RegnRegn, no. ik. (∾ isl regn) i nuv. bet.; annen dag scal regnz worde. Dommed. a 2; niende dag scal regnet giøres sst. a 3; som eett ræghen offuer meijedt græss. Ps 726 (FV); – fk.; afftænligh reyn. 5 Msb 1114 (ÆB); sød regn. Ps 726 (CP); 1 Msb 82 (ovf. u. afstille); – hank. (∾ t regen) huadsomhelst tijd regnen begynder møgit sact, da bliffuer hand støre. Flemløs § 139; springe de (ɔ: fiskene) imod den tilkommende regn, begierendes, at hand vil snart komme. sst § 149. Jf dag-, næde-, plads-, slag-, støbr.Regn, no. Jf aften- (V. 725 b49), drybe-, duft-, dug-, dyst-, el-, grø(d)e-, hagl-, himmel-, hvasle-, ilinge-, is-, kugle-, morgen-, pile-, rug- (III. 623 a7), skummel-, skylle-, storme-, støv-, torden-, vældr.Regnbu(g)e, no. hank. (∾ isl regnbogi) regnbue; see til regnbuen, thi hand haffuer meget deylig farffue. Jes Sir 4314 (1550, 1607); staar der en regnboffue, da giffuer hand strax nogen regn. Flemløs § 130 (= WD II. 173); regnboffuer. sst. § 10; – sosom regnboghe, ther skinner i blant arens regnsky. HS 10133; han haffde en reyghenbow om sit howz. Dommed b 2 (jf åb 101: reg(e)nbuge (1524, CP); regnbue (1550)); regenbogen. T Brahe 131; en regenboffue. sst. 122; – fire regnbuger. Tdm I. 6. Jf buge.Regnedråbetal, no. – i r. ɔ: talrige som regndråber; store steene, som i regne-draabe-tal dem need paa halsen kom. Diderichsøn b 3. Jf dråbetal.Regnel, no. (isl regnél) regnbyge; en regn æel. TBrahe 126; regn æle. sst. 131; M. Jf el.Regnhytte, no. brokfugl. M. Fuglen har mange navne i forb. med regn, se Nemn I. 1004. Jf hytte; lapp hutti, se Nilsson, Skand. Fauna. (fogl.) II. 135. Regniling, no. = regnel; nimbus, hastig regn, regn iling. Etym 810; NL 1023; vAph I. 539 b. Jf iling.Regnkjol(e), no. regnkappe; regen-kioel, reyse-kappe. ComO 249; vAph I. 539 c. Jf svd kjol; kjortel ovf.Regnsky, no. hunk. i nuv. bet.; som en regnsky, huor hun falder, der falder hun. Tdm fort b 2v; KC b 1 (ovf. II. 241 a36). Jf sky.Regntår, no. regndråbe; vtallige regn toræ igensammels. HS 24 29-30. Regnvatn, no. (isl regnvatn) regnvand; siuth them j rægn watn. AM 187 805-6. Jf vatn. Regnvatn, no.; som hafver intet vand uden regnvand. Hex 111 i r.; ComD § 69 (ovf. III. 412 a42).Regnevejrlig, no. regnvejr; Raun 20 (ovf. III. 475 b50). Jf væderlig.Regne, go. (isl regna, rigna) 1) lade falde som regn; reynde herren øwer Sodomam brennændhe sten. 1 Msb 1924 (ÆB; 1550: lod regne); jæk skal reynæ møgel haghel. 2 Msb 918 (ÆB; 1550: vil lade regne); han kommer oc regner retferdighed offuer eder. Hos 1012 (1550); hvi vilde du ey regne dit manna mere ned? KS 160. 