RandRand, no. (isl rönd) 1) i nuv bet; raand. Etym 848 (u. orbis, j form, jf Thors 19); – rand. Steph I. 210 a; NL 854. – flt.; de betæckis vel med røøde rander tvende. Hex 256; – render. Allen* IV. 1. 192 (ovf. II. 192 b15); rænder. PSK 13. Jf Wimmer, No. Bøjn. 92-93. 2) ringen på et rokkehjul. M. 3) at give en en r. ɔ: stikpille. M. Jf dag-, hjuler.Rand, no.; 2 Msb 3810 (1607, ovf. III. 730 a25). 2) krop? dig fyl en giærig rand oc en hoffærdig aande. Hex 204. Jf nt rand som skældso. BW III. 432. Jf bælte-, klæder-, sved-, sølvr.Randet (rændet), to. (isl röndóttr, rendr) stribet, med striber (af); hun (ɔ: gården) er for inden med røde guld rendt. DgF II. 307 a; de dyris-horn, for inden aff den huide sølff, for uden med røde guld rent. DgF III. 759 b; – 1 »ranid« bolsterdyne (1639). Wulff JB 173; rannet vllen diønner (1546). Progr f Herlufsh 1880. 52; viselen er icke saa raandet med streger offven paa kroppen. Holst IX. 10. Jf blår. Randig, to. = randet; blade som icke ere randige. ComD § 126. Jf blår.Randsko, no. (sv randsko) sko med rand. M.Randstøt(te), no. støtte for rokkehjulet. M. Jf rand 2).Rande, go. give stikpiller. M. Jf rand 3).Randerere, go. (holst rantereren) sømme på ny. M. Vis mere +