RisRis, no. (isl hrís)
1) krat, lund; saa mygel glede ær i thet riis, som man waræ i Parediis. RD I. 323; der springer ud bode ager och riiss. DgF II. 314 a; saa saa han seg saa liditt omkring vdj thit thycke risz, ther bleff hand waar ett lidele husz. DgF III. 352 b.
2) busk; HWR 251 (ovf. III. 374 b53); der skal opuoxe torn oc riis vdi. Jes 56 (1607, 1647); virgultum, busk oc riiss, som skiude sig op aff iorden. Etym 1448; Steph I. 58 a; NL 2082.
3) gren, kvas; tog Poueld en hob met rijss til sammen oc lagde thennom paa ilden. ApG 283 (1524 og flgd. overs.); der skal opgaa it riiss aff Jesse slect, oc en quist aff hans roed skal bære fruct. Jes 111 (1550, 1647); Etym 1447 (u. virga); Steph I. 169 a; NL 2082; – ingen maa hugge riis i kæret (1681). HT IV. 529; (1699). GhA VI. t 35 (ovf. u. byris).
4) i nuv. bet.; Gud wil nu drage den sin riiss fra oss (1546). TT IV. 2. 183; bruge saa sinn skarpe riiss. Rch 144; fk. jydskhed; sit riss. Ordspr 1324; riset. sst. 2313 (1550, 1647); et rijs. Jes 1015 (1607, 1647).
5) et stråknippe med påbundne løg; 50 skok løg, hver skok til 12 ris løg. SR II. 471. Jf GrimmW: reis 3); ovf. III. 559 a1-6. Jf by-, ene-, jordbær-, krøs-, lykke-, mande-, skole-, kløver.Risbod, no. (fsv risbodh) hytte af sammenflettede grene; taberna, que dicitur riisboth. GhA V. 40. Jf JL II. 32: mæth tiald æth mæth gryft æth mæth ris bothæ.Riseg, no.
1) ung eg; 3 smaa riseger, han havde hugget (1595). RdAH 108; bind mig, saa jeg klemmer op til dend riise-eeg. KSB b 1v; nogen pladtz med unge rjss-eeger oc bøger besat. Fdg 13/9 1687 § 4. Jf eg.
2) steneg; ilex, riis eeg. Steph I. 171 b; FD 389 R.Risfold, no. sammenbøjede ris? maatte der lægges fasciner og knipper af risfold (1668). KD V. 757.Rishug, no. det at hugge ris og retten hertil; skulle thi nyde theris byss marck, fædrefft, tørregrefft, rysshugh (1507). Rsv* V. 297; et stykke eng, han skulde beholde med fri rishug. SR I. 421; om riis-hug. Ingen maa hugge riis i kæret førend paalagt bliver (1681). HT IV. 529. Jf kær(re)hug.Riskær, no. (isl hrískjarr) (lavt liggende) krat; tiltager thennem øxehug udi skove och riisekiere (1525). DM IV. 254; fordrysthe them till att rydde enghi y vore endels thagekjær oc riissekiær (1549). DVb 266; virgultum, rissker. TV 143; et riiskier, som skal ligge emellom JM's skouff och SS's eng (1573). Rsv III. 208. – risskar. Voc 98 (ovf. III. 601 a6). Jf kær 2). Riskærv, no. risknippe; sette ild paa Danevirke met tørre rijsskierfue oc balier. ClS 123. Jf kærv. Risløv, no. bønne; risløv, fremmed risløf, dolichus peregrinus. M. Jf rivløv; nt rikkbone.Risesnært, no. slag af et ris; naar dit riise-snert vil qviste mig. KS 33-34; mig ved Guds riisesnert vil roo. Psd I. 395 a.Riset, to. tæt sammengrot; kand de la blifve var udi de riised buske en avinds diure-flok. KC b 2v.