PandePande (pænde), no. hunk. (∾ gl n panna; sv panna) i nuv. bet. 1) et kogekar; lot gøræ een pannæ oc lot gøræ henne megit hedh. HKv 46.27; smælthæ en panne fwl aff bly, oc nar hwn sywdher. RD III. 150.21 (= CP V. 102.26); som i panden heed den damp mod hielmen stiiger. Hex. 106; – siuth hænnæ in ueru j een pænnæ. AM 187. 61.6-7 (vistnok kun en skrivfejl, se panne sst. 7.24, 18.1) – også = ildpande ovf. I. 450 b; hand skall wppeholde panndenn mett ild, som same vicarij till funderett er (1552). KD II. 300. 2) den øverste del af hovedets forside; dræbte hannem saa hart mit i panden, at hun falt ind vdi nackegraffuen. VdS 33; hans pand', hun har det gamle leir. GH æred. 11 (til udtr. jf. ovf. II. 865 b.6-8); – også om hjærneskallen; crunæth meth tornæ, saa ath theth gyk i gemmen haar oc hudh til pannen. Luc. 8; mand sætter besters pander paa giærder, for at ræde fugle fra agrene. RF II. 432. Jf. hovedpande ovf., hiærnpannæn. Vsl 2. 12. – løbe p. mod muren ɔ: komme galt af sted ved ubesindighed; der først fornam, hvad det var med panden imod een fast muur at løbe. Slange 618. Endnu brugeligt. – kort for p. ɔ: ilsindet, affejende; Hiør P. b 7v (ovf. II. 173 a 7); Jf. nuv. kort for hovedet; – det sidder endnu i min p. ɔ: glemmes ej. M.; – han har noget på p. ɔ: er drukken. M.; – pot og pande, se potte. Jf børne-, hand-, horse-, hoved-, ild-, klod-, ko-, kød-, nikke-, over-, salt-, tjure-, tærte-, underp.Pandebjælke, no. bjælke i møllen, hvori panden ligger nedsunken, som drevet gaar i. M. Jf t pfannenbalken.Pandebrød, no. (t pfannenbrot) et slags kage; TV 70 (u. frictellæ). Jf t. pfannenbrot.Pandefisk, no. (holst pannenfisch) plukkefisk (i en pande). M.Pandegrue, no. ildsted under en bryggerkedel. M. Jf grue.Pandegrød, no. surgrød. M. Nu vandgrød opstegt på en pande.Pandehat, no. låget på en destillerpande. M.Pandejærn, no. (svd pannejärn) jærnpande; TV 63 (u. frictorium); M. Pandejærn, no.; pande jernn 2 (1646). Progr Herlufsh 1880 54. Pand(e)lin, no. pandebind; 1 kortt fløels pandlin (1638). NdM VI. 64; nimbus, et pandeliin eller strimmel med guldbremme paa. NL 1024; Wern IV. 50.Pandemad, no. et slags stegt mad. M; pandemad, som er en ret af mel og vand. CarlsR 38.Pandepude, no. (dd) pandebind. M.Pandepude, no.; finder da, hvad nytten er af propped pande-pude. SortS 24 (frgd. o. ovf. IV. 198 a17-8). Panderager, no. pottekiger, køkkenskriver. TkH 3 (ovf II. 81 b.34).Pandeskrue, no. den skrue, hvormed panden fæstes til bøsselåsen. M. Pandesmække, no. = pandepude. M. Jf MbD u. pandepude.Pandesteg, no. kød, stegt på en pande. M.Pandestegt, to. stegt på en pande; ova frixa, pannestegt æg. Voc. 46.Pandestegt, to.; SmdL 264.Pandestål, no. axelleje? (i en mølle). M. Ordet forklares her: chelonia, jf gr. χελώνη, pandebjælke ovf. Vis mere +