PlogPlog, no. hank. (∾ isl plógr) 1) plov; iij ploge (1495). DM3 III. 285; aratrum, plogh. CPV; MP 174; ploug. Etym 87; plov. Steph I. 282 a; met plogen gøre da bønder gaffn. TdmU 7; huo som legger sin haand paa plogen. HWR 75v (= Luk 9.62; 1524: plougen; CP: plowen; 1550: plouen); viid, hvordant med plougen staar, at hand kan ferdig brugis. GH 89; PSO I 7 (ovf. III. 189 b.14); (1697). DS II. 241. – borthegne med p. ɔ: pløje fure og bulk til skæl; skoff ock mark, som fortrengdh ock borthengdh er bodhe meth ploghe oc gierde (1484). Hüb I. 40. Jf ovf. III. 301 b.4 ff. 2) (i Holsten) en takst for skat af jord (15 til 20 tønder hartkorn). M. Jf SchuL III. 35 a.35 ff; GrimmW: pflug 7). Jf federp. Plog, no. – hunk. (∾ mnt ploch); huor de bruge heste till plogen, der driffuis hun bedre (1601). NkS 351d (4°) 67. – p. går ɔ: det går heldigt; da leer mit hierte, da gaar min plog. Heg 216; – nu vil min ploug gaae. Holb, Polit Kandestøb A 5, S 1. – 2 går med en p. ɔ: en lader sig råde; 2 gaar med en plog. PSO II. 60 (overskr.: enfoldig). Jf bredskærp.Plogbrød, no. en afgift (i brød af hver plov?); plogbrød, hamp oc hør thiende oc en snees eg aff huer gaard hannem forkortet (1588). Mads 19.Plogbrød, no.; ath E kircke haffuer hafftt thiend, ploubrødt (1570). KhS4 II. 472.Plogbyrd, no. en plovskat; oppebaaret tiendepenge foruden plougbyrd (1642). DS V. 309, 310. Jf byrd 1).Plogdræt, no. (n plogdrætte) det, hvori ploven trækkes, plovås; Etym 1295 (ovf. u dræt 2)); NL 1846; vAph I. 515 b (u ploug-aas).Plogdrætteøxne, no. stude til forspand ved en plov; xxij plogdrette øxne (1495). DM3 III. 285. Jf drættedug (– måtte).Plogfolk, no. mandskabet ved plove; drengen bær den kurre-mad hen til plogfolket. PSB 184. Jf folk 1).Plogfrid, no. 1) fred for pløjende; ath the holdæ bæthræ plow fridh oc thing fridh (1396). DoB 55-56 (jf GhA V. 53). Jf JL 3, 22. 2) brud på plovfreden; om trætte, som thennom emellom haffuer wæret, som ær om mandrap, plog fredh, wold, hærwerk oc thesgeligest, om then man, som slaghen bleff vidh sin plogh (1489). Hüb I. 69; plovfred, hvorledis bødis for. DL reg uuuuuu 1, jf sst. 6-9-24. Jf byfrid 2).Plovfæmon, no. plovkvæg; skal baaren fredes i 14 dage til plov-fæmon (1681). HT IV. 530. Jf fæmon.Plogfør, to. (n plogfør) dygtig til at trække plov; af for- og efter- tjd ey ploug-føer oxe gives. Raun 57. Jf før.Plogsgang, no. 1) (æn plógsgangr) dags pløjeland; 3 lod sølv, 350 jern, 1 plowffs gangh (1529) (AL); colonus decumanus, (den som haver to plogs gang). PG 160. 2) langsom gang. M.Plovgilde, no. standsning af pløjningen på grund af uvejr el. lign. M.Plogshandel, no. håndtag på en plov; Dict (u stiva); M. Jf handel 1).Plogshandel, no.; – plougs haandled (1601). NkS 321v (4°) 66.Plovharve, no. et slags harve; en plow harffuæ (1536). KhS I. 461. Jf nuv. skrælleplov.Plovhavre, no. afgift i havre; ploug haffren, som her till haffuer veret ytt till Aarhuss hospitall (1558). Stadf 281 (= KhS I. 548); levere plovhavren til hospitalerne. Reskr 18/5 1767 (jf KB II. 230). Jf skatteh. Plovhelligt, no. indvielse af pløjelandet, gilde i anledning heraf? M (forkl.: compitalia). Jf ovf II. 