Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
RosRos, no. (isl hross, mnt ros, ht ross) hest; det donner vnder ross, de danske hoffmend der de vdride. VdV. I. nr. 5 v 1. Optaget fra T (jf DgF I. 64 not 2)), hvilket stemmer med bet.: stridshest og smsætn. Jf hors.Rosballet, no. (t rossballet) kunstigt ridt af flere ryttere; dands og rossballet (1678). Bircherod 192. Jf rytterdans.Rosballet, no.; den store ross-ballet (jeg rytterdands det kalder). AB II. 23.Rosbår(e) (rosbord), no. (fsv rossabar, mnt rosbare) leje el. båre, udspændt mellem 2 heste, båre, bærestol (i almh.); leccica, raass baar. CPV; TV 60; MP 145; CP V. 36031; de skulle føre alle eders brødre paa heste oc vogne, paa raasbaarer. Jes 6620 (1550, 1647); heste, der kunne bære kurve, sække eller rosbaarer. KB 30/9 1563; VdS 45; arcera, luct vogn, karm eller rossbare. Etym 77; Thomæus e 1 (afbildn. sst.); som lader sig bære enten udi en rosbaare eller af mennesker. BT II. 189; de siuge (føris) i ofverdeckede ros-borer. ComD § 456 (= t roszbaar); – rosbarer og sactebarer bæris aff tvende heste. ComO 254; en rosbord oc 6 eller 8 jomffrwe-sadlæ (1515). DM II. 29; enn raasbordtt. KD II. 444.Rosbardragere, no. (t rossbahrträger) båredrager, portør; lecticarius, rossbardragere. Etym 638 (u. lecticaria); NL 726.Rosbarklæde, no. klæde til at brede over en rosbåre; Etym 638 (u lecticaria).Rosbarstang, no. stang til en rosbåre; assis, rossbarstang, træskaggell. Etym 106. Rosbarsvend, no. = rosbardragere; rosbar-svend, som bær rosbar. Steph I. 288 b. Jf svend.Roshals, no. harnisk til en hestehals; 19 roshalse (1597) HT7 I. 447 not. 1; 19 roshalse (1604). Blom 342. Roskam, no. berider; eqviso, berider, roskam, heste-temmer. Steph I. 281 b; M. T roskamm (af omstridt opr.) = hestepranger.Rosstjærn(e), no. (t rossstirn) pandestykke (af jærn) til en hest; 1 rosstjerne (1604). Blom 339, 340, 341. Jf stjærn.Rostjeneste, no. (t rossdienst) ryttertjeneste og den jordegodsejere og lensmændene påhvilende forpligtelse at stille ryttere til krigsbrug; hand indgiffuer hannem til met alle adelsmend oc rosstieniste. Hvf III. 334; equitium, rosstieniste, ryttertieniste. Etym 364; (1643). Rsv* IV. 409; en fortegnelse hans rosstieneste anlangendis, at hand aff sit goeds var pligtig at holde 9 heste (1646). NdM II. 314; ere skyldige en føye rostieniste eller gerust heste at underholde. Bernts II. 9; (1666). DS V. 344; AB II. 336 (ovf. III. 326 a50); bleff ross-tienisten besluttet. RFII 80. Til sagen jf DM IV. 253.Rostjeneste, no. Jf HT7 II. 393 f.Rostjenestehold, no. udredelse af rostjenesten; om rosstienistehold effterskreffne forordning at lade udgaa. Fdg 24/1 1674. Jf: ryttere, som hand holder udi rosstieniste. sst.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag