SeglSegl, no. (isl segl) sejl; iegh kiender hanss segell saa huid. DgF V. 1. 364 a; Gud regerer segled i høj søø. PSO I. 377. – velum, seyl. Steph I. 204 b. – til s. ɔ: under sejl; Pouel bad for dennom, som wore til seylss med hannom. TSd 59; skaffede sig skibe oc ginge til segels. Lysch 351. – giffue sig til seigls. Etym 1399. – der slås vand på sejl, for at de skulle virke stærkere (ved at blive tættere); giffuer vand i seyl. VdV II. nr. 27 v 15 (jf: legger arher for bor v 14). – i overf. bet. anstrenge sig; nidings konst8laar hannem feyl, hand faar at giffve meer vand i seyl. Rch 325. Jf mers-, port-, rå-, tops.Segl, no. – flt.; CVS art 114 (ovf. IV. 272 a44). – til s. 694 a39, jf ovf. IV. 752 b18. – Jf boned-, bram-, fok-, hampe-, sejer-, silke-, skibs-, skonfar-, sprød-, unders.Seglbjælke, no. (t segelbalken) den længste tværbjælke i et skib; som paa segelbielcken, for oc bag staffnen brendt befindis. Fdg 2/3 1647 § 2, 7; dette (ɔ: målet) paa seiglbielcken, for- oc affterstaffn at brende. Fdg 26/2 1663. Jf MO; isl siglubiti (af sigla, mast).Sejlefald, no. det at lade sejl falde (som æresbevisning); dig med seyle-fald tilbørlig ære faa. KK a 4v. Jf DM4 IV. 6; AB II. 123 (ovf. I. 499 a u. fælde 1)). Segelfælding, no. = sejlefald; ikke nogen fremmede herres skibe ... tilholde nogen enten strygen eller segellfelding at gjøre (1622). (AL).Sejlefjæl, no. skib; KC* g 1v (ovf. II. 459 a53).Seglgarn, no. (sv segelgarn, mnt segelgarn) sejlgarn; hysing, weffling och seglgarn (1657). BruunA 401; – seiglgarn. Etym 175.Segelhus, no. oplagssted for sejl; lod de høye loffte til segelhuus forordne. Wallensb 7.Segelhus, no. hus, hvor tøjer bedømtes og mærkedes; huilcke burratte, naar de paa segelhusit besictiges. Fdg 17/3 1623. Segllagen, no. sejldug; Etym 175 (= velum carbaseum).Segllam, to. ude af stand til at sejle; wii worre segill lamme, att wii kunde inginstedz komme (1565). DM3 II. 84. Jf plovlam. Seglloft, no. værksted til at sy sejl; de er paa segelloften eller andensteds til at arbeide (1656). BruunA 393. Jf seglhus.Sejllægger, no. sejlmager; (1564). NdM V. 66; (1580). KD IV. 646; ChrIV* III. 96; 19 seigllegere, 500 baadmend (1651). BruunA 446; mestermend for seiglegere (1670). sst. 413; Chr V S 139; giør seiglleggeren ved seiglene, hvad som hannem vorder anbefalet. F IV S art 23.Sejllæggerembede, no. sejlmagerhåndværk; sin handtwerck, som er seigelleggerembede (1574). KD II. 342. Jf embede 2).Sejllærved, no. = segllagen; nogen kiøbmand kommer her till byen med seiggellerffuit (1591). KD II. 454. Jf lære(p)t.Seglerå, no. (isl siglurá) rå; hand (ɔ: ravn) saatte seg paa thend segle-raa. DgF II. 1 b.Sejlstang, no. (segelstange) = seglerå; antenna, raae, seiglstang. Etym 65; NL 34.Sejltrop, no. flåde; nu seer jeg grant to stoore seyle-troppe, som nesten alle seyl i raaen hafver oppe. KC* f 3; du var ham som et maal med ald din seyle-trop. Wiel III. 214.Segletræ, no. (isl siglutré) 1) mast; de resede op segle-try, saa seglet hand dend salten sø. DgF III. 715 b; spente buen for sin knæ, pilen falt bag det seyle træ. VdV II. nr. 14 v 44. 