203 a.39 ff.Ploghest, no. (sv ploghäst) landhest, træk- hest; TV 168 (u equus agrarius); – ploug hest. vAph I. 515 b.Plogshoved, no. (t plughaupt) et træstykke i hvilket plovjærnet var sat fast; dentale, plogshoffuedt, plogsløb. Etym 298; Steph I. 282 a; NL 257.Plogshoved, no.; (1578). HT II. 135; ploug-skieren sider wed jorden wdj ploug-hoffditt (1601). NkS 351d (4°) 66v.Plogshånding, no. = plogshandel; buris, plogs haanding, plogstert. MP 175. Jf hånding. Plog(s)jærn, no. plovjærn; dentale, tre, plogiern sider paa. CPV; de skulle smedie deriss swerd i plog iern. CP I. 68 (= Jes 2.4 (1550, 1607: plow iern)); hwilken som skal giøre plog iarn for hannum. Disputatz 61v; 1. Sam. 13.21 (1550; 1607: plowiern); TV 110 (u. vomer); MP 174; (1566). KhS V. 611; VdV II. nr. 26 v. 7 (ovf. II. 847 b.37); gaa paa 12 gloende plougsjern. Hvf Bspkr bb 4; (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 56; som met et plogjern nedslog vtallige iblant fienderne. JDM e 12; ligner et plogjærn. PSB 40.Plovkniv, no. langjærn? med plow-knifven, som er sat i plow-aasen, oc med plow-skæret afskærer hand furer. ComD § 391 (= t pflugschar); en blankest plouge-kniv lad og i furre skinne. Raun 4 (= l vomer).Plovkniv, no.; (1601). NkS 351d (4°) 66 (ovf. V. 562 a5).Plovknyt, to. spændt for en plov; se tiuren plouge-knyt sig i sit arbeyd kaster. Raun 78 (= l duro fumans sub vomere taurus. Georg III v 515).Plogkorn, no. en afgift i korn; the herritt, som ther till giffue theres plogkorn (1526). KhS VI. 31; smørbyrdt, nandest, ploukornn oc anden sliig tynge (1536). Rsv* IV. 165; den kornrente, som plejer at gives og kaldes spetalhavre eller plovkorn (1541). RdKl I. 184; det bevilgede plovkorn et skp. korn af hver plov (1541). sst. I. 193.Plog(s)kæp, no. en kæp til at rense plovjærnet; rallum, plogs kiep. Etym 1044; M.Plovkøring, no. en dreng, der kører hestene for ploven (forhen en anden end den styrende); jugarius, plovkiøring. Etym 602; vilde ploukiøringer ham udlee. Pros 7; M; Junge 163, 398.Plovlam, to. ude af stand til at pløje (af mangel på forspand). M. Jf MbD.Plogsland, no. (isl plógsland) en dags pløjeland; et plogs land. RsL a 8; NL 668; Wern III. 461.Plog(s)løb, no. = plogshoved, s. d. o.; M; Wern I. 626. Endnu kaldes understykket af plovjærnets landside løbet.Plog(s)løb, no.; GH 97 (ovf. IV. 322 a48).Plogmand, no. (fsv ploghman) en mand der pløjer; iiij par sko, plowmæn fingæ (1467). NdM V. 204; arator, plogman. CPV; MP 171; Gensv t 1v (ovf. u figtere); the plogmendt haffue pløgdt paa mijn ryg. Ps 129.3 (FV, 1550; 1607: plowmendene).Plogpenni(n)g, no. (æd ploghpennyng) en skat på hver plov; (1320). GhA II. 11 (ovf. II. 98 a.19); omnia grauamina, videlicet haffnægyæld, plogh penning (1326). sst. II. 14; i giffuer alle ploffue-pending til, oc alle fanger i iern. DgF III. 203 a; jf Steenstr 208; SchuL III. 350 a.35 f; pen(nin)g(e) ovf.Plogren, no. plovfure; dw giffuer vand i plogrenen. Ps 6511 (CP; FV: faare; 1550: agerrene; 1607: reener). Jf ren.Plogskat, no. (mnt plochschat) skat af hver plov; theris plogskatt, som er sex giilden for hwer plogh (1535). DM3 IV. 188; xxix g. som han antwordet