PlasterPlaster (plåster), no. (isl plástr, fsv plaster, ploster) i nuv. bet.; ploster. CPV (u ceratum og emplastrum); SmdU 2 (ovf. III. 253 b.13); – plastær. HH 87, 103; plaster AM 187 7.27, 11.2; – fk. giør der aff en plaster. CS 66; naar nogen giør en plaster der aff. sst. 245; denne plaster er god. WD II. 133. – ik. NL 115, 322. – flt. gaff hannem de plaster. VdS. 137; – plastere. PG 166. Jf brud-, drage-, lind-, melot-, paddelegpl.Plaster, no. – ik.; DSt 1909 48 (Sort). Jf gråbens-, gylden- (II. 101 a51), hele-, læge-, moder-, skøn-, stik-, svart-, urte-, vox-, ægp.Plastervis, bio. (t pflasterweis) som et plaster; bøner plastervijs offverlagd. ålbL* 180; sla det offver plastervijss. sst. 226.Plastre, go. (t pflastern)
1) belægge med kalkpuds, gibse. M. – overført forskønne, pudse; der paa ieg plastrede oc mantlede flux. Heg 179.
2) sætte en halv stens mur uden på bindingsværk. M.
3) brolægge. M.Plastre, go.
3); en canal plasteret i bonden med smucke steene. Holst IV. 1.
4) (sv plåstra) lægge plaster på; lidet saar er snart plastred. PSO I. 261.