SadelSa(de)l, no. hank. (∾ isl söƀull) 1) i nuv. bet.; tog han munckens sadel oc slo mange ihiel met hannem ... han slo saa lenge met samme sadel, ath han beholt icke mere igen aff hannem at sla met en den ene stibøgel. CP V. 21030-33; – hunk; sadelen war aff filsbien, hwn war och sat medh dyræ stien. RD II. 12. Ordet er gennemgående hank. i Nord og T. – en arabisch sadel mett sin tilbehøring (1554). KD IV. 567; en walske sadell sort beslagenn (1549). KD II. 289. – flt.; ij sadelle. KhS I. 461; loed kiøbe sadle, biedtzel, tømer. Hvf VIII. 265; Hex 167 (ovf. III. 469 b17); – 5 beslagne sadell. SmR I. 99; DgF I. 106 b (ndf. u. sadelbu(g)e); thuende saadel. ChrIV* IV. 11; – sadeller. KD II. 289 (ndf. u. sadelmagerembede). – s. bliver tom ɔ: rytteren stødes af hesten; Hvf VIII. 118 (ovf. III. 578 b11), jf: sadelen de vor tomme. DgF III. 223. Mulig: sadeltomme ɔ: stødte af hesten. – bære s. på skulderen som tegn på overgivelse; kom han oc førde en sadel paa sin axel oc bad om naade. Hvf I. rr 2; indtil saa lenge hand begærede naade, kom til ham oc bar en sadel paa sine skuldre. sst. rr 3. Jf: tilfinde den skyldige staae til pæls, bære saddel. Rosenstand Goiske, Reskr. II. 50; GrimmR1 719; Wander IV. 243. – dreven af s. ɔ: forkastet, ulykkelig; i dag vel høyt opkreven, i morgen venne-løs og need af sale dreven. AB II. 138. Udtrykket lånt fra turneringer, jf t aus dem sattel; ovf. III. 654 b36-7; til formen jf svd sal; sa(d)le ndf. – ride på 2 s. ɔ: være usikker, ustadig? rider paa 2 sadle, sidder paa 2 stole. PSO I. 80. Jf Wander IV. 228, 30, 461, 69. – ride i sadel ɔ: have samleje med; biscoper een part the ere horkarle, the ride i theris frenckerss sadle. Bruun V 37. 2) skinne på en brækket le. M. Jf kløv-, knap-, kyrrids-, rende-, stik-, tværs. Sadel, no. 1); flt.; – (1643). Hüb II. 109 (ovf. I. 603 a4); – TdmH b 3 (ovf. II. 58 b13). – gøre s. tom ɔ: støde af hesten; hvor mangen sadel vil hand da vel giøre tom. AB I. 66 (frgd. o. ovf. III. 631 b42). Jf ledig 3). – til s 658 b12 jf CVI § 49 (s. nævnte som straf). – hjælpe i s. ɔ: give magt; da hiulpe hand oss i sadelen saa høyt. PSm a 4v (flgd. o. ovf. IV. 653 b36); hielper den kaalde døde mand op i sadelen igien. SmdLb VI. 55v (her om avlekraft). Jf GrimmW VIII. 1822-3. – til s 658 b22; KP ff 7v (ovf. IV. 752 b1). Jf byrde-, flo(v)els-, guld-, jomfru-, kvinde-, læder-, træ-, tummels. (V. 478 b29).Sadelboge, se sadelbu(g)e.Sadelbrudt (-brødt), to. (sv sadelbruten) brudt (ɔ: gnavet) af sadelen (om heste); læger sadelbrut heste. ålbL* 268; -sadelbrødt. M. Jf bryde ovf. I. 279 b. Sadelbu(g)e, no. (isl söƀulbogi) sadelbom (ɔ: tværtræerne på visse sadler); hiøg hans hoffuet aff ok bant wetth hans sadelboge. RD III. 434 (= sadelbuge. CP V. 3027), I. 304 (ovf. II. 868 b3); ter komb spillennd saa lidenn enn hinnd for ridderens sadelbuffue. DgF II. 165 b, sadell-boffue. sst. IV. 61 b; – ther brøst begis theriis sadell y thuoff, Humerlumer for sadelboe. DgF I. 106 b; II. 21 b (ovf. u. for 6)). Jf buge.Sadelbånd, no. bånd ved en sadel (til at fastgøre klæder o. lign.?): hand band meg med en saadelbandtt. DgF II. 393 b (= til sin saddel baand. VdT 293). Forkl.: sadelgiord i VSO er næppe rigtig.Sadeldreng, no. rideknægt, hestepasser; Etym 1224 (u. strator); M. Sadelfad, no. (mnt sadelvat) et