myn herres naade for fem aff hans thienere aff theres plogeskat (1535). sst. V. 37; bleff en plougskat beuilget, aff huer ploug to gylden. Hvf VI. 43.Plogskat, no. Jf KhS5 IV. 2 f. Plog(s)skære, no. plovskære, plovjærn; dens aratri, plogsskære, eller taae paa løbbet. Etym 298; ComD § 391 (ovf. u. plovkniv); M. Skæret er nu plovjærnets forreste del, men kun dette var af jærn på de ældre plove.Plog(s)skære, no. (t pflugschar); (1601). NkS 351d (4°) 66 (ovf. V. 728 a45).Plogstav, no. = plog(s)kæp; rulla, plogstaff. CPV; plougstaffue. DS III. 223.Plogstav, no. 2) = ploggad; Dom 331 (1647, ovf. V. 795 b16; efter randbem. = oxegad).Plogstok, no. = plog(s)kæp; MP 175 (u. rulla); M.Plogstært, no. (sv plogstiert) = plogshandel; bura, plogstert. CPV; TV 110 (u stiva); MP 175 (ovf u. plogshånding); Etym 130, 1242; plou-stert. Thom 13v; ComD § 391 (ovf II. 783 b.35).Plovsule, no. den forreste del af plovhovedet; Etym 1232 (u. stiva). Endnu brugeligt. Jf t griessäule, sule ndf.Plogtist(e), no. 1) forbindelsen mellem ploven og træktøjet; plogtystt (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 25; cohum, plougtiste. Etym 237, 685 (u. loramentum); M. 2) træblok, i hvilken spindelen går. M. Jf tiste.Plogtist(e), no. 1); de (ɔ: birkegrene) til plowtiste ere tienlige. FD 28 C; 1 plovtist af jern. KhS4 II. 284.Plovvise, no. Efter M = plovkæp; snarere ∾ svd plogvis, en trækrog til at stille ploven efter dybden af den ønskede fure.Plog(s)ås, no. (sv plogås plovås; buris, plooghas. Sms 31.23; ComD § 391 (ovf u plovkniv); NL 78; PSO II. 116 (ovf III. 56 a.45); M.Plogægt, no. pløjning som hovarbejde; om plougect och vandect ... enhuer bonde skall aarlig yde en skippe haffre for samme ploug och vandect, effterdj dett er bønderne fast besuerligt att drage thill slotted med deris ploug att pløye saa och ... att age vand (1609). HübB 572. Jf ægt.Plovsærje, no. så megen jord som en bonde kan drive med en plov. M. Jf JL 3, 15, ærje ndf.Plogøg, no. = ploghest; ingen maa biede med sin plugøeg (1697). DS II. 239. Snarest om hopper, jf øg.Plogøxe, no. en øxe (siddende ved plovåsen på de gamle hjulplove til at fastslå kiler og lign.); ved øgsser, plog øgsser, thiørn øgsser. DS III. 223.Plovøxen, no. = plovfæmon; vj plaw øxn (1454). KD IV. 52; paa thet, att bønnderne saa meget thiis beder maa bekomme plogøxnne (1549). DM4 IV. 95; 2 ploff øxen. NdM VI. 300; plouff øxen (1554). Suhm* III. 309. Jf oxe.Pløge (pløve, plove), go. (isl plœgja) 1) pløje; aro, pløge. CPV; ath pløghe. SmdH 8; TV 360; (Etym 86: pløjer); pløget. SmdL 388; haffde i icke pløgt met min kalle. Domm 14.18 (Tdm; 1550: pløyt; 1607: pløyet); hworledes han skall pløge. Jes Sir 39.3 (Tdm; 1550: pløye); pløgt (1543). Rsv I. 75; der faare skal Zion bliffue pløgit som en ager. Micha 3.12 (1550; 1607: pløyet); Ps 6511; pløge oc saa din vinther ru. TdmU a 5 (= DS II. 273); (1598). HT I. 456; hand lod sin største malning være ageruerck oc pløge. KP e 2; ilde pløger rag rygg. PSO I. 8; pløje. sst. I. 183; – huo aff ether haffuir en suend pløwgendis. Luk 17.7 (1524; CP: pløier); – thw skalt jkke pløwe samæn meth oxen ok asnen. 