SaftSaft, no. (isl safi, sv saft, t saft) i nuv. bet.; hand skal ingen safft dricke. 4 Msb 63 (1607, 1647); Etym 1261 (u. succus), 619 (ovf. II. 667 a2); Steph l. 98 a, 169 b; – krafft oc safft. Etym 1261; NL 1797. – s. og k. NL 1544. Jf læske-, mund-, rodes.Saft, no. Jf blode-, dru(v)e-, himmelnåde-, himmel-, honnig-, kløge-, kvæge-, kælde-, lippe-, live-, læge-, morbær-, moseldrue-, myrre-, nektar-, nyre-, olje-, patte-, pavel-, purpur-, ribs-, rude-, sitron(en), sitronenæble-, sjælelæge-, skarleje-, valmu(g)e-, vinbær-, vindru(v)e-, vinrude-, vintræs. Saftdrukken, to. fuld af saft. M. Jf farved. Saftgrøn, no. (sv saftgrönt, t saftgrün) en grøn farve; porraceus color, safftgrøn, gulgrøn. Etym 972; NL 1319; du maat skattere der paa med safftgrøn. Holst III. 82; M. Saft(e)fuld, to. (t saftvoll) saftfuld (kraftig); Etym 1261 (u. succosus); saa frisk og saftefuld som nitten vintres svend. AB I. 149.Saftgang, no. (t saftgang) i nuv. bet.; Holst IV. 115 (ovf. III. 689 b31); M.Safteløs, to. (sv saftlös) manglende s.; tør og safte-løøs. LTh 26.Safterig, to. (t saftreich) rig på s.; vijn-strømmen drev hand ind i druer safterige. Raun 8, 27.Saftåre, no. rodtrævl; fibræ, safft arer, som henge ved rødderne. MP 269; – Etym 431; Steph I. 150 a.Saftig, to. (sv saftig) = saftfuld; Etym 1261 (u. succidus); ArøbO 19 (ovf. IV. 555 a42); fældes saa den safftig green. KPs 537. Jf blod- (V. 734 b38), lykkes.