PigePige, no. (isl píka) i nuv. bet.; piigen er icke død. Matth 9.24 (1524 og flgd overs); finder nogen en troloffuit pige. 5 Msb. 22.25 (1550, 1647; ÆB; møæn ællær jomfrwæn; pige hyppigere i 1607 og 1647 end i 1550, se anf. st. v. 15, 16, 19, 20, 23, 28); puella, pige. Etym 1006; Steph I. 74 b; NL 1388; PSO I. 215-16; II. 142. – også tjenestepige; ey heller din søn, ey heller din daatter oc ey heller din suend, ey heller din pige. 2 Msb 20.10 (1550, 1647; ÆB: thiænæstæ qwynnæ); sit huss, der hun sad vdi met sine piger. Jud 8.5; pedissequa, pige, som følger sin frue. Etym 1150; Steph I. 288 a; naar drengen skal lære hosbonden og pigen madmoderen. PSO I. 440. Jf dejstue-, frue(r)-, fæ-, jomfru-, købsted-, leje-, lære-, mælke- (se u. mjælk), nøgle-, hofp.Pige, no. Jf barne-, brud(e)-, deje-, fadeburs-, flette-, forgangs-, foster-, fruerstue-, hjorde-, hønse-, ind-, kammer-, kokke-, kykling-, kælder-, malke-, porte-, skagle-, smykke-, spille- (IV. 59 a3), stegers-, stole-, stue- (IV. 154 b3), støglings-, tigge-, tjeneste-, ud-, valke-, vaskerp.Pigernes Jens, no. kvinders yndling. M. Endnu brugeligt, jf OG.Pigernes navle, no. plantenavn = navleurt; FD 213 A (ovf. III. 202 b.16); M.Pigebarn, no. fk. i nuv bet.; Gud haffuer forløst begge dine systere oc vndt Anne en deilig pigebarn. DM3 I. 45. Jf barn 1). – (et) lidet pigebarn. Etym 1014; NL 1400.Pigesnut, no. kælenavn om unge piger; den bitte pige-snut om silde natte-tjde ved snur- og skrammel-rokk kand regne-vejrlig vide af oliens sprøttegnist udi den blusse-lampe. Raun 20. Jf snutte.Pigestykke, no. = pige. M. Jf nuv. stykke karl og lign. Pigesvend, no. = jomfrusvend; i pigesvenne maa slaa kryller paa jer hale. Lucopp b 4v; M. Jf mødreng.Pigesvend, no.; PSB 89 (ovf. II. 444 b24). Pigesyge, no. blegsot. M. Jf jomfrusyge.Pigeurt, no. plantenavn = martrem. M. Vist kun en overs., jf FD 286 D: kaldis aff somme parthenium det er jomfru- eller pige-vrt.Pige af, go. besove en mø. M. Vist dannet efter l. devirgino.Pigealder, no. ungdomstid for en pige; Etym 1006 (= puellaris ætas).Pigebrud, no. brud, der ej har været gift før; CAW 399 (ovf. u. brudeblus).Pigefolk, no. = piger; hvis smucke pige - folck een hver at rose veed. DP 35. Pigekling, no. pigesnak? ÆdS 132 (ovf. V. 86 b12).Pigelav, no. pigeselskab; SortS 85 (ovf. III. 269 a49). Jf lag 4) (ovf. II. 720 b45). Pigelille, no. pige (i venlig tiltale); pige lille! det gelder dig. PlV 711-2. Pigeløn, no. i nuv. bet.; SP b 1v (ovf. II. 696 b38).Pigesans, no. sans (sind) hos en p.; Schand n 4 (ovf. V. 541 b14). Jf sind 1).Pigesind, no. i nuv. bet.; et pighe sind kan tw ey offuer vinde. ÆdS 132; animus puellaris, piger sind. Etym 1006 (Dict: pige s.).Pigesjugdom, no. = pigesyge; chlorosis eller pige-siugdom. FD 254 M.Pigevalde, no. valle, som piger levne; PSO II. 10 (ovf. I. 381 a1). Vis mere +