PugePuge, no. høker, pengemand; mango, en pranger, som handler med andre slags, en puge. NL 844; livagtig os at give en gierrig puges kontrafey. Reenb II. 13. Jf korn-, pengep.Puge, go. skrabe sammen; hand ej stedse puger paa gylden malm og skat. AB II. 79. Jf mnt puchen, plyndre, nt puken, stjæle.Pugeprædikere, no. en prædikant, der søger fordel; hyne pugepredickere ther haffue saa megett sagt. T 98.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag