SangSang, no. i nuv. bet., hank (∾ isl söngr); Br 16128 (ovf. II. 201 a51); scriffuer eder nu denne sang oc legger hannem i deris mund. 5 Msb 3119 (1550, 1607); denne smucke sang siunger mand, men der findis dog mange, som hannem icke rettelige forstaa. TdmU s 4v; den sang hand vdgaff met stort skald, hand falt saa lystig i øre. Lynds 5v. – hunk. denne sang hun er dictet. Psd I. 472 b. – flt.; mange christelige sang. Thms fort d 3 (mangs loffsange. sst.); register paa de gamle sang. sst. aaa 8; hand selff haffuer ideligen øffuet sig i saadane sang. VdV tilskr a 4; hand haffuer haffd hielp aff saadane gamle sang. VdV fort a 7; – effter ufiine sangers toner. Pros b 2v, sange. sst. b 3; PG 171. Jf aften-, lov(e)-, mester-, mod-, nat-, nattergål-, otte-, pibs. Sang, no. Jf brude-, bryllups- (III. 421 b46), diskant-, drikke-, dævle-, engle-, faste-, frelse-, frid-, fry(g)de-, fugle-, gral-, græde-, helte-, hjorde-, jule-, jæmmer-, kirke-, klage-, klokke-, kor-, krage-, kæmpe- (V. 555 a19), lig-, lærke-, morgen-, musik-, mønte-, orge-, profete-, psalme-, sejer-, sirske-, skade-, skaldre-, spå-, stiglits-, stjærne-, svane-, sørge-, takke-, trommete-, trunte-, trylle- (IV. 452 b21), vogte- (IV. 721 a46), vugges.Sangebord (-bræt, -dækkel), no. sangbund; sange-bord, sange-bret, sange-deckel paa et instrument, stolen under strengene. ComO 303. Jf sv sangbräde; dækkel ovf.Sanghest, no. spotteord om messesangere (i den katolske kirke); paffuens sangheste, korprester oc muncke. PlSk p 4v. Jf alter-, bænke-, hofh. 2).Sanghus, no. (isl sönghús) kirkekor; lader dem komme hid op i sanghusit. PlV 6617; chorit eller sanghusit. sst. l26.Sangleg, no. sang, syngning; strengeleg oc sangleg. HS 4926. Jf leg 2).Sangmester, no. (mnt sankmester) forsanger, syngemester; leuiternes øffuerste, sangmesteren, at hand skulde vnderuise dem at siunge. 1 Krøn 1622 (1550; Luth: sangmeister); J sangmesters kvinde (1553). KB I. 275; til sang(e)mesteren. Ps 4, 5, 6 overskr. (1607, 1647).Sangvis, no. sangform; vdi sang vijs faare kaste hannem sin vanlycke. VdS 316; VdV II. nr. 8 (ovf. u. befatte 3)).Sangvis, bio. (sv sångvis) i sangform; PBd* tbl (ovf. III. 599 b45); nogle aff Davids psalmer sangvjs paa rjm udsætte. Cassubens Psb 685; hafve vore forfædre deris bedriffter riimviis oc sangviis optegnet. Pros 195. Sangværk, no. fk. klokkespil; hvo som vil hafve sangverck for ljg, betale for en tjme, som dend alleene maa gaa (1682). KD VII. 23.Sangværk, no.; saa deilig sange-verket gaar med hellig geistes klokker. DV IX. 671. Jf WlA 37 f.Sangere, no. (isl söngari) 1) sanger; CPV (u. cantor); TV 116 (u. musicus); som vaar en Saxe oc en god sangere. VdS 277; Etym 762 (u. modulator); JH, sangere. DM V. 206; den er icke dis vaagere en sangere. BT I. 86. Jf fors. 2) et slags skyts; 2 senger (1487). DM3 II. 14 jf not 3: sangerinder, et slags skyts, som udskiød en jernkugle af 20 ; t sängerin.Sangere, no. Jf for-, himmel-, luft-, meds.Sangerherre, no.? alle sangerherrer och ædellmenndtt. ChrIII Hist II. 548. Mon ikke fejl for bannerherre, jf d. o. 2).Sangeri, no. sang (af fugle); det vilde-sangerii maa vel i busken klinge. Hex 118; det vilde sangerii, som klinger i det høje. Hex 201.Sangeri, no. – kor; er ieg kommen vdi sangeriet hos dronning D. Carion, Cronica v Linued fort b 1. Således rettest ovf.Sangers, no. kapel; it lidet capell (som bønderne kalder en sangers) (1638). DS2 IV. 29. Jf isl sönghús.Sangbog, no. (isl söngbók) i nuv. bet.; Psb I. 137 (ovf. V. 604 b46).Sangdrossel, no. (t sangdrossel) drossel (turdus musicus); Etym 1372 (u. turdus). Om navne, der tyde på s. jf Nemn II. 1510. Sangefugl, no. (sv sångfågel) sangfugl; Etym 159 (u. oscen); Hex 196 (ovf. V. 176 a30); – sangfugl. NL 1125.Sanggudinde, no. (sv sånggudinna) muse; hvor kand min danske sanggudinde sig bedre hielp tilønske nogen sinde. AB I. 62, 110 (ovf. II. 207 b54); at min fast hendøde sang-gudinde maa dette liv i din udødelighed finde. KC a 2; KC* f 3.Sang(e)kunst, no. musik; MP 203 (u. musica); Etym 791. – sang; alen' i er i sangekunst forfarne. Buc* d 8 a (= l cantare periti. X32).Sang(e)vers, no. v. til at synge; Pros 208 (ovf. IV. 971 a12-13), 495 (ovf. u. afvred); – PSV 442 (ovf. V. 283 b2).Sangvise, no. v. til at synge; Etym 1063 (u. rhytmus).Sangøvelse, no. i nuv. bet.; Etym 791 (= studium musicum).Sangerhest, no. en s. hest; sanger-hesten rask holdt færdig ham at tage. Hex 191 (flgd. o. ovf. V. 867 a20).Sangerskik, no. i nuv. bet.; hand tacten slog paa sangerskik. Wiel VI. 172. Sangerinde, no. (sv sångarinna) i nuv. bet.; alle sangere oc sangerinder. 2 Kr 3525 (1550, 1647); ieg skickede mig sangere oc sangerinder. Præd 29 (1550; 1607: sangersker). Sangerske, no. (sv sångerska) = frgd. o.; ven dig icke til sangersker. Jes Sir 94 (1550, 1647); Etym 157 (u. cantatrix), 1002 (u. psaltrix). Vis mere +