RendRend, no. (sv ränn, t renn) 1) løb, hurtigt ridt; ComO 248 (ovf. III. 503 b3). 2) rytterkamp, dystridt; wi vil holde en rend i dag, sla hannem til hans død. DgF I. 46 a. Jf rende 2).Rend, no. 1); i flyende rend bode hid oc der. LyschC b 8; Hex 236 (ovf. IV. 464 b45); springer manden aff hesten i hans beste rend. Deb 122. Jf djure-, flu(g)-, himmel-, år. 2) ride i spring; de rende meere, end de traffvede, at de skulle komme hastelige frem. HvfG l 2v (fol.). – r. af ɔ: støde af hesten; RD I. 117 (ovf. u. fange 8)); CP II. 361 (ovf. u. forgæves 4)). 4); ComD § 500 (ovf. IV. 749 b44). 5) springe (parre sig med); Schand i 4 b (ovf. V. 696 b7). Jf løbe 3) (II. 825 a14). Jf bort-, gennem-, om-, pibbel-, undr.Rende, go. (isl. renna, stærk bøjn) toræ røndhæ aff hans øgen. RD III. 1602 (= runde CP V. 10832); 1) løbe; tennd iomffruw reed, denn ungersuennd rannd. DgF IV. 358 b; den første guld-terning, paa tabel-bord rant. sst. IV. 398 b; de red, och de runde. sst. IV. 268 b. – r. buk, se ovf. I. 298 b u. buk 2). 2) ride; en vemptær ridderæ han kom tha ridende, han rendæ fast. RD II. 143; DgF IV. 172 a; VdS 378; kaste sig paa en aff sine heste, oc rende at leyren. Hvf VI. 197; Hvf VIII. 97; (1612). NdM II. 36; rende hand vdi en moratz, huor baade mand oc hest bleff henne. Lysch 404; her S begaff sig til sin hest, oc rende effter kongen. RFII 208. – særlig ride ind på (angrebsvis); sidhen han sin hest om wende, til then hiednæ konning han rendhe, och hogh aff hanum then høgre arm. RD II. 77; rende the sammen, so ath glawenen gynge sønder i stycke. RD III. 273 (= CP V. 2022); – med bio. virk.; R red til kong V oc rende hans paulun omkuld. CP V. 7417 (= RD III. 10812). – holde dystridt, turnering; ridæ oc rendæ meth glafuen oc speer ok stingis. MR 13210; CP V. 20013 (ovf. II. 405 b3), 45228; renne till samme høgtiidt wor kiere daatter till ehre (1548). DM V. 8, 9, 3; Hvf V. 241 (ovf. u. afstikke); hand lod 3 par rende skarp for hannem. WD 503. – med gst.; DgF I. 103 a (ovf. u. dyst); RdM I. 646 (ovf. II. 744 b46); Etym 286 (u. decurro); Steph II. 373; – tw skalt rende spær meth myne ryddere. RD III. 1848-9 (= CP V. 12536) – r. ledig, se ovf. II. 767 b14. – sjældnere køre; i det samme hand rende, falt hand saa hart aff vognen. 2 Makk 97 (Luther: im rennen). 3) (isl renna, sv bøjn) lade løbe, ride; kong Wollemuord render synn ganger paa saannd. DgF III. 191 b (jf v. 30: der rider paa sannd), 455 a; I. 417 a; det dricke, mand met mact vilde rende i halsen paa dig. Tdm I. 109. 4) sætte rendegarnet i en væv; Lysch 92 (ovf. I. 499 a u. fælde 2)). VSO forklarer rendt VdT 31 af dette ord, men det er = rændet (ovf. III. 554 a1). Jf af-, an-, be-, for-, hen-, igennem-, ind-, ned-, op-, tilr.Rendebakke, no. (n rennebakke) bakkeskråning; paa rende-bakken soolen gaar, nu helder dagen. KS 70.Rendebane, no. (ht rennbahn) 1) i nuv. bet.; curriculum, løbebane, rendebane. Etym 285, 1231 (u. stadion), rendbaane. sst. 153; Steph I. 191 a (u. hippodromus); NL 237, 597, 1742; (1682). KD I. 789. 2) (mnt renneban) plads til dystløb; circus, ridderplatz, rendebane, tornerepladtz. Etym 221, 286 (u. decursorium); NL 151.Rendebane, no. 3) mål (stadie); D kunde være tredefve rendebaner derfra. CAW 261 (= l stadia. udg 1670 l 4). Rendebom, no. (t rennbaum) murbrækker; TV 86 (u. aries); mwrbrecker, rendbom, rendbock. MP 102; tormentum murale, rendebuk, rende-bom. Steph I. 221 a; M.Rendebuk, no. 1) = rendebom; se d. o.; Etym 84 (u. aries). 2) garnvinde, væverbom; (1646). Progr f Herlufsh 1880. 