RodRod (rud), no. (n rot, svd råt) 1) rådenskab, benedder; der gaar raad i mine been. Hab 416 (1550, 1647; Luther: eiter; hebr רָקָב ); – også plet, udslæt; naar en mand haffuer noget huit raad paa sit kødis hud. 3 Msb 1338 (1550, 1607: plætte; Luther: etwas eiterweisz). 2) sårvædske, materie; mine saar lucte ilde oc flyde met raad. Ps 386 (1550, 1647); der gick rodt och blod aff hans næse och ørene (1598). RdU IV. 447; tabum, flydende raad oc vaar. Etym 1275, 1016 (u. pus); NL 1404, 1826; bulden flyder med rod (røde, voer). ComV 46; KS 46.Rodflød, no. udflyden af rod; der skal ey nogen haffue raadflød oc spedalskhed. 2 Sam 329 (1550). Jf flød 1).Rodfuld, to. fuld af rod. M.Roden (råden, rodden, røden), to. råden; om manz andæ dønær af raden lungæ. AM 187 299; – cariosus, meget raadet. CPV; Psd I. 22 b; forgaar som it raadet aatzel. Job 1328 (1550; 1607: som røde); VdS 511; ovum putre, radit eg. Etym 1017; god jord, som er bemenget med noget jord aff roddet træ. Holst IV. 67; Kylling 84; mangen holder sine anslag for jern, naar de dog ere af raadet træ. PSO I. 343; hvo kand good frugt pille udaff et raadet træ? KPs 345; – 14 pergemendtz breffue, en part rødene oc seglene fra (1591). DD 147. Jf maskr.Rodde, go. 1) vædske, afgive materie; roddende bulde kaldis fuldmoed saar. ComD § 315. 2) trykke materien ud af en byld. M.Roddig, to. råden. M.Roddighed, no. rådenskab. M.Rodne, no. = rod 2); pus, waar eller rodne. CPV.Rodne, go. (æ n rotna) rådne; ey heller tilsteder, at din hellige raadner. Ps 1610; marcesco, rodner hen. Etym 718, 1017 (u. putresco); Steph II. 875 (u. marceo), 1161; NL 851, 1410. – lf i samme bet.; det, som vaar naturligt kiød, i graffuen raadnis. Psd I. 112 a; raadner. sst. Jf fsv rötas.Rodne, go. – lade den ligge att rundne wintheren offuer (1601). NkS 351d (4°) q 1v; rundnede iord. sst. o 2; runditt. sst. k 7v (= l putrescere. udg 1594 145, putre. sst. 126, putris. sst. 91), 68 (ovf. V. 728 a48). Jf ndf. l 115, 17. – Jf for-, op-, udr., bortrodnet.Rodnelse, no. forrådnelse, rådenskab; ieg kallede raadnelse min fader oc ormene min moder. Job 174; icke helder tilstede, at din hellige skal see raadnelse. ApG 227 (1550, 1647, jf TdmU h 4; CP: forrodnelse); (1591). Rsv IV. 273. (ovf. u. fulne). Se også u. rødne, no.Rød(d)e, no. (fsv röta(-e)) 1) = rod 1)) betændelse; hwilk et sar mæth gul halnæs, thær i kombær æi røtæ. HH 42 (udledningen. sst. 190 urigtig); CPV (u. caries); TV 82 (u. vomica), 31 (u. tabes); en wduelig quinde er lige som røde i hans (ɔ: hendis hosbondiss) been. Ordspr 124 (1550. 1647); ieg er som møl for Ephraim oc som røde for Juda huss. Hos 512 (1607, 1647; רָקָב ); Job 1328 (1607, 1647, ovf. u. roden). 2) = rod 2); Luc 32 (ovf. u. ales); ere de (ɔ: blegner) sorte, oc der er rødde vdi dem. SmdLb II. 41v; TV 31 (= sanies, tabes); hulcus, byld, som rødde i er. SmdL 77; Etym 1456; om nogen pisser blod eller rødde. ålbL* 178; saae hand fra den gandske lefver en blodactig rødde at udflyde. FD fort 2v; hand paa buckene fandt slemme saar oc røde. TkJ b 2; BT III. 109; blod er dog bede' end røde. GH 28; mens af min herres bylde jeg efter afskeeds ord fik længsels røde trykt. DP 29; NL 1404. 3) (sv röta, n røyta) blødgørelse af hør (og hamp) ved at lægges i vand; som legger hør eller hamp i røde (1601). Bendz 110; canabis fluviata, som er eller haffuer været i sencke, i røde. Etym 457. Jf hørr.Rød(d)e, no. Jf øger.Rødefuld, to. fuld af røde (i bet. 2)); rødefulde bulder. PBd 109; Steph I. 98 (u. purulentus).Rødeudflød, no. = rodflød; alle, som haffue røde vdflød. 4 Msb 52. Jf udflød.Røde, go. 1) afgive røde (i bet. 2)); suppuratum, bulle eller saar, som røder induortis. SmdL 77; Etym 1016; NL 1404. 2) (sv röta; n røyta) lægge i blød (hør og hamp), hørren og hampen, naar de ere rødede i vand. ComO 181; hør oc hamp støbis (blødis) i vand-pudtze, oc naar de ere ryddede (tørrede). ComD § 497 (ordet er her misforståt). Jf opr.Røde, go. 2) til s 609 a25; forkl.: tørret er mulig rigtig, jf tilsv t getrocknet, landrødt ovf. Røde, go. (t röten) farve rød. M. – lf.; hun rødes som en blodt. DgF II. 305 b (= rødmer. sst. 311 a).Rødels(e), no. (fsv røtilse) = rod 1); leghomet war heelth oc vsk adh aff rødhels (1488). MG. Rødelse, no.; prøvest. = GkS 100.Rødne, no. = rod 1); CPV (u. marcor; Etym 718: raadnelse)Rødne (rønne), go. 1) = rodne; putresco, ieg begynder at rødne. TV 272; – han rønner och ther wogser madick i hannum. Disp 83v. 2) = røde 2); høren senckis udi vand, at skeffven vel skal skøris, men andre rødner dend paa land, den landrød hør er vel saa goed som vandrød hør. GH 188. Vis mere +