SavneSavne (samne), go. (isl safna, samna)
1) samle, bringe sammen, forsamle; riddere ok swene, abbethe ok andre prelater safnethe woræ (1387). DoB 13; al then vrenslæ skal all saffnnæs. Luc 62, 8 (ovf. III. 26 b23); Rkr f 1v; som en høne, der saffner sine kyllinghe vnder sine vinge. CP I. 84 (= Matt 2337, 1524 og flgd. overs.: forsambler); NdM I. 315; Psb II. 76; ÆdS 105; alle raadene æg saffner ieg til sammen. HWR 3, 27, 104, 230v; er det forlofvet en poet at savne og tilhobeføje oordene. PSB 126. – lf forsamle sig, komme sammen; saffnes the fwglæ, i lwchten æræ. HM 41; saffnes the atter igen till att loffue, prise oc bede Gud (1530). DM II. 119; de saffnes lønlige tilsammen om mig. Ps 567 (CP); fugle med eens fedre savnes gjerne. PSO I. 267; – samnedis the lærdæ mænz formæn. HKv 1221-22; hueræ the samnes oc fynnes (1519). NdM VI. 60; – med samlet hand se ovf. II. 143 a17 ff.; lofwæ wy alle meth een samneth hand (1406). NdM VI. 237; med en samnedh hand loffwet och sagt hwer annen. DC 262.
2) opsamle, indsamle; thæt watn, wt løpær at ændæn, saunæ thæt i een æggæ skal. AM 187 3122; vilt dw icke ath wii skwlle saffne dem der aff. CP I. 213 (= Matt 1328, CP: drage op).
3) sammenstille, sammenligne; PE 67 (ovf. II. 568 a49, f samlis l samnis); schulde hand saa snart saffne øster oc westher som gøre konning Cristierns wmildhed till retferdighed. PE 116.
4) s. over ɔ: overtælle. M. Jf op-, sammen-, tilhobe-, fors.Savne, go.
1) – lf. mødes; haffuer vij søgt epther the Suenske, me[n]s Gud haffer icke willit saa haffuit, att vij skulle saffnis. Wad I. 219. Jf tilsammens. Jf ovf. V. 885 b48.Savned, no. (isl safnaƀr) sammenkomst, forsamling; thet forbiudis hordelig, at nogen mand skall serlocke saffnetth giøre, uden fogden kaller thennom samen. Rsv* V. 143.Savnelse, no. forsamling, samfund; jek troor aa helligh mantz saufnelsæ. Luc 14; alle helgæne s[aufnelsæ]. KhS VI. 154.Samning, no. (fsv samning)
1) indsamling; scal han hauæ 3 pennynges samningh af huer. AnchG 120 (= Br 29520).
2) forbund, forbindelse; om nogen binder sigh tilsamen meth annen oc gør party oc samningh (1519). NdM VI. 58.
3) hob, skare; huilkit som eer een samningh aff diæfflææ. MR 1761; al thin hopp, ællær samnyngh. 4 Msb 1611 (ÆB; 1550: selskaff). Jf fors.