PrudPrud, to. (isl prúƀr) 1) herlig, skøn; hand gillit den møø saa prud. DgF II. 296 a; det hørde den løwe saa prude. VdV I. nr. 13 v 32; ieg setter forud min ganger prud. VdT 80. 2) erfaren, forstandig. M.Prud, to. Jf kirkep.Prude, go. udhøkre. M. Jf n og sv pruta; Jess 183; nuv. prutte, pride ovf. og sj pride. M. Prudelse, no. prydelse; paludamentum, røsting oc prudelse, som krigsherrer plægede at bære. SmdL 440.Pryde (prygde); no. (isl prýƀa, fsv pry(g)dha) smykke, T 553. 94v (ovf. III. 322 b15); – then benck ær wel prydet. PL nr. 93; TSd 121 (ovf. III. 446 a52); hun stod op oc prydede sig. Jud 1217 (1550 og flgd. overs.); Etym 854 (u. suborno); Steph II. 1322; NL 1117. Jf be-, udp., ubep-t.Prydesmykke, no. strålende smykke; dit fremad pryde-smykke skal være dig din herre Griffenfeld. KSB b 4v.Prydelig, to. (isl prúƀligr, fsv. prydheliker) herlig smykkende; (1488) MbG II. 20 (ovf. III. 125 b39); tha bliffuer thz hannum prydelicth. Rkr b1v; VdS 447; Rch 26; toge deris præstelige oc prydelige klæder paa sig. Lysch 73; Etym 218 (u. concinnus); der blefve opreiste templer hende til ære, oc prydelige senge. BT II. 261; en prydelig tale. Pros 108; (1685). DS2 VI. 223. – Som bio.; Etym 689 (u. illuminate); NL 804. Jf up.Prydelig, to. – Som bio.; T 553 96v (ovf. V. 576 a22). Jf be-, høgp.Prydelighed, no. (fsv prydhelikhet) skønhed, sirlighed; den latinske tales prydelighed ilde vil falde den ind. BT II. 262. – Prydelse, no. ik (∾ fsv prydhilse) i nuv. bet.; det for et blot oc bar prydelse antage. RFII. 266. – flt.; hand skenckte oc kircken store prydelse. HvfB o 1v.Pryde, no. (isl prýƀi) pryd, hæder; mæssen, hun ær prydhe. PL nr. 584. Jf PL* II. 241.Pryd(n)ing, no. (fsv prydhning) = prydelse; formegen pryding oc staffering. Etym 646 (= prydelse. NL 764); prydninger. ComD § 546.Pryd(n)ing, se kirke-, skibsp.Pryd, no. = pryde; Rkr e 5 (ovf. II. 362 a30); løgn er nu en pryd. Skd 23.Prydefuld, to. ærefuld, skøn; bliv frisk og lykkeriig som prydefuld og hældig. AB I. 137; det (ɔ: frugttræet) staaer om vaarens tiid vel prydefuldt og bold. sst. 177.Pryde, go.; – nar en iomfrw er erligh prøygdhet. Dyrerim 4. Jf dygd-, eng-, krune-, ompryd(e)t.Prydelse, no.; fk.; Bred 17; (1606). KD V. 7 (ovf. II. 54 b19, 25 b48); – klædh mek j dygdernes prygdelsæ. T 553 94v. – flt.; Naur o 4v (ovf. u. fantasi 2)). Jf be-, hestep. Vis mere +