48 (ovf. II. 226 b3); wdi thømmermandens kammer: beslagen rende buch met all sin thill behøer (1646). sst. 50 (her mulig = rambuk, jf VSO: rendeb 1), pæleb. ovf.). Jf buk 3) og 4)Rend(e)fane, no. (t rennfahne) 1) fortravets fane, rytterfane; wnnder renndefannden (1565), DM3 II. 90; renfane, rødt (1567). DS2 II. 197; hand reeff en nat rende-fanen fra stangen oc rømde der met. RFII 195. 2) hærafdelingen under nævnte fane; forskickede øfversten PG med rendefanen need at hente kundskab. RFII 135; FK med rende-fanen. sst. 173; udi spitzen reed her v D med forvacten, hannem fulde rende-fanen. sst. 195. Som t. o. Nh T IV. 191–193, jf sst 198; renfendlin. GhA IV. 178. Som det vil ses, ere alle prøvesteder fra FIIs tid, jf HT7 I. 427. Jf fsv rännebaner.Rendefug, no. (n rennefok) snefog; vi kunde formedelst det continueerlige rendefug ikke see med øinene (1674). Bircherod 149 not. Jf fog. Rendehest, no. (t rennpferd) hest til dystridt; ther som i kunde bekomme en godt renne hest (1543). DM. V. 3. Rendehest, no. tråd, der slår over en arm på haspen. M. Jf FeilbO; ovf. hest 4), rende (V. 578 b3).Rendehoved, no. hovedbedækning til dystridt; 3 rendehoveder (1604). Blom 343, jf not 3.Rendehue, no. en hue til dystridt; 1 rendehue (1604). Blom 339, 342.Rendekærling, no. (sv rännkärring) omløbende kvinde; DS III. 225 (ovf. II. 483 b43); en rendekierling havde fortalt det der i huset. Beretn 31; den gemeene mand og rendekierlinger. sst. 59. Jf kærling 1).Rendløbe, go. løbe stærkt; lod hand kiøre paa, alt dett hestene kunde rendløbe. Monrad 10; M.Rendepenge, no. betaling for at rende (i bet. 4)); ingen væver maa ubillig arbeids-løn fordre, ey heller rende-penge, spollepenge (1682). LA 74.Rendesadel, no. sadel til dystridt; 37 gamle rendesadler (1604). Blom 343.Rendeskide, no. (svd ränneskita, n renneskita, se Aasen u. rennesykja) meget tyndt liv; Etym 466 (u. foria).Rend(e)snare, no. (sv rännsnara) reb med en glidende løkke (løbeknude); MP 141 (u. laqveus); Etym 628, 162 (u. capulus); tenus, stilling eller rendesnare. sst. 1311; NL 712. Rendesnøre, no. = rendesnare; NL 1231 (u. pedica).Rendespil, no. (mnt rennespel) = rend 2); CPV (u. cestrum ɔ: castrum); Dict.Rendespær, no. (t rennspeer) lanse til dystridt; 15 odde til rendespær (1604). Blom 343; WE 252 (ovf. III. 458 a25); to patriner til heste, aff hvilcke den ene førde en rendesper. sst. 265; en rød oc hvid rendesper. sst.Rendestage, no. = rendespær (egenlig skaftet til et sådant); thee renne stagge (1545). KD IV. 517; – 17 rendestager (1604). Blom 343; disse førde paffvens rendestager efter hannem. WE 227; Pallas med hendis skiold, rendestage, forgylt harnisk, oc hedniske verie. sst. 250, 253 (ovf. III. 458 a26). Jf stage.Rendetøg, no. (t rennzeug) udrustning til dystridt; rene tøg, stecke tøff (1548). KD IV. 521; II. 329; renne-tøgene ere her tilstede, om i wille tilforn beride ether (1548). DM V. 8; hans naadis rendetyg och stecktyg (1553). DS III. 78; 10 rendetøi og gammelt fordums værk, som fattes 3 armtøi oppaa (1604). Blom 342. Jf tøg.Rendetøjr, no. et slags tøjr; hvo som har rendetøjrer paa sine heste, skal have forbrudt 18 ß (1631). JS VI. 250. Forklares sst. not. 2) som et tøjr, bestående af et reb med en tøjrepæl i hver ende, på hvilket det til dyret fæstede reb glider.Rende, no. hunk. (∾ fsv ränna) i nuv. bet.; then rende laa tha fast høgre, endt hun nu giør (1546). KhS I. 260; – sum then røndh gongher nedher- y then mosæ (1475). Tvd 332; – flt.; wtgydendhe watnkareth j rænnænæ. ÆB 1 Msb 2420. Jf mie-, pipholt-, pisser.Rendeledt, tm. ledet i render; vandet rende-leet imod natuurens gange i luften springer af træ- og kaaberpost. Hex 26. Forkl. i VSO er urigtig.Rendelob, no. afløb for en rende (rendesten); hauer vdhaff sin gardh til gaden sit fry