5 Msb 22.10 (ÆB; 1550: pløie); hafver pløfvit Grønsager neder udi Suolsager (1580). SV 30; Philisterne pløffuede med min kalff. Rch 231; – pløyer. PL nr. 464; – Rsv I. 189 (ovf. II. 228 a.37); med plouge oc giødning ladet gøe, strenge oc plouge. SR II. 180. 2) p. en bog ɔ: beskære den. M. Jf neder-, opp. Pløge, go. 1); – der Adam plogede oc Eua spand. HWR 192v (jf ovf. II. 69 a37); somme steder, som sæde-rugen stod, ploget mand (1580). KhS VII. 373; wdij regn weder skall mand icke plouge (1601). NkS 351d (4°) 68. 3) føje (træ) sammen; Etym 755 (ovf. III. 770 a54). Jf ploghevl. – Jf af-, fra-, ind-, små-, underp., gen-, upløjet.Pløjeåg, no. åg til at trække plov i; kempe-sterken stud at pløye-aag paabinde. Raun 57.Pløver, no. (sv plöjare) = plogmand; Dommed a 2 (ovf u drøve).Pløgning, no. pløjning; sulcus, faar effter pløgning. CPV; cylindrus, tromle, met huilken de horde klumper sønderslas effter pløgningen. SmdL 388; – pløjning. Etym 87.Pløgning, no. Jf af-, gen-, høstp.Plogbæst, no. plovhest; den afgang, som paa ploug-bæster til auflingens fortsættelse maatte foraarsagis. Fdg 30/5 1693; bondens fornødne plovbæster. DL 1-24-23. Jf bæst 2).Plovdreng, no. = plovkøring; bliiff wiidtt thett sind du gode ploffdreng. Kv v 1651.Plogfæ, no. = plogfæmon; plougfeitt bliffver offvermadigt trett (1601). NkS 351d (4°) 67v. Jf fæ 1).Ploggad, no. pigkæp til at drive plovkvæget med; (1601). NkS 351d (4°) 66. Jf oxeg.Ploghevl, no. (sv ploghyfvel) plovhøvl; plogheffll (1601). NkS 351d (4°) 36v. Jf hevl, pløge 3) ndf.Ploghjul, no. plovhjul; (1601). NkS 351d (4°) 66.Plogkast, no. = plogshandel; plougs kast (1601). NkS 351d (4°) 66 (= l stivam. udg 1594 79). Jf kast 6) (V. 562 a38).Plogkvæg, no. i nuv. bet.; plougquegitt haffuer der ingen nød aff solens hiede (1601). NkS 351d (4°) 70; – deris plogqueg, heste eller andit queg (1624). Web 99.Plogomvendende, to. vendende p.; Raun 10 (ovf. IV. 141 a45).Plogredskab, no. tilbehør til en p.; skierer och anditt ploug redskab (1601). NkS 351d (4°) 132v, 66 i r.; andet nødvendigt plovredskab. DL 1-24-23. Jf redskab 1).Plogrydde, no. (t pflugreute) = plog(s) kæp. M. Jf mnt rude.Plogrylde, no. = frgd. o. M. Jf nt rul, se SchuL III. 521 a3.Plogspindel, no. axel til plovhjulene? en plog spindell (1538). KRM 146; KhS4 II. 284. Jf spindel 1).Plogstryge, no. = stryge; denne plougstrygge kand tagis aff (1601). NkS 351d (4°) 66v.Plogstud, no. trækstud (til pløjning); glebarii, stercke plougstude. Etym 525, 602 (u. jugatorius).Plogetræ, no. træværket på en p.; først er et pløye-iern og plouge-træer stive. Raun 9 (= l robur aratri. I. 162).Plogvenden, no. (t pflugwenden) stedet, hvor der vendes med p.; Etym 1416 (u. versura).Pløjedag, no. dag, i hvilken der pløjes (som hovarbejde); M (ovf. u. bed 3)).Pløjejærn, no. = plog(s)jærn; Raun 9 (ovf. l19).Pløjeland, no. (t pflügeland) i nuv. bet.; Etym 20 (u. ager); NL 13, 47 (u. arvum).Pløjeoxe, no. = plogstud; har du større lyst til kalv og pløye-oxe. Raun 36. Pløjevis, to. klog på at p.; barn lille pløyeviis. Raun 2 (= l monstrator aratri I. v 19). Jf vis 1) (IV. 846 b14).Pløjstud, no. = plogstud; Etym 87 (u. arator). Vis mere +