PladsPlads, no. ik (∾ isl plaz) i nuv. bet.; denne insel er kun it lidet platz. Hvf III. 12; vdsee it beleyligt pladtz til it møde. sst. VIII. 305; – fk.; Steph I. 187 a, 190 a; PG 132; NL 1109. – beholde p. ɔ: sejre; beholder alligeuel sandhed platzen oc vinder spillet. Pouch a 4v. – flt.; dy pladtzer, som macht pa ligger. Chr IV 421; at samme pladtzer ei bleff Christianshaffn tilkiendt (1655). KD I. 680; – pladse. PG 171. Jf drille-, figter-, larm-, middel-, munster-, spille-, fremp. (Pladsfolk, no. til tømmeret at oprejse forskaffe hannem saa mange pladsfolk (1667). Bruun 11. Vistnok fejl for plidsfolk, se d. o.)Pladsmester(e), no. (t platzmeister) tilsynsmand (ved kamplege o. lign.); diribitor, munster herre, eller pladz mester. Etym 550, 1171 (u designator); Wern II. 655.Pladse, go. sætte på et sted. M. Vis mere +