2) fartøj; de paa et eyle-træ saa snarlig kunde glide indtil det fiine Fyen. KC* b 2; stiig til de seyle-træ, hvis beged bug skal bære os til et ævigt liiv. KC* c 3.Sejlevinge, no. skibssejl; snekken fugle-snar med seylevinger flytte. KSB a 4.Sejlevinge, no.; vel vilde hand (ɔ: skibet) udbredt sin stoore seylevinge. KC a 4.Segle (sigle), go. (isl sigla) 1) sejle; hwilkin af os kan siglæ owær hawit. ÆB 5 Msb 3013; sigle aff stedt tiill Norige (1561). Rsv I. 299; – segeldhæ syden till Africa. RD III. 937, 14726 (= seylede. CP V. 6335; segelde. sst. 10031); schall mandt segle medt thet wæder, Gudt lader blæsse. PE 138; Rsv* IV. 47; DgF II. 1 a; kunde segle met alle honde vær. HWR 60 (frgd. o. ovf. u. axel); TV 231 (u. navigo; seigler Etym 33; segler. sst. 802); VdS fort. 33; – seyglæ i vgiort wædher. PL** I. nr. 1114 (= segle. PSO I. 377). 2) virk. sejle i; hand seyler den salte søe. DgF V. 1. 256 a; kand jeg icke dølge, med huor stoer fare vi sejlede den sø. RFII 422. – lade s. sin egen rejse ɔ: lade fare, ikke tage sig af; lader ieg the andre gecke segle theris eghen reijse. PE 418. Jf nuv. s. s. e. sø se OG. Jf for-, hen- om-, over-, til-, ud-, und-, inds., beseglet. Segle, go. 2); tha maa the sæile theris egen reise oc staa theris egen fare. Mb 23v; PE 112. – s. sin egen sø ɔ: råde sig selv; (1745). KhS4 III. 761 (ovf. V. 471 b48). – s. en sø ɔ: være i en tilstand; han seyler en meer end lyksens søe ... hand seygler u-bevist en meer end farlig søe. DP 26. Jf Sdw II. 327 a19. – føre til søs; NdM VI. 106 (ovf. II. 763 a23). – s. op (sv segla upp) ɔ: sejle til; LyschG* 65 (ovf. V. 769 b23). – s. sønder ɔ: ved at s. sønderbryde; hand seglde sind fwckmast sender (1545, Fr Jessen). Jf ovf. IV. 254 a10 f. – Jf af-, be-, fram-, ind-, kol-, land-, omkring-, tops.Segle, go. (mnt segelen) sætte s. på; (1622). KD II. 692 (ovf. III. 718 a4); M. Jf be-, for-, ind-, unders., hjarteseglet.Sejlebarn, no. skib; ieg seer den stolte søe sine seylebørn udi sit skiød at dysse. KK a 2v; saa hendis seyle-børn paa vandet vinde-ført fortflyffve som en ørn. Stolpe II. 81.Seglebrev, no. skriftlig tilladelse til at sejle, søpas; hand (ɔ: Klavs Kniphof) haffde keyserlig maiestatis seylebreff eller siøbreff. RdM I. 621.Sejlebudike, no. kompashylster, kompasdåse; dend seyle-budike, det streged søe-kompas vaar da ey giemt i glas. KC* c 3v. Jf bud(i)ke.Sejlebæst, no. stort skib; fremseyler Christian imod den svenske Krone, det stoore seylebæst. KC* g 2. Jf bæst 1). Sejleflugt, no. søfart; i flyde-vognen kiøre med seyle-flugt saa vit, som verden den er vaad. DV VIII. 610. Segelfærdig, to. (sv segelfärdig) sejlfærdig; efter at skibene ere segelferdig bygte (1670). KD VI. 549. Segelfærdig, to.; – Argