SaxSax, no. (isl söx, flt af sax) i nuv. bet.; PL nr. 415 (ovf. u. enøget); PL** I. nr. 698 (ovf. III. 550 a28); Etym 388 (u. forfex); Steph I. 216; saxen. sst. 280 a; PG 141. – såld og s., se såld. – slibe s. ɔ: lyve; naar it menniske liuer, saa vil dog folck smycke det oc siger: hand sliber saxe. KP vv 1. Jf t scheren schleifen. Jf bartskær-, krabbe-, ljuse-, oddersax.Saxefo(de)r, no. saxegemme; ett aff skilkrøt oc sølff [forarbeidet] saxefoeder. Jm 36-37; kamfoder, sax-foder, theca. ComO 228; – saxfor. M. Jf fo(d)er 3).Saxhus, no. = saxfoder. M.Saxekugle, no. et slags kugle (til skydning); saxekugler. Blom 267. Jf krydsekugle.Saxkule, no. grav under en rævesax. M.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag