RuneRune, no. (isl run(ar)) 1) i nuv. bet.; ut illas runer vocitarunt. WF 2. 2) rune som middel til trolddom, tryllemiddel; haffuer ieg meg enn iumfru fest, thw skuld hinder rett aldrig med roner frest. DgF II. 285; med myn roner for-wild. sst; saadan folch kand allhaand raaner. Dmdo 54; giorde med sine runer kongens anhengere ligesom blinde. Pros 30. Jf ramme r., se ovf. III. 551 b35-38. Kun i bet. 2) er ordet (∾ sv run, t rune) bevaret fra oldtiden, medens bet. 1) er genoptagen af lærde. Jf GrimmW VIII. 1519; B. Ólsen Runerne 110 ff; WF 102. – Jf adel- (se I. till 2 a), konge-, søvner.Rune, no. 1); Hex g 2v, 52 (ovf. IV. 166 b8, 414 a27); op! alle runer op, lad steen og klipper tale. KC* e 1. 2); skall yeg kaste etther rønner paa. DgF II. 325 b (= runer. sst.). 3) vismand, skjald; lode deris bedrifter optegne ved de vise runer, adel-runer og schialdre - mestere. Wiel IX. 391 not u. Jf adelr. (I.* 2 a). – Jf tryller. (IV. 452 b16).Runebogstav, no. fk i nuv. bet.; M; P Pårs B 2, S 3 (Liebenb 1855. 142 not. c). – flt.; kempestene findis met runebogstaffue paa. VdV I. d 1v; en kampesteen met sex verss runebogstaffue paa. sst. k 5; HemmG b 1; (1638). DS2 IV. 49; voris gamle rune bogstave. PSB 27; hafve de ladet deris bedriffter med runebogstafve udhugge. Pros 186; – met ronebogstaffuer paa skreven. Hvf I. 94; Pros 31. Jf bogstav.Ronerbånd, no. en ved runer fremkaldt fortryllelse; hun løste den herre aff roner-baand, hinders datter haffde bundit dem. DgF II. 16 a; jf medt ronnerslagen bunditt. sst.Runehuggen, tm. med indhugne runer; deylig dag, hvis lige kand ey findes i rune-huggen steen. KH 1; M. Runekavle (-kævle), no. (isl rúnakefli) et stykke træ med indskårne runer. M. (begge former). Jf kavle og kævle.Runekavle, no.; – K fik runekievlen i veyret, hvorved G's hænder bleve hængende. Suhm I. 1. 117.Runemester, no. (isl. rúnameistari) 1) digter; Pros 31; (ovf. I. till 2 a u. adelrune); poeterne kaldtes runemestere. PSV* fort. b 1; M. 2) troldmand. M.Runemål, no. (isl rúnamál) runeskrift, skriftlig fremstilling; hun kand bog og runemaal. PSV 547: hvert det ord, hun taler, falder alt som runemaal. sst. Efter M: det gl. nord. sprog.Runemål, no.; i sær hos runemaal og Islands gamle tale om ynglinger hand saae (1702). DSt 1909 43.Runepak, no. troldfolk; af dievle-rune-pak til hexe-konster nyttes. Raun 68. Jf pak 2).Runerim, uo. tryllerim, trylleformel; brugte it stycke been med rune-riim tegnet at seyle der paa igiennem hafvet. Pros 30 (= l diris carminibus. Sax 131).Runerslag, no. harpeslag med tryllekraft; slog hun de roner-slag, att harpen saa vell maatte klinge. DgF II. 15 a. Se også u. runerbånd.Runenslæt, no. = runerslag; hand slog da saa runnen-slett, saa trolden laa paa vandet oc gred. DgF II. 68 b; M. Jf slæt.Runesten, no. en stenart; ved Ringkiøbing in littore findis ovum anguinum ɔ: runesteen (1686). DS II. 279. Vist = t rogenstein sv råmsten (oolithus), jf Nemn II. 770; Schrøter, Lithol. Lex VI. 25 ff; ruhen ovf.; skønt ovum angvinum plejer at være = echinita, jf Nemn I. 1462.Runetræ, no. = runekavle; ieg tog vdh the runæ thræ, ieg screff them om. Rkr c 3; M.Rune, go. skrive (skære) runer; ieg wilde wel ronnet di ronner inde. DgF III. 107 b: hand kand bode dechte och rune. DgF III. 690 b; som vel kunde dicte oc rune. VdV I. nr 5 v 22.Runebomme, no. (n runebumba) æske med tryllemidler; (1716). KhS4 VI. 175 (ovf. V. 346 a10). Jf bomme 2). Vis mere +