SagnSagn (savn), no. fk. savn, mangel; ingen vinding, megen savn. PSB 183; har paa rætviished dend allerstørste savn. Naur gg 1. – ik. HøjsgG § 77 c. Jf afs. (ovf. I. t 7 b).Sagne, go. (isl sakna)
1) savne; then naadhæ scullæ the ey sagnæ. HM 7; mand sagner dig der, som du pleyer at side. 1 Sam 2018 (1550, 1607; 1647: saugner); 2 Kg 1019; Rch 285; slet ingen skal sagnis eller borte vere. Lynds 114v; Dict (= desidero); BT I. 149; AB II. 332; it trofast hierte, hvilcket hand sagner saa meget hos de fleeste. HenrJR 309; mand sagner ikke før det gode (før mand har mist det). PSO I. 306.
2) undvære; jeg haabis, at jeg dem vel kand saffn (rimord: naffn). Rch 301.Sagne, go.; – Monr 80 (ovf. V. 203 a27).Savning, no. savn; M; (1702). DSt 1909 35 (ovf. V. 209 a23).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag