RageRage (rave), go. (isl raka), 1) rode, røre; hwær ragher ildh at sijn kaghe. PL** nr. 912; thw scalt ildhen raghe om tw wilt wænner wermæ. PL** nr. 1190; Etym 1045 (u. corrado, jf trykfejlsliste); Steph II. 349; NL 1456; – PL** nr. 574 (ovf. u. andbud 2)). – r. ad sig ɔ: skrabe sammen, erhverve; skraffue, riffue, slide oc rage at sig. Tdm II. 94; Etym 667 (u. ligurio); Steph II. 849.
2) afrage, barbere; lægger a raghet houæth. AM 187 1014; der som du ragede mig. Dom 1617 (1550; 1607: rages); som haffue ragede hoffueder oc skæg. Bar. 630 (1607, 1647). – tm. skrabet, raderet; thet instrument, thet dugher æy, oc æy thet, ther raget ær ellær skrabet, forty man tror thet ey. NdM VI. 203. Endnu brugeligt. Jf kron-, op-, udr.Rag(e) ad sig, no. et havesygt menneske; Etym 1159 (ovf. III. 485 b19); tagax, tyvagtig, en rapper, rag ad sig. NL 1835, 2147 (u. vulturius); Werner V. 289.Rag i bing, no. navn for en møllerdreng; Rch 140. Jf bing.Ragekniv, no. (sv rakknif) barberkniv; sax oc raghe knijff daarer manck eeth fawert wijff. PL** nr. 698, 835; siællen seer man sandeløb aff glar oc raghekniff aff træ. sst. nr. 1187; der kom aldri ragekniff paa mit hoffuit. Dom 1617 (1550, 1647); Steph I. 280 a (u. novacula); NL 1050; – pilum, raage kniff. CPV. – ragkniff. Etym 823 (u. novacula). Endnu brugeligt.Rageknivsild, no. en fisk (coryphæna novacula); halecula nouaculæ formam referens, ragekniffsild. Kolding 80. Jf sv rakknif; Nemn I. 1255, hvor ragekniv findes som d navn foruden beslægtede i andre sprog.Ragolde, no. navn for en møllerkone; møllerens Golde kalldis ragolde. Rch 254, jf 384 og olde(n).Rageplet, no. spotord til en skaldet; du rage plætt. Rch 221. Jf plet 2).Rageplet, no.; det hører hannem (ɔ: paven) alene oc hans rageplette til. HemmP* II. 113.Rage, no. (sv raka) ild-, ovnrage; den fjerde (tog) en rage. HWR 37 (= nt rake v 676, her vistnok = d rage).Rageskaft, no. skaft af en rage; det er saa vist, som de 7 ride paa rageskaftet. PSO II. 292. Jf Thiele III. nr. 724. Ragelse, no.
1) adspredelse; en wiis konghe giør raghelsæ ebland the wgudelighe. T 173 (= Ordsp. 2026; 1550: bortsprer)
2) skrabsammen, snavs; messer, lyuss, billeder oc sodan ragelse. T 125. Endnu brugeligt ∾ rageri.Ragelse, no.
3) afragning (tonsur); (1528). DM III. 237 (ovf. IV. 15 a47); LaurU 31 (ovf. II. 654 b46), 70 (ovf. V. 293 a31).Rager(e), no. (fsv rakare)
1) barber; CPV (u. tonsor); TV 52.
2) i smsætn. en, der rager; jf gryde-, pander.Ragerebod, no. barberstue; CPV (u. tonstrina; Etym 1337: bartsker stuffue). Ragerske, no. kvindelig barber; CPV (u. tonstrix; Etym 1337: bartsker kone. ovf. I. 109).