffuit. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 43. Jf ovf. V. 471 b22 f.
3) (sv oxhufvud) mål for flydende varer; Wulff 220 (ovf. III. 498 a14); 1 oxehofft skal være ungefehr ved 2 tønder. Bernts II. 550; schilbsøll udi 25 oxhoeder (1677, Fr Jessen). Jf hogshoved.
Oxekløv(e), no. oxeklov; det fede aff oxekløffue. H. Smid, Lægeb. III. 21v; oxekløve, ochsenklaue. v. Aphelen, Ordb. I. 492 c. Smlgn. sv. oxklöf samt kløv ovf.Oxenkønnel, no. plantenavn, vild mejran, origanum vulgare; origanum sylvestre sive cunila bubula Plinii, det er oxen-kønnel. S. Paulli, Flora D. 306 A; Moth. Smlgn. kønnel ndf.(Oxelog, no. navn på et herberge; inddrage udi oxelogen her udi byen (1590). D. Mag. IV. 32. Vistnok fejl for oxekoppen, se Kbhvns. Dipl. IV. 690; jvfr. sst. I. 604; IV. 714; D. Saml. 2. R. I. 344).Oxemarg, no. marv af oxeknogler; hiorte telle, oxe marge. H. Smid, Lægeb. III. 21v. Smlgn. marg ovf.Oxemule, no. plantenavn, lichen pulmonarius; lichen, steenlefver-vrt, oxe-muule. S. Paulli, Flora D. 270 A; Kylling, Viridarium. 83; Moth.Oxeside, no. plantenavn, bupleurum angustofolium. Moth. Navnet er mulig kun en oversættelse af det opr. gr. ord, jvfr. dog t. ochsenrippe.Oxenstald, no. kvægstald; Nucl. latinit. 75 (se ovf. III. 265 b.23). Således i udg. 1722, -33, -44, -63, dog mulig kun en trykfejl for øxenstald, der findes i alle udg. reg. bl. mmmm 3.Oxestjærn, no. oxepande; har hand til oxe-stiernene horn. Sorterup, Småsag. 70. Smlgn. t. ochsenstirn samt stjærn ndf.Oxetunge, no. plantenavn, borago; borago, borras, den er den første tamme oxe-tunge eller buglossum. S. Paulli, Flora D. 32 A; Buchwald, Specimen. 104. Derimod findes navnet efter nuv. brug (= anchusa officinalis) i H Smid, Lægeb. VI. 30v; S. Paulli, Flora D. 31 A; Kylling, Viridarium. 16-17; Steph., Nomencl. I. 152 b. De to plantearter regnedes tidligere sammen, se Nemnich. I. 641 anm. Smlgn. Söderwall: yxna tunga.Oxetunge, no.
2) (sv oxtunga) tunge af en o.; en røget oxetunge. Reenb I. 59.
Vild Oxetunge, no. plantenavn, slangehoved (echium vulgare); alyssum Germanicum echioides, ligendis vild oxetunge. Kylling, Viridarium. 17; Buchwald, Specimen. 190; t. wilde ochsenzunge. sst. Smlgn. Nemnich. I. 1463.Oxe(n)øje, no.
1) plantenavn, gåseurt (chrysanthemum leucanthemum); H. Smid, Lægeb. VI. 19 (se ovf. II. 162 b.54); Kylling, Viridarium. 15. Efter Moth = buldersbrå og samme forklaring nævnes i Steph., Nomencl. I. 154 b.
2) mærke efter en afskaaren gren; de saakaldte oxenøyne, der ere runde pletter, hvis rand staar noget ophøyet ud. Fleischer, Skovvæsen. 339.
Oxeøje, no.
3) (sv oxöga) øje på en o.; blev hver af hendes øien saa stor som et oxe-øie. Grønlund 111.