2) i nuv. bet.; regnit ild aff himmelen. Luk 1729 (1524 og flgd. overs.); han lodt reyne paa thenom spijsning. Ps 7825, 28 (FV; CP: regne); 116; Etym 955 (u. pluo); Steph II. 1069. Jf nedr.Regnvor(d)en, (-uren), to. regnfuld; mørcke oc regenuordne dage. PlSk g 3; HWR 94 (ovf. III. 452 b38); regnwren, imbricus auster. Dict.Regnbakke, no. (holl regenbak) beholder til regnvand; som will aff mangel paa fersk wand haffve regenbacker offvenn omkring husene (1651). KD III. 371.Regnblændug, to. regnfuld; NdM V. 236 (ovf. IV. 851 b54). Jf isb.Regnedag, no. (sv regndag) regndag; naar vaarens regne-dage til ende skynde sig. Raun 17.Regn(s)dråbe, no. (fsv räghndrupi) regndråbe; saa manghe canones, som ther eræ reghenssdrober paa iorde[n]. T 207; – KC b 2 (ovf. I. 391 b13).Regneflod, no. (t regenflut) stærk regn; tit kommer regne-flod. Raun 17.Regnforønskende, to. regnønskende; bortrusker med regn - forønskend suk de sool-berøvend busker. Raun 9.Regnfugl, no. (t regenvogel) fugl, der varsler r.; om du hører regnfullen, som er skaden, mere skrige oc sqalre, end hun pleger. Berg m 3v.Regnefuld, to. regnfuld; DV IX. 642 (ovf. V. 727 a39).Regnehætte, no. regnhætte; Etym 273 (ovf. IV. 61 a45); NL 224.Regnild, no. ildregn (fyrværkeri); DS2 VI. 115 (ovf. V. 678 b51).Regn(e)kap(pe), no. (sv regnkappa) regnkappe; Etym 615 (ovf. IV. 731 a46); – regnekappe. sst. 913; Steph I. 177 b. Regneklæde, no. klædning i r.; Etym 956 (u. impluvia). Jf klæde 2). – Efter M er regnk. klæde til at tage over hovedet i r.Regnkul, no. vindstød med regn; en heftig nordvest vind med store regn-kuule bemængt. Birch 459. Jf ovf. II. 656 a11.Regnkyse, no. regnhætte. M. Jf n k(ø)ysa.Regnekåbe, no. regnkåbe; Etym 913 (u. penula). – vandmængde i en sky; med mangen drysen-draabe af skyens regne - kaabe. DP 38. Jf perlek.Regnorm, no., se røgno. – brugtes som lægemiddel, se ålbL* 272; Hestelægeb 1703 b 5v; Kaalund, En Hest b 3v; FeilbO III. 35 a52; GrimmW VIII. 5274. Regnslag, no. væde på vægge (og lign.) mod regn. M. Jf isslag.Regnspo, no. regnspove (numenius); regnspoer. ClN 123 (= regnspør. Bernts I. 310, vel misforståelse); regnspaa, vandspov. DSt 1909 63. Menes at varsle regn, jf FeilbO: regnspåer. – Jf spo(ve) ndf.Regntø, no. tø fremkaldt af r.; regnetø oc fruermø tør ingen lide paa. H M Ravn (Gl kgl Saml nr 764 fol); PSO I. 468 (ovf. V. 635 b36).Regn(e)vind, no. (sv regnvind) regnførende v.; Etym 955 (= venti pluvii; Dict: regnv.).Regnvæder, no. (fsv räghnvädher) regnvejr; naar som regn væder eller toge er. SmdLb IV. 3; NkS 351d (4°) 68 (ovf. V. 814 a28); – ComD § 223 (ovf. II. 576 b9); hvad bonden skal giøre i regen-veir. Raun 14.Regnagtig, to. (sv regnaktig) regnfuld; T Brahe, Dgb 125 (ovf. V. 739 a23); – Etym 426 (u. imbrifer).Regnvorn, to. regnfuld; det regn- og ruske-vurn april-veyr. HenrW II. dedik a 3v. Vis mere +