RegneRegne, go. (isl reikna) 1) beregne, tælle; then, som regner stierners tall. Ps 1474 (FV; CP og 1550: tel(g)er). 2) i nuv. bet.; theth ær regnæth hannom til rætwisheet. 1 Msb 156 (ÆB, 1550, jf Rom 43 (1524 og flgd. overs.)); numero, regner i med. Etym 827; annumero, regner til. sst. 828; transfero, regne iblant. sst. 425; Steph II. 105; NL 1058, 1059. Jf af-, be-, ind-, mis-, op-, over-, tilr.Regnebord, no. (sv räkenbord) et bord med afdelte rum paa pladen (til lettelse ved regning); denne figure kallit linyernis deris regnebord eller benck. HVR b 6v;Regnebrikke, no. brik til brug på regnebordet; regne-penge, regnebricke, regne-steen. ComO 307. Jf brikke.Regnebræde (-bræt), no. (sv räkenbräde) et bræt med inddeling som et regnebord; trapeza, regnebrede. CPV. – abacus, regnebred eller benck. SmdL 153; regne-bret. ComO 307. 2) et bræt til at skrive regning på; abacus, regnbrett, skriffuerbrett, malerbrett. Etym 2; gak siæl og tag dit regne-bræt. KS 44; slæt det ud, o naadig Gud! udaff dit regne-bræt. sst. 59. Jf bræde.Regnebræde, no. 1); jf Schütze IV. 246 (med afbildn.); ovf. I. 292 b nederst; III. 569 b54 f.Regnebænk, no. (trechenbank) afdeling på et regnebord; bemerker samme linye oc rum, som dette rum oc regnebenck vduiser. HVR a 8 (af bildn. sst.); lærer at kende regnebenken met sine skillerum. sst. b 6; i den første regnebenk, multiplicere det met det middelste, som er i den anden regnebenk. sst. f 7; det tal, huilcket du vil vddrage radicem quadratam, leg paa lønnerne vdi den første regnebenck ... saa osv. (ovf. u. fortegne) paa samme regnebenck, saa mange figurer faar du i din quotient. Olsen, Regneb. o 4v. – også = regnebord, se d. o., og regnebræde; abaculus, liden regnebenck. SmdL 153.Regnekul, no. kul til at skrive (tal) med; en slagtordning kand afridse paa sit bord, hvor krid og regnekul kand hielpe store ord. DV IX. 661. Regnemester(e), no. (t rechenmeister) regnemester; ingen god regnemester tilsteder offuer 5 regnepenning po linien. Laurits f 4v; arithmeticus, regnemestere. TV 119. Jf mestere.Regnepen(nin)g, no. hank. (t rechenpfennig) regnepenge (ɔ: eftergjorte penge til brug på regnebordet); ligge nu regnepenningen saa ... nar han drages neder, so leg en anden y rummed hos hannom Laurits e 7; the almyndeligh species att giøre med regnepenningh. sst. e 4v; sst. f 1v (ovf. III. 400 a42); sst. f 3v; sst. f 4v (ovf. III. 73 a6); – ther ere monge exemple, ther kunne bedre giøres med regnepennings end med cyphret. sst. e 4v; – hvad linyerne ock de regnependinge, som ere laude paa samme lynyer, betegne. HVR b 7; SmdL 153 (u. abaculus); – en regne peng, naar den laa høyt paa linnerne, galt den megit. SkP 567. Regnesten, no. regnebrikke af sten; ComO 307 (ovf. u. regnebrikke).Regning, no. Jf lod-, mis-, odels-, omkost-, påske-, afr.Regning, no. 1) (isl reikningr) beregning; fra denne underskudsregning fremskride vi til aarets atskillige kiendemerker. BrunsmK 47; min reigning var for kort. Wiel X. 443; II. 105 (ovf. V. 620 a16). 2) opskrift af gæld; KPs 294 (ovf. III. 330 b21). Jf brud-, finger-, himmel-, op-, prikke-, sirkel-, stok-, temmerr.Regningsbog, no. (t rechnungsbuch) regnskabsbog; huis hand aff hannom bekommit haffuer epther hans regningsbogs liudelsse (1584). Rsv IV. 33.Regnskab, no. fk. (mnt rekenscop) i nuv. bet.; ath the gøræ theres ræghenscap huer aff the læn (1396). DoB 59; Luk 162 (1524, CP og flgd. overs., ovf. u. fogedi); som i well forfare aff hans regenschab, nar thend fremkommer NdM I. 169; slodzschriffueren, som nu war her med din regenschaff (1600). HübB 551; – lidet regnskab. Etym 1058; regenskabet er rigtigt. NL 1763. – flt. SS; ieg skal høre tu regenskab aff hannem. PlV 7620. – gøre r. ɔ: gøre regning, stole på; hvad er det, at nogen vil giøre sit regnskab paa hertug E, en landflygtig mand, som ilde nok formaaer at forsvare sit eget. VdSv 119. – i nuv. bet. Etym 1058. Jf madskabir.Regnskab, no. – flt.; rester med hans regenskaffuer wforklarett (1597). NdM I. 179; (1623, ovf. I. 20 a15). – gøre r. med ɔ: tage hensyn til; (1692). DS V. 231 (ovf. IV. 517 b5). Jf kirke-, materialr.Regnskabsfoged, no. foged (se ovf.), der skal aflægge regnskab; thee giørres en skickellsse mett alle reghenskabes fogetther, huat fetalie the skulle holle slotthene mett (1526). NdM V. 100; regenskaffbsfogetther (1528). sst. V. 307.Regnskabsmester, no. bogholder; ratiocinator, bogholder, regenskabsmester. Etym 1063. Regnskabsprovst, no. = prøveherre; reghenskaffs prowsther til kirkærnæ tagher wonligh gifft aff kirkærnæ. DM VI. 361; DS I. 365 (jf not. 2 sst.); KB I. 223 (ovf. III. 516 b19, for 323 l. 223); samme kircke icke at besueris aff regenskaffs prousten, nor kirkens regnskab skall giøris, enten mett korn eller penninge (1555). Chr III Hist suppl 135; (1639). DM IV. 336; regenskabs-prouster oc de, regenskaber i capitel hører (1643). Rsv* IV. 397; Jf Ved Levn 178 not 3; pro(ve)st ovf. Regnskabsprovsti, no. området for en regnskabsprovsts myndighed; lod hannem vide beskaffenheden ved de tre regnskabsprovstier, i hvilke V. stift er deelt (1696). Bircherod 316.Regnskabsskrivere, no. regnskabsførende fuldmægtig; tabellarius, renteskriffuere, regnskabsskriffuere. Etym 1276.Regnskabsslot, no. et slot (med tilliggende) bortforlenet på regnskab (over indtægt og udgift); godt ordinantz och skickellsse paa hans nades regenskaff btz slott (1526). NdM V. 103; (1557). AnchS III. 440 (ovf. II. 863 b33). Jf Erslev, Konge og Lensmand 18. Vis mere +