PibePibe, no. (isl pípa)
1) blæseinstrument, fløjte; de fryde sig met trommer oc harper oc ere glade met piber. Job 21.12; haffue trummer, piber oc vin i deris gestebud. Jes 5.12 (1550, 1647); her Willemand thager piben udi hende. DgF II. 67 b; Etym 1330 (u. tibia); Steph I. 240; NL 1896. – p. får en anden lyd ɔ: det lyder (er) anderledes; strax fick piben en anden liud, oc da græde de, som førre lo. VdT nr. 23 indl.; piben faar en anden liud i morgen. AB I. 278 a; PSO I. 114. – slå p. i to ɔ: høre op, give tabt; naar andre haffue slagit deris pibe i to, aff deris orden ere mig de beste nødhielpere vorden. Heg 233. – stikke p. ind (i sækken) (sv sticka pipan i säcken) i samme bet.; hand stak sin pibe ind ɔ: gav vundet, siges af hyrderne, som fordum have kæmped med pibe-leeg. PSO I. 380; Holb M poet Skr 195; du bisp kan da stikke din pibe i sæk (1791). KhS IV. 812. Endnu brugeligt. Jf OG 242; Grimm W: pfeife 1c. – danse efter ens p. (sv dansa efter ens p.; mnt na der pipen dansen, også ht.) ɔ: rette sig efter; maatte da alle sammen dantze effter paffuens pibe. PlSk h 7v; ligesom Gud haffde icke andet at giøre end dantze effter deris pibe. Tdm l. 99v; der som wi icke haffde villed dantze effter hans pibe. Hvf VII. 294; der stedse maae dants effter fremmed piibe. Hex 160; dantze effter deris pibe oc intet andet giøre, end de ville haffue giort. Helv M I. 3.
2) (sv pipa, mnt pipe) vinfad (112 oxehoved); se ovf. III. 461 a8.
3) rulle? en pibe hollands lerrit. TR b 1. Jf gunkel-, hals-, kobber(skål)-, kunkel-, ljuse-, lunge-, løg-, mad-, mave-, sækkep.Pibe, no.
1) – kommer en anden ljud i p. = p. får e. a. l.; er her kommen en anden liud i piben. Tdm III. 44; der kom en anden liud i piben for hannem. SthU e 2; da kommer der it andit liud vdi piben. VdPs f 4. – danse efter p. jf ovf. V. 666 a38.
2); (1545). NdM I. 280 (ovf. IV. 185 b17); Wulff 220 (ovf. V. 250 a14); – (1454). KD IV. 51 (ovf. III. 287 b10).
4) rør, pibe; piben vdi rygbenet. MP 35; amicinum, piibe eller hals paa nogen flaske. Etym 49; – (1534). DM4 II. 12; (1650). DS II. 130 (ovf. II. 821 a31, 365 b4).
5) tobakspibe; FD 361 Nn (ovf. II. 489 a43); Wiel X. 425 (ovf. V. 478 a18). Jf arm-, busse, drum-, helved-, hjorde-, jærn-, kærte-, musket-, pose-, puster-, skerpentin-, skorstens-, skærmbrækker-, slange-, snurre-, stik-, sække-, sølv-, tobaks-, tvær-, vagtel-, åndep.Pip(pen)holt, no. træ til render; egetømmer, fyrretømmer, pippenholt (1583). DS V. 154; pipholt til Kronneborge (1584). NdM I. 103 (overskr.; i stykket tales om render, der skulle gøres); om der er piipholdt bestiildt paa Gulland, som der skulle bohrtt (efter en anden læsning: boris) (1640). ChrIV* VI. 314; TR a 1 (ovf. II. 521 b.24); 1000 fyr-knapholt, oc fyr-pipenholt. Fdg 9/4 1643. Jf holt.Pipholtrende, no. en trærende; en wand kunst ledsaget aff schouffuen offuer 700 allen med pipholt render (1643). DS VI. 189.Pipenholtrendetræ, no. = pip(pen)holt; pompe-træ ... pipenholt rendetræ. Fdg 9/4 1643 § 3.Pipenholtstav, no. = pip(en)stave; aff 1000 pipenholtstaffve, oc fyr-knapholt-staffve. Fdg 9/4 1643 § 3. Jf stav.Pibehus, no. et gemme til en tobakspibe. M. Jf hus. Pibekande, no. (mnt pipkanne) en kande med rørformet tud; ii pybekanner (1494). DM3 III. 283, 285; en røth piffue kande mett wobenn poo (1536). GhA V. t. 8; en huid piffue kande tiil borge stuen. sst.; (1545). BraschB 509; (1554). Suhm* III. 307; Etym 222 (u cirnea), 545 (u. gutturnium), 1176 (u simpulum); NL 1672; ComD § 564; ComO 179; en »pibekande«, hvori man pleiede at have øl (1730). FS V. 70. Jf HT5 I. 456.Pibekar, no.
1) kar med et afløbsrør; hand (ɔ: bartskæreren) toer folck med luud som flyder ned aff et pibekar. ComO 227 (= l e gutturnio, t aus dem giessfass).
2) et kar af pipenstaver (en overskåret pibe (i bet. 2))? 1 pibekar til mel (1545). BraschB 510.Pibeleg, no. fløjtespil; DgF IV. 139 a (ovf. II. 171 a10); PSO I. 380 (u. pibe 1)); Jf leg.Pibeljud, no. lyd af fløjter; glæde sig ved pibeliud. Job 21.12 (1607, 1647). Jf ljud.Pibeløg, no. plantenavn (sv piplök) allium fistulosum. M.Pibeløg, no.; en liden pibeløg, persille og deslige. LTh 26. Pibeovn, no. (mnt pip(e)aven) en ovn (af rør?), rørledning; (1454). KD IV. 52 (ovf. II. 571 a.53); sidde oc skræffue offuer en piboffuen. PlV 64. Jf SchuL VI. 234 b. Pibeovn, no.; snarest: ovn med rør (modsat bilægger), jf VSO: røgpibe.Pibering, no. bredring (ɔ: ringen foran på hjulnav). M.Pibsang, no. (t pfeifengesang) sang ledsaget af fløjtespil; met hafftrol røst oc lystelig pibsang. HS 28.8. Jf wij syunge ether vti piberne Matth 11.17 (1524).Pibeskraber, no. skrantning. M. Jf Rietz: skrabba. Pibenskæg, no. (sv pipskägg) spidst hageskæg; tw haffwer saa lanct et pibenskeck. ÆdS 49. Pibeslag, no. rør fyldte med sprængsats og kugler; (1649). Blom, Kr. IV. Art 279. Jf slag. Pipe(n)stave, no. (nt pipenstave) pibestave; de første skiib, som kommer med pipenstaffn aff Østersøen. ChrIV* IV. 249; et stort hundret pippenstaffuer. TR a 3v; TR** (ovf. II. 521 b24).Pibevorn (-uren), to. fuld af huller (seller); Etym 446 (Dict: pibewren); M.Pibe, go. (fsv pipa) fløjte, spille; vii pibede for eder. Matth 11.17. (CP og flgd overs.); 1 Kor. 14.7 (ovf. II. 170 a.51); folket pibede met piber. 1 Kg 1.40 (1550, 1647); saa ilde handt for dennem pibett. DgF II. 18 a, 67 b; da stod der en oc pibede. SthH r 4v; – en stakked vise er snart pibed. PSO I. 261; – piibe en vd. Etym 1116 (u conscindere sibilis); Steph II. 313.Pibe, go. – st. dat.; hand peeb. Naur d 4; Reenb II. 387 (ovf. V. 380 a16); som peeb udaf sin tridse. DV IX. 640. Jf PSK 32; HøjsgG 93. – p. op ɔ: fløjte med kraft; som naar hun piber op, strax ikke dantze vil. Helt, Skr 170. Jf udp., piple også ndf.
2), se pip(p)e ndf.Pibeand, no. (n pipand) mareca penelope. M. Jf Kjærb 667 og 668: den forråder sit opholdssted ved sin idelige piben; Nemn I. 280-81.Pibeand, no.; DSt 1909 60.Pibeav, udråbso.; KC* g 3v (ovf. III. 431 a19).Pibestue, no. musikværelse; de (ɔ: muncke) skulde paa vis tid være i chor, paa capitel, i pibestue. NPE a 3.Piben, no. et slags klapjagt; (1573). DM4 V. 147-8 (ovf. II. 645 b.4). Jf Schmid: pippe 2)Piber(e), no. (gln pípari, fsv pipare) fløjtespiller, musiker på blæseinstrument; CPV (u fistulator); Etym 446; ComO 304; TV 105 (u tibicen); ÆdS 138; bland løsagtige piger, bland draffuels spelemend, bland gecke oc piibere. ErF 4v (til ringeagten jf SchuL III. 331 b35 ff); PlV 79.25; ve den herre som heller haffuer en pibere, end en viiss mand. HWR 266v; piberen suarede: intet giør ieg andet, end piber faar bønder, naar de ville dantze. Tdm I. 37v; Jf kunst-, lig-, sækkep.Pibere, no. Jf posep. Piberbænk, no. forhøjning til spillemænd; spillemændene, som havde deres plads »oppe paa piberbænken« (1629). ChrIV 367 not 2. Jf afbildn. DM4 V. forrest; t pfeiferstuhl og trometerstol.Piberklæder, no. klæder, der (ved bryllup) gaves piberne; inghen piffwer kledher att giffwe (1528). DM V. 77. Pibevorn, to. svagelig, ømskindet. M. Jf OG 242 og pibeskraber ovf.Piberøg, no. røgtobak; en ædru piberøg er sømmelig iblant. Wiel X. 426; VI. 186 (ovf. V. 677 a27).Pibesang, no.; eg. fløjtespil; (= l fistularum modulationibus. udg 1724 49). Pibespil, no. (t pfeifenspiel) fløjtespil; (1685). DS2 VI. 221 (ovf. II. 96 b6); pibe-spil har de gamle ey allene brugt til at dantze efter. Sorterup, Alvor og Skiempt c 2.Piberedotter, no. datter af en p.; en pibæræ dotther ok æn verræ. Dyrerim 47. Piberske, no. fløjtespillerske; MP 204 (u. tibicina); NL 1897.