RingeRinge, to. (fsv ringa, mnt ringe) ringe, fattig; som foracter disse ringe dage. Sak 410 (1550, 1647); thersom sogenet er saa ringe, at the icke kand føde thennom (1558). Rsv* IV. 28; hvo som forbarmer sig offuer den ringe. Ordspr 1917 (1607, 1647; 1550: fattige); mand kundde jo kiændde det ringgeste myck. LyschG l 4v; vilis, ringe, saa som det, der er vel fall. Etym 1440, 609 (u. levis); NL 2068, 743. – også lidt; saa thend (ɔ: kirken) met ringe icke kand hielppis (1582). KhS V. 565. – 2 g med tilføjet målsbestemmelse for at angiye, hvormeget der mangler i et vist mål; huor offredis hecatombe, hundrede mennisker it ringere. HvfB a 1v; (1606). KD II. 534; (1611). Progr f Herlufsh 1880. 20; huer allen 1 sl: dlr. ringer 4 schill: (1628). KhS3 III. 65; 16 alen ringer 1 kv (1636). Wulff 122; i en time ringere nogle minuter. SortS 74. Jf ovf. III. 94 b42 ff. – 3 g; i (det) r. a) i det mindste; huilcken skade de wdj thet ringiste regner paa 212 m. daller (1606). KD V. 6; Bernts I. 59 (ovf. II. 764 a36); Pros 495 (ovf. u. afvred). Endnu brugeligt. – b) i mindste måde; laa gantske stille oc wbeveglig, oc icke i det ringiste vilde røre sig. SkP 543; torde ingen huercken røre eller vende sig i det allerringiste. SkG 4; Urfé II. 27 (ovf. u. forlyste). – en bulde eller saar suier, det ringeste mand rører ved det. BT II. 78.Ringe, to. – lille; RFII 259 (ovf. I. 609 b6). – 3 g. mindste; huad som heldst dend største part i bijen samtøcker, schall dend ringeste pardt effterfølge (1635). GhA VI. till 25; det ringeste offentligen enten at sige eller giøre. ChrVS § 2. – Som bio.; (1525). NdM V. 33 (ovf. IV. 350 b24); Lysch VIII (ovf. III. 291 b30). Jf forringe.Ringlagt, tm. lavt ansat; den, som befindes for høit at være lagt, ogsaa affsettis och modereris og igjen at paalægges andre ringlagte gaarde (1665). Afskr 4. Jf lægge 5).Ringeskattig, to. (t ringschätzig) af ringe værd; hand paa saadanne ringeskattige ting hafde giort hende forhold (1613). SR II. 440.Ringvurde, go. ringeagte; hans naadis brefve foragtet oc ringvurdet (1551). Chr III. Hist, suppl. 105. Jf vurde.Ringagt, no. ringeagt; Etym 643 (u. neglectio). Ringeagte, go. (sv ringakta) ringeagte; att her Omnes ringe acte bondeuerck (1601). NkS 351d (4°) c 6; af Musa min paa skuepladts skal føres en ringe-agted ting. Raun 81.Ringhed, no. (sv ringhet) i nuv. bet.; Kemp* 232 (ovf. III. 101 b20); (1685). DS2 VI. 204 (ovf. II. 514 b12); Birch 222 (ovf. I. 318 b17).