PrillePrille, go. 1) pirre; SortS 26 (ovf. III. 461 a25). 2) ægge, tilskynde; dog prilled geisten mig. SortH c 1. Jf prege 1) og 2). 3) kræse for, give lækker mad; M; hun veed paa ny maneer for lekker tand at prille. Thura, Poet. Sag 327. Jf prigle (u. pregle); t prellen?Prille, go. 1) – kradse (skrive); dend pen, vi pleyed med at prille. Wiel V. 102.Prillemad, no. lækker mad; PE 253 (ovf. II. 531 b19); kræsen som en fruer hund, som vil have prille mad. I ordlisten: prille-mad, lekker mad, som mand sidder og priller, stikker i. PSO II. 167; kaal og ærter er som tærter og for dem som prille-mad. Thura, Poet. Sag. 233; jeg skulde kræsed op med kiød og ærter og saa til prille-mad med sukkerbrøød og tærter. Thura, Betænkn. b 2. Vis mere +