gemme til at hænge ved en sadel (sadeltaske?); lances dictas sathelfaath (1394). Terp 57. Jf fad 1).Sadelfast, to. (sv sadelfast) fast (sikker) i sadelen; ther kom løffuindis en sadill fast. DgF II. 209 b; hand til hest var alt for rask og sadelfast. AB II. 287.Sadelgesel, no. (t sattlergeselle) sadelmagersvend; sagen med de fire sadelgeseller (1705). KD V. 799. Jf sadler, gesel.Sa(de)lgrimet, to. med hvidt hoved (og en mørk plet i det hvide?); en salgrimitt oxe. Sm B I. 101. Jf grimet.Sadelked, to. ked af at være under sadel; SortS 81 (ovf. III. 595 b39).Sadelklæde, no. (isl söƀulklæƀi) et bag sadlen hæftet klæde (til pynt). M.Sadelknægt, no. (t sattelknecht) = sadeldreng; Etym 1224 (u. strator); Steph I. 288 b; M.Sadelknægt, no.; stalddrenge vnder sadelknechtens commendo. Fdg 23/11 1623 § 21.Sadelmagere, no. (fsv sadhlamakare) sadelmager; TV 103 (u. sellarius).Sadelmagere, no.; Etym 1132 (ovf. V. 683 a48); – K salmager (1611). DM4 V. 128.Sadelmagerembede, no. sadelmagerhåndværk, sadelmagerlag; aff sadelmager embithe een sadell (1496). FA I. 43; haffue sadeller fale sadellmagere embede till skade (1549). KD II. 289. Jf embede 2) og 3).Sadelring, no. (isl söƀulhringja) spændet i sadelgjorden; brast sønder thieris sadellring. DgF I. 106 b. Jf ovf. III. 601 a53 ff.Sadelsvikler, no. flt. stikning på en sadel. M.Sadeltom, se u. sadel 1).Sadelværker (-virker), no. = sadelmagere; sadeluerker (1496). FA I. 43; J A dictus sadelwirker. SRD IV. 524. Sa(d)le, go. (isl söƀla) 1) i nuv. bet.; thet ær snart sadleth meth een giordh. PL** I. nr. 1046; – sale. M; Ped Pårs B 2, S 3 (rimord: betale). Se også u. 2). Jf n. sala. 2) nøle; som sadle oc komme icke lenger. Etym 25; een udaff de tolv ey stunder sig og saler. Naur b 4v; skal jeg ey sale, men dig mig befale og til dig opfløye. sst mm 3; – sadler ɔ: cessat. M. Jf Wander IV. 43–58, 12, 19-20. Sa(d)le, go. 1); ogsen vil sadles og ridehesten pløje. PSO I. 317 (jf Horats, Ep I. 1443); – møtte Z hannem met tho salede asene. 2 Sam 161 (1550, 1607; 1647: sadlede); lod jeg sale op min hest. Wiel VI. 160. – sadle op ɔ: tømme glasset. M.Sadeler, no. (t sattler) 1) = sadelmagere; kom S smed ij G sadelerss huss (1623). Hüb II. 280 (jf G sadelmager. sst.); – bestille hoes sadeller alle dj fleeste feldt sadeller (1643). Hüb II. 109; 2) = sadeldreng. M. 3) nøler. M.Sadeldækken, no. (t satteldecke) dækken til at lægge over s.; med sadel - decken stafferet. WE 331.Sadelgjord, no. (isl söƀulgjörƀ) i nuv. bet.; (1487). DM4 I. 175 (ovf. II. 628 b39); SmdL 392 (u. cingula); (1643). Hüb II. 109 (ovf. I. 603 a5).Sadelhest, no. (fsv sadhla häster) hest med s. (i et forspand); ComD § 454 (ovf. I. 201 b19 = t sattelpferd); BSLU I. 284 a (ovf. II. 193 a3). Sadelhylster, no. pistolhylster ved en s. M.Sadelknap, no. (sv sadelknapp) ophøjningen foran på s.; DgF IV. 206 b (ovf. II. 842 b53); II. 393 b; her side-tumled en fra sadle-knappen need. SortS 64.Sadelpose, no. pose til at fæste bag på s. M.Sadelpude, no. (sv sadelputa) pude u. s. M.Sadelrem, no. (t sattelriemen) rem i sadelgjorden. M.Sadelsted, no. stedet, hvor s. ligger (på hesten). M.Sadeltaske, no. taske til at hænge ved s.; ComD § 486 (= t satteltasche). Sadeltække, no. (sv sadeltäcke) = sadeldække; SmdL 392 (ovf. II. 161 a11). Jf tække(n). Vis mere +