RenRen (rejn), to. (isl hreinn) ren; renæ dyr. 1 Msb 72 (ÆB; 1550 og flgd. overs.: rent); the rene ere alle ting rene, men the vrene er ingen ting rent. Tit 115 (1524 og flgd. overs.); herrins reene frøct bliffuer ewinnelige. Ps 1910 (FV, 1550 og flgd. overs.); ÆdS 50 (ovf. III. 565 a7); Etym 1055 (u. purus); – bred dugen den, der rein monne være. Bredal 620; saa gaar du rein fra bord oc disk. sst. 1312; lad dennom reine oc wbesmittedt være. sst. 2419; reine brød. Judith 106 (1607, 1647). Her alm. reen, se Job 144, 179; Ordsp. 2211; Sak 35; – på r. hænder, se II. 144 a7 ff. – Som bio. helt; then tofft ager jordh rinth wth i gømel. Tvd 831. Jf fsv rent.Ren, to. – Som bio.; Wallensbek 12 (ovf. III. 627 a36); – Wiel VI. 194 (ovf. V. 499 b31), 207. Jf gylden- (V. 391 a2), himmel-, uren.Renfærdeligen, bio. (fsv renfärdhelika) rent; laute, reenligen, reenferdeligen. Etym 633, 788 (u. munditer).Renfærdig, to. (isl hreinferƀugr) renlig, ren; Etym 633 (u. lautus); sst. 641 (u. elegans), 787 (u. mundus); NL 721, 979; Holst V. 134 (ovf. II. 709 a53). Renfærdighed, no. renlighed, renhed; Etym 641 (u. elegantia), 788 (u. mundities); NL 979. Rengøre, go. (sv rengöra) rense; the ere reengiorde. Luk 1714, 17 (1524; 1550: bleffue rene); at theris vtwortis dele skulle oc reengøris. Matt 2326 (sst.; CP og 1550: bliffue rent); renser oc rengiør alle saar. SmdLb VI. 2; mundo, renser, giør reen, skurer og rengiør. NL 979, 1402 (u. repurgo). Renhjærtighed, no. (t reinherzigkeit) renhed i sind; Kemp* 35 (ovf. III. 529 b32); enfoldighed oc reenhiertighed. Kemp* 170-171 = pwrheth. Kemp 597; Jf isl hreinhjartaƀr.Renholde, go. (sv renhålla) holde rent; saadant paa byen af dennem des fligtigere skulde renholdes (1622). KD II. 698.Renholde, go.; (1642). KD III. 235 (ovf. III. 16 a13); reenholde hendis stue. Naur, åndel Tidsfordriv 43.Renlevned, no. (isl hreinlifnaƀr) levned uden kønsforbindelse; HS 3910 (ovf. II. 335 a48).Renlevned, no.; – renlifnæth ok fauræ læthæ. DSt 1909 218. Renliv, (isl hreinlífi) = renlevned; – ejef. som to (fsv renlivis); reenliffuæs personær. Br 15813; Bl I. 69 (ovf. u. elle(r)).Renlivenhed, no. = renlevned; att han aff løst oc willie kan leffue wdi en hellig renliffuenhed. TVd 105; Joseph flyer ad beholde sit legeme i reen liffvenhed oc kyskhed. Henr JR 188. – også om rent liv i almh.; bøy vore hierter till barmhiertighed, vore siæle till reenlivenhed. GHD I. 118.Renlivenhed, no. Jf urenlevende.Renlivet, to. (fsv renlivadher) 1) kysk, ren i sit liv; shal (!) hand aldrig siden giffte sig, men leffue reenliffuet (1486). FS I. 38; den renliffuede hellige mand sancte Haanss. CP. I. 35; II. 77; sogne presten skal leffue vdi ecteskab, heller ellers renliffuit. PlV 137; Heg 85; om jeg icke end er saa reenlifuit oc retferdig som andre. JDV l 1. 2) havende aflagt løfte om ugift stand (som titel); renlywet priær och brøther i sancti Johannis closter (1435). DD 42, 106; reenliffuede jomfruær, abbatissen søster oc alt conuent (1449). DC 8; (1494). SRD VIII. 54; renliffuet mandt her LN prest oc prior (1533). HT4 III. 481; reenliffuede mend, prior oc conuentz brødre. Hvf VIII. 168.Renlivet, to. 2); Kemp 49 (ovf. V. 277 b32, = l religiosus, renliffueth fl. g. sst.).Renlivethed, no. liv i ugift stand; deris wrene reenliffuedhed (1539). RdKl I. 44; med all sin reenliffuethed oc gantske klosterleffnet. TVd 143v.Renlivlig, to. = renlivet 2); renliffligh man, herræ PJ oppo E closters wægne (1452). GhA III. t 138; renlifflige men, her abbeth oc conuent wti S closter (1484). DM I. 271; hedherligh oc renliflueligh man her JP, wor capellan (1495). GhA III. t 20; (1504). NdM I. 185; hederligh oc reenliiffligh mandt doctor HN, prouintial aff predickebrødre ordhen (1527). KhS VI. 22.Renlivlighed, no. = renlivethed; reenlifflighetz leffnet. Br 15414; hwide kleder der met merkiss renlifflighed. CP I. 20; kyskhed oc renlifflighed. CP IV. 23516.Rentalen(de), tm. talende rent ud; eders guode villie och rønthallen snach. Dmdo 72; eders fromhed thager thill thach den vor rønthallendis snach. sst. 76.Renelse, no. rensende lægemiddel; quinque genera mundatorum, fæm køns renælsæ. AM 187 8218.Renighed, no. renhed; løne mig effter mine henders renighed. Ps 1825 (CP; FV og flgd. overs.: reenhedt; Luther: reinigkeit).Renlig, to. (isl hreinligr) ren; eth renligt offer for alliss vor salighed. CP I. 293; et nyt, renligt oc vskyldeligt leffnid CP II. 157, 349; huad kyust, huad renligt. Fil 48 (1524 og CP; 1607: reene); haffue fade och tallerker udi befalling och holde dennem renlig (1583). DM V. 256. – Som bio.; de skulle leffue renlige, kyskelige oc erlige. CP I. 169; Mb 25v; forkynde Christum aff trette oc icke renlige. Fil 116 (1550, 1647); de stamme tunger skulle rettelige oc renlige tale. Jes 324 (1550, 1647); min moder skulde da mig reenlig høre snakke. KK a 2. Jf ur.Renlig, to. 2) i nuv. bet.; Etym 633 (ovf. III. 230 b39); NL 721. Jf ur.Renlighed, no. (fsv renlikhet) renhed; alle hælle iomfrus renlighet. HS 1153; han vilde hennis renlighet vspiallet gøme. HKv 5217; thin renlighedh munne then eenhørnyngh forwynne. Br 26221. Renlighed, no. Jf ur.Rense (rønse), go. (isl hreinsa) i nuv. bet.; rinsse theris render (1360). Rsv* V. 73; – i rense thend vduortis deel aff drickekaret. Matt 2325 (1524); thent rensser sig. 1 Joh 33 (1524, 1550, 1647); Etym 34 (u. purgo); – i skulle rønsæs. 3 Msb 1630 (ÆB); presten skal rønsæ. sst. v. 32 (ÆB); naar ieg schall smøret kierne, rønser ieg dit icke giernne. Dmdo 33, 20; thenne taal rønsser alle thennum, ther paa troer. Disp 31v; Bredal 199 (ovf. III. 261 b13). J form. Jf klarr.Renseflod, no. rensende strøm; toode du mig aff mit blood i daabens hellig rense-flood. KS 145.Rønselse, no. renselse; gadens rønsselss (1452). Rsv* V. 306; rønsælsæ ok purelsæ aff allæ edhre synder. 3 Msb 1630 (ÆB).Renhjærtet, to. (isl hreinhjartaƀr) r. af hjærte; det fierde slags er reenhiertede. GHD I. 135.Renhjærtig, to. (t reinherzig) = frgd. o.; aandelige oc reenhiertige menniske. Kemp* 280.Renholdelse, no. i nuv. bet.; torfvenis vedlige- oc reenholdelse (1683). KD VII. 51, 649 (ovf. V. 792 b40).Renhugge, go. rense ved hugning; sette stenene renhugget for sig (1563). KhS4 II. 226. – borthugge; ComO 195 (ovf. III. 306 a37).Renljudende, to. havende fuld (lang) lyd; vocalerne kaldis undertiden reenliudende, undertiden halffliudende. GOD 64.Renskrive, go. (sv renskrifva) i nuv. bet.; skulle det samme renscriffues (1629). KhS VIII. 435; som vaar af min kiæreste paa Dansk udsat og siden til tryk reenskreven. Birch 529.Renagtig (-else, -ige, -ighed), se ur.Renhed, no. (fsv renhet); PE 426 (ovf. I. 686 b24); Etym 181 (u. castitas), 788 (u. mundities); stoor reenhed hende føl. Hex 202. Jf ur.Rensekilde, no. rensende kilde; du derfor toer dig og til rense-kilden figer. Naur p 2v. Rensevand, no. (isl hreinsanarvatn) rensende vand; ved daabens rensevand oplukker porten for hans naades rige land. KhS5 IV. 648.Renselse, no.; lustratio, renselse. MP 11; Etym 698; den purgatz oc renselse, som naturen vircker. ålbL* 43. Jf af-, ur.Renselsesdag, no. dag til r.; ApG 2126 (ovf. V. 465 a43); Hvf I. b 2 (ovf. II. 882 a36).Renselsemåned, no. måned til r.; februarius, som betyder saa meget som renselseoc toelse-maaned. BrunsmK 84.Rensel, se ur. Rensning, no. (sv rensning) 1) i nuv. bet.; Etym 34 (u. purgatio); NL 1401. 2) det bortrensede; Etym 34 (u. purgamen); 1018 (u. putamen); NL 1401. Jf af-, vatnr. Vis mere +