rennelub (1472). KD I. 206; enn rendessteeenn som C lod reense och kaste wandett fra sit rendeløb och ind paa D's kaalhaffue (1620). NdM I. 387. Jf lob.Rendelægger, no. den, der lægger vandrender; (1651) MbG.Rendepenge, no. en skat til lægning af vandrender; (1577). DM3 II. 217. Jf postepenge.Rend(e)sten, no. (fsv rännesten) i nuv. bet.; drager det (ɔ: barnet) aff en rende sten. CP I. 198; Etym 72 (u. aquariolum); 234 (u. cloaca); NL 166. – flt.; wdøse wand aff dierris brynde udj rendestenerne (1624). KD II. 757; rendestene. sst. – udover r. ɔ: bort fra huset; HT5 II. 593. Jf Tr. Lund I. 2.65; SchuL: rennesten; Schütze III. 303: rönnsteen. – have lånt nøglen til r, se ovf. III. 273 a54. – have n. t. r. ɔ: være drikfældig. M.Rendesten, no.; – stak hanum hwodhet fra sa langt, thet i rindestienen laa. RD II. 76. – flt.; tomle omkring oc ligge i rendesteene. PlD** 33.Rende, no. (n renna) garnvinde (til væverbrug); en hver vævers rende skal være maalet, hvor mange alne lengde den er i sin conferents (1682) LA 73. Jf garnr.Renden, no. = rend 2); thett wor stuor løst att werre der huoss med rendden och stercke thornierenn. DgF III. 672 a; skede renden och sticken, mange dennom bleffue sadel tomme. Hvf VIII. 118; ridder- spil med renden och sticken, tornering. Etym 221; opdrog sin vnge adel vdi renden, skiuden oc anden ridderspil. Lysch 132. Jf dyst-, ring-, ringelr.Renden, no. Jf kvintanr.Render, no. (isl rennari) 1) dystrytter; han var berømt for en af de bedste rendere. DM3 III. 97 (se fortsættelse ovf. II. 767 b15). 2) brevbærer, udråber; haffuer hand sijne apostell oc rendere om kring then gantscke werden. PE 75; mine rendere oc speydere snage oc staage i huerende vraa. Heg. 197. Jf dyst-, kru(g)r.Render, no. 1); CP V. 45233 (ovf. IV. 85 a46). Jf gade-, kipper.Rendingeslag, no. det, at islætten slås på rendegarnet; naar isletten blifver der i slagen, da giøris rendinge slag. BT III. 116. Jf sv ränning.Rendebånd, no. sammenholdende bånd; findis i samme øxen lade ingen rende baand aff iern (1679). Herreb 54.Rendedyst, no. (sv rännadust) dystridt; Bucephalus ey sig bedre veed at skikke i trau og rende-dyst. Naur i Frølund, Holstebro 206.Rendegarn, no. i nuv. bet.; Etym 1234 (ovf. IV. 441 b31); Steph I. 182 b.Rendehæl, no. stolpe, hvorpå bindselet i en kostald går op og ned. M. Jf hæl (II. 339 a24); isl rennistaurr.Rendekande, no. kande (øl) til væveren (når rendegarnet sættes i); M (ovf. IV. 922 b16).Rendekiste, no. kiste med huller til rendegarn. M.Rendeline, no. l. til at lade heste løbe i; regier hand dem med denne lydactigheds rendeline. Hasenm m 4v. Rendlob, no. stærkt løb; begynte han med stor magt at bryde frem og stack i rend-lob. CAW 31. Jf lob. Rendemaske, no. tabt maske. M.Rendepind, no. pind i stolpen på en væv (til at vinde garnet om). M.Rendeplads, no. (t rennplatz) = rendebane 1). M.Rendestaver, no. gærdestav. M. Vist misforståelse af ChrVL 5-8-11 (anf. i VSO), jf æn rennistaurr.Rendemester, no. = rendelægger. M.Rendestenplanke, no. bræt på siden af en r.; til den jnderste kant af den jnderste rændesteen planche (1681). KD VI. 787.Rendsten(e)vand, no. vand i en r.; Etym 234 (= cloacale flumen); Naur l 4v (ovf. IV. 15 a34). Rendetræ, no. træ til r.; TR 27/5 1686 65 (ovf. V. 827 b54). Jf pipenholtr. (III. 473 a24).Rendevis, bio. med r.; imbricatim, render viss med lange hule stribber. Etym 588; NL 640. Rendelse, se undr.Rendende, no. (sv rännande) dystridt; kongl. mayts. rende tre rendende oc vandt kongl. mayts. fra dem alle. WE 261.Renderske (-ike), se byr.Rending, no. = rendegarn; at ingen mester sin renning for smal giør (1705). KD VII. 748. Jf tornerr. Vis mere +