Oxeøre, no. plantenavn, kobjælde (pulsatilla vulgaris); pulsatilla, blaa vejr-vrt, blaa ko-bielle, blaa oxe-øre. S. Paulli, Flora D. 115 A; Kylling, Viridarium. 132; Buchwald, Specimen. 410. – øxne øren. H. Smid, Lægeb. VI. 52v.Øxendrivere, no. kvægdriver; armentarius, fæhyrde, øxendriffuere. Colding, Etymol. 87; Nucl. latinit. 46; øxendriver, ochsenhirt. v. Aphelen, Ordb. I. 496 a. – oxendriver. Werner, Clavis. I. 287. Smlgn. fædriver ovf.Øxenhandel, no. kvæghandel; som paa min store eventyr til skibs og øxenhandel til lands perikel er undergivet (1639). Wulff, Jens Bang. 190; ingen ufri mand maa i saadan øxenhandel bruge nogen forprang paa landet (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 467; vi erfare stor missbrug udi øxenhandelen dagligen at tiltage. Forordn. 31/7 1647; han formedelst fodermangel ikke befatter sig meget med øxenhandel (1721). Hübertz, Aktstk. om århus. III. 119.Øxenhandling, no. = øxenhandel; øxenhandling haver fordom tid været enhver frit. Suhm, Ny Saml. I. 201 (= øxenhandel. sst. I. 216). Smlgn. handling 5) ovf.Øxenhoved, to. havende oxehoved; udi disse lande er øxen hofved hest med svirred tiure-pande ey agted. Sorterup, Småsag. 70. Smlgn. langhoved(et) ovf.Øxnehuder, no. huder af oxer; xx øxne- og koohuder (1495). D. Mag. 3. R. III. 284.Øxenhus, no. stald for hornkvæg. Moth. Smlgn. fæ-, ko-, nødhus ovf. Øxenkøb, no. = øxenhandel; undskylte de sig ved deris øxenkiøb. Brochmand, Post. II. 295 a; fornemmis stor missbrug udi øxenkiøb at være indsnegen. Forordn. 21/1 1663. Smlgn. isl. yxnakaup samt køb 1) ovf.Øxenkøbmand, no. kvæghandler; øxen-kiøbmænd er det frijt fore at kiøbe græs-øxen. Osterssøn Weylle. 606; de hollandske øxenkiøbmænd have ladet sig forlyde med, at de vilde søge deres marked andensteds (1721). Hübertz, Aktst. om århus. III. 119. Øxenkøber, no. = øxenkøbmand; Gerner, Hesiodus. 70 (se ovf. u. oxe); Moth. Øxenmarked, no. kvægmarked; boarium, øxnemarket. Vocab. 1514; øxenmarked. Moth.Øxenstald, no. = øxenhus; bubile, fæ hwss, øxen stald. M. Pors, De nomencl. 173; Nucl. latinit. mmmm 3 a (men sst. 75: oxenstald); en øxenstaall, muret jmellum stenger med sin tillbehøring, jndbygge och baasse till øxen (1639). D. Saml. IV. 93; øxenstald, viehstall. v. Aphelen, Ordb. I. 496 a.Øxenstue, no. = øxenhus; fornam jeg der een øxenstue dygtig. Schandrup, Poet. Skr. i 4 b (jvfr. sst.: der inde laae et malckedyr).Øxentold, no. told af kvæg; vjm gamle daller, the annammett aff øxen tholdenn (1572). Rørdam, Hvitf. till. 14; epterdi wor øxen thold ther nu tilstunder (1592). D. Mag. V. 121. Øxentorv, no. kvægtorv. Moth.Oxen, to. parrelysten, tyregal. Moth. Smlgn. isl. yxna.Oxeblod, no. (t ochsenblut) i nuv. bet.; oxe blod och bucke blod. Heb 913 (CP og flgd. overs.; 1524: øxne b.).Oxeblære, no.; i en svineblære eller oxeblære. FD 161 G.Oxefod, no.; kolde oxefødder, svinehoffveder. Holst V. 173; smager det ligesom syltede oxe-fødder. Deb 161.Oxefør, to. kraftig som en oxe; GI 97 (ovf. V. 420 b25). Oxegad, no. pigkæp til at drive o. med; hand slo Philisterne met en oxegad. Dom 331 (1607; 1647: plovstaf). Jf gad.Oxegalde, no. (fsv oxagalle) i nuv. bet.; blande den met oxegalde. SmdLb I. 139; formenger met oxegalde. ålbL* 300; bløde dennem udi oxegalde. FD 152 I.Oxehorn, no. (isl oxahorn) i nuv. bet.; de drickekar ere giorde aff indianiske oxehorn. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 205. Oxehud, no. (isl oxahúƀ) i nuv. bet.; (1534). DM4 II. 14 (ovf. II. 865 a47); DgF I. 285 a (ovf. III. 402 a38, 41); – ther komer saa manghe kalff skiindt tiill torffuit som oxe huder. Wad I. 54. Jf GrimmW: ochsenhaut. – Jf øxneh.Oxekrop, no. i nuv. bet.; DgF I. 4 b (ovf. IV. 234 b38); 224 a (ovf. III. 225 b7); ey oxe krop eller helle flycke. Dmdo 68.Oxekød, no. (isl oxakjöt) i nuv. bet.; (1534). For Ide og V. 1872 I. 92 (ovf. u. flykke); 12 lest oxe kiød (1541). DM4 IV. 219; (1550). JS II. 143 (ovf. I. 206 b nederst).Oxenlade, no. kvægstald; oxenladen er der 20 tagsteen af blæst (1690). Herreb 18. Jf øxenl.Oxelår, no. i nuv. bet.; hun har jo hver en arm ret som et oxe-laar. Helt 59. Oxemarked, no. (t ochsenmarkt) kvægtorv; MP 111 (u. boarium). Jf øxenm.Oxeskat, no. o. som afgift; åb Brev 17/7 1668 (ovf. V. 314 a23).Oxestor, to. stor som en o.; Hex 185 (ovf. I. 544 b5). Oxetælje, no. oxetælle; Holst V. 186 (ovf. V. 333 b31). Øxenflok, no. kvægflok; feede øxen flock, som strax tar an at tude. Wichm c 4.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag