SakramentSakrament (sakerment), no.
1) i nuv. bet.; flt.; sacramentt haffue bode krafftt oc magtt. PE 493, 387 (ovf. II. 671 a20), 411, 496; andre sacramentt. Gensv b 1, r 2 (ovf. II. 414 b43); de alter prester oss vore sacrament giøre. PSm f 4; – den hellige kirkiss syw sacramente. CP I. 180; som et ret christen menniske fick alle siu (!sine?) sacramente (1523). NdM II. 120; PE 410, 411; fem sacramente. Gensv r 2v; PSm i 1; the hellige sacramente (1562). Rsv II. 326, III. 201; – sacramenters krafft. PE 410; sacramenternis. PE 493; the høgverdige sacramenterne (1573). Rsv III. 201; de hellige sacramenter. Steph I. 13; – JDM h 9 (ovf. u. afløsning). Vist en skriv- el. trykfejl. – også om sakramentelementerne; sackermentiidt borre the hanom y modt, then ærre the hanom vette. DM3 I. 147. Jf t sakerment.
2) hemmelighed; wdi scriffthen findis mange diwbe sacramentt, som offuergaa mitt forstandt. PE 321, 387 (ovf. II. 671 a20).Sakrament, no.
1) – til s 665 a40; ed på s.; Hvf VII. 307 (ovf. I. 600 a11).
3) jærtegn; der paa gaff mig slig sacramente oc siunlig tegen. Jac 58. Sakramentskændere, no. (t sakramentsschänder) sakramentforagter; blodskender og sacramentskender. Cold xxx 4v; hand haffuer icke heller vildit tilstede, at arrianer oc sacramentskendere maatte komme paa sin prædicke stoel. HelvE qqqq 3v.Sakramentesværmere, no. (t sakramentsschwärmer) vildfarende med hensyn til sakramenterne; dette sprock bruge sacramente suermere icke. Tdm I. 167. Jf the sacramenters swermere. PE 410.Sakramentelig, to. (t sakramentlich) hørende til et sakrament, sakramental; wdi sacramentelig handell. PE 393; besindis hwn (ɔ: messen) att wære Christi sacramentelige indsett. PE 490; att han saa med ord oc sacramentelige tegne haffuer stadfest en ewig howkommelse. TH 29v. – Som bio. i sakramentet; som scall sacramentelige oc amijndelige betegne Christi død. PE 490; nar han (ɔ: Christus) sacramentelige offris. Gensv ff 4.Sakramentere, go. (t sakramentieren) bande; bander, sacramenteer oc skiender. DrH* 10; blote, sacramentere, suærge oc bande. SkP 429.Sakramenterer, no. (t sakramenter, sakramentierer) forkaster af kirkens sakramentlære; slige vederdøbere og sacramenterere (1554). DM V. 224; jeg forsager alle sacramenterernes vildfarelser. TT IV. 2. 139 not 3.Sakramentsk (sakerm.), to. (t sakramentisch, sakerm.) forbandet; dinn sakermentsche horre vnge (1636). Hüb II. 201; – hwilcken sacramensk quinde ieg war. Jm 197. – din sakramatske! djevelen skal besætte dig. Nsk h Tdskr III. 121.Sakrere, go. (l sacrare) indvie; sacramentet sacreredes wnder flere fantzwn. ErU g 2. Sakrister, no. (ml sacristarius) tilsynsmand ved sakristiet (og de der opbevarede kirkekar osv.); TV 124 (u. custos sacrarii); M.Sakristi, no. (fsv sakristia, ml sacristi(gi)a) tilbygning til en kirke (til opbevaring m. m.); Etym 197 (u. cella), 1088 (u. sacrarium); Steph I. 22 b; Psd I. 348 (ovf. II. 147 b39); – en kedell er j sacrastiidh (1530). KD I. 376. Sakristidør, no. dør til et s.; vart hun begraffuen i domkirkekorit vden faare sakerstie dørren (1568). NMag I. 337.