ProppeProp(pe), no. (sv propp) prop; Etym 1373 (u. obturamentum); NL 1076; Wern IV. 160; – prop. vAph I. 523 b, Jf næsep.Proppe, go. (sv proppa) fylde (med mad); aad de først saa meget, de kunde proppe i sig. RFII. 407; Wern II. 1068 (u. farcio); – også pakke sammen; NL 379 (u. confarcio); Wern I. 659. Endnu brugeligt. Jf ip. Proppe, go.; PBd 104 (ovf. III. 518 b33); SortS 24 (ovf. V. 797 b42), 71 (ovf. III. 58 a12); – der de sig havde proppet tæt. Wiel V. 100; III. 173. – p. inde ɔ: indelukke; oc strax den lilde skalk i reeden inde proppe. Hex 202 (frgd. o. ovf. u. bestoppe). Jf for-, ind-, til-, vriltep.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag