RiveRiv(e) (rev), no. (isl rifa) 1) revne, sprække; tel at draghæ saar samen oc alzskøns rifur. AM 187 6917; en due søger luun oc læ udi klippens rif. PBd 282; fylde slottets rif. KK b 4; KC a 3v (ovf. II. 532 b46). 2) brud, ødelæggelse; herren haffde reffuet et reff paa Vsa. 2. Sam. 68 (1607, 1647 = riff. 1 Kr. 1311; 1550: flecke (ovf. u. flække); hebr פֶּוֶץ ). Jf himmel-, maver.Riv(e), no. Jf katte-, mager.Rive, no. (isl hrífa) i nuv. bet.; MP 175 (u. rastellum); Etym 1044; (1601). NkS 351d (4°) k 6v (ovf. V. 544 b12); Raun 6 (ovf. IV. 545 a30). – rivejærn; krumme rive. DP 44. Jf halm-, jærn-, lo(v)-, trær. Rive, go. (isl rífa) 1) sønderrive; hin lærthæ mæns forman reff synæ clædæ. HKv 1517; Jacob reff sine klæder. 1 Msb 3734 (1550, 1647; ÆB: sønderskar). – tm (isl rifinn); word han i hiæl riuin af hundæ. NdM V. 166; thet hellest køt var slidhen oc riwen met knwnnefulle sweper. HS 18522-23; – TSd 310v (ovf. u. forflue). – r. hovedet af gåsen (skindet af grøden), ɔ: gøre det bedre end andre (spotvis). M. Oprindelig en kraftøvelse. Jf Skattegr. 1888 I. 195. 2) rive (med rive); sartor, som riwer eller harwer. CPV; Etym 898 (u. pectino); NL 1196. 3) r. ind ɔ: blive vane, blive indgrot. M. Jf t einreiszen. – 4) lf. strides; jeg river lacero, jeg rives laceror, jeg rives med nogen lacerando certo cum aliqvo. PG 480. – Jf bort-, for-, hen-, neder-, op-, overr., neglereven.Riv i hjel, no. 1) et arrigt menneske. M. 2) en, som er hastig i sin gerning. M. Jf sv rifva ifrån sig, n riva fraa seg, nuv. rive fra sig, se VSO.Rivejætte, no. slagsbroder; KSK a 6v (ovf. II. 284 a10). Rivekynder, no. fødselsveer. M. Jf kynder.Rivelse, no. 1) rivning; sartura, riwelse eller harwelse. CPV. 2) smærte, trækning; fick hand saadan riffuelse i liffuet oc saa stort vred i tarmene. 2 Mak 95. (Luther: reiszen). 3) kornstrå, der rives sammen efter opbindingen; maa rivelsen, efter kornet er indtagen, ikke længer forholde os agrene (1681). HT IV. 539. Jf nederr.Ribeskaft, no. riveskaft; GH 98 (ovf. II. 650 a15).Revenøje, no. den, der har mistet et ø. (som tyvsmærke); hør du reven øje (1630). DSt 1906 62, jf sst.: det haver jeg ikke gjort for nogen uære, en ko rev mig det. Jf ovf. IV. 983 a8 ff.Rivejærn, no. (sv rifjärn) i nuv. bet.; NkS 351d (4°) e 7 (ovf. V. 726 a47); Etym 1044 (u. radula); Steph I. 212 a (u. tyrocnestis); Holst V. 166 (ovf. l21).Rivorm, no. ringorm; bleff kranck aff rifforme. ClS 383 (= isl reformasótt. Jónssons udg. III. 224).Rivning, no. = rivelse 3); HT IV. 537 (ovf. II. 347 b43). Jf VSO: rivning 2). Vis mere +