RodeRode (råd(d)e, rot, rutte), no. (isl roti, mnt rote, l rupta) 1) afdeling, del; agros, scilicet biscoppes rode (1436). SRD VII. 469; Mb 52v (ovf. u. fjerdung); tribus, rode folck vdi nogen by, quarteer. Etym 1355; skal oldermændene, hver i sin rode, pante dennem (1635). HT V. 555; bleff forordnede 32 mænd, udaff hver rode 4 mænd ... all byen er deelet af gammel tjd udi 6 roder. HiørP i 3v; Raun 50 (ovf. u. dåse). 2) skare, særlig (mindre) hærafdeling; kwnne wy ey nermer forfareth, hwat han haffuer til falk, en ther wor 24 rodher paa slotthet oc 4 i hwer rodhe (1392). DM3 III. 102; the tilhobe kallede en gantske raade. Mark 1516 (1524, 1607; CP og 1550: skare); Joh 183 (1524; CP og flgd. overs.: skaren); Psd I. 58 b; der vaagede altid en halff raadde knecte vden dørren. Hvf IX. tt 3; thj personner i huer rode, aff huilcke den tiende er forordnet till rotmester eller formand, och de nj, som ere hans rotgeseller (1610). KD I. 582; (1611). NdM III. 162; war alle forne hindis compagni och roede wdi raad och gierning wdi samme sagh (1621). NdM I. 383; Etym 201 (u. centuria); AB II. 18; 10 roder knecte beordrede at følge med. RF II. 115; – HWR 97 (ovf. u. drikke, tm. a) = nt vulle rot. udg. 1549. 88); dersom det kalvinske rott kunde tilføje dig nogen skade. O. Andersen, Holg. Rosenkr. 74; da skal en rott, nemlig 10 mand aff hver fane (1643). KD V. 255; hvad kand da din falskhedsrot dig baade. SD d 4? – sende vii 25 rutther tiil Vordbiergh (1497). DM3 II. 21. Rodebroder, no. den, som er i samme rode. M.Rotgesel, no. (t rottgesell) = rodebroder; commanipulo, som er vdi rørsmall met den anden, rotgeselle. SmdL 436; (1610). KD I. 582 (ovf. u. rode); (1611). NdM III. 169; exempel i Juda oc hans rotgeseller nock udviser det samme. ArøbT. 84; skulle alle andre hans rotgeseller præsentere sig i deris fulde gevær (1644). KD V. 268. Jf gesel.Rodemester, no. (fsv rotamästare, mnt rotmester) tilsynsmand og fører i (af) en rode a) i bet 1); (1495). Rsv* V. 213 (ovf. u. almugesmand), fl. gange sst.; skulle de forordne i hver by en rodemester (1612). NdM II. 172. Endnu brugeligt. – b) i bet 2); en liste (fra 1534) over 46 knegte, af hvilke 4 betegnes som rodemestere. DM4 III. 92; (1583). Ussing, Kallundborg 49 (ovf u. feltfører); (1610). KD I. 582 (ovf. u. rode 2)); naar en høffuidsmand giør ny roder, skall hand befale enhuer rodmester och knechtene (1611). NdM III. 173; vare forordnede rodemestre for hver rode, og vare de 6 soldater til hver rode, som var i breden 8 alen, i længden ogsaa 8 alen og 1 alen dyb (1668). KD V. 757. Jf HT7 I. 189.Rodemål (ror(s)-, rørs-), no. = rode 1); wæstræ rodemaal (1496). KD I. 238; huert af di otte rodemaall (1606). KD II. 537; – borgermesther oc raadtt medtt nogle borgere aff roer maall (1533). KhS V. 13 = roersmaal. Hvf IV. b 2v; øster rormaall (1567). KD I. 440; wdj huert roermoel skall were tho rodemestere (1581). KD II. 405; SmdL 436 (ovf u. rotgesel). Jf ovf III. 164 b22. Rodermålstævne, no. møde af borgerne i rodemål; om paamendelsse tiill alle rodermoll steffne (1530). KD IV. 451 (= RdK t 190).Rotvis, no. – udi r. ɔ: i afdelinger; de bleffue vdi rottuijss tilstædt, att drage igennom byen. Hvf VIII. 96.Rod(e)vis, bio. (sv rotvis) = i rotvis; Etym 201 (u. centuriatim), 1356 (u. tributim); NL 132, 1937. – rotvis. M.Rodevis, bio. – som to.; løbe raatuise vdi hobetall. Hvf VII. 116.Rodeskab, no. (fsv rotskaper) sammenrottelse; hwilckæ sigh forbindæ met rothæscapp tilsammen. Rsv* V. 33. not56.Rode, go. ordne i roder; lægsmend, som roeder folcket, kalder eller setter folcket i rode. Etym 550. Jf sv rota sik.Rotte, go. (t rotten) 1) = rode; Hvf V. c 1 (ovf. u. burs 1)). 2) tilbagevirk. slå sig sammen, flokke sig; den gemene adel rottede sig oc løb til raadit. Hvf IX. i 1v; rottede hand sig met fornæffnde J A. Hvf IX. gg 4v; see, hvor de sig om ham rotter KPs 480; til sig rotter de tj tusind Idumeer. Naur r 4, l 1v; – r sig sammen. Steph II. 200 (u. circulor). Rottere, go. (t rottieren) sammenrotte (sig); dersom nogen, som er udenfor de rotteredis tal, sligt skulde aabenbare. ChrVS § 67. Jf sammenr.Rotteri, no. (mnt rotteri(e) sammenrottelse; HWR 21 (ovf. II. 5 a4 = mnt rotterye. udg. 1549. 21); rotterie eller serdelis sammenkumst att driffue (1624). KD II. 767.Rottering, no. (t rottierung) = rotteri; ChrVS § 66 (ovf. II. 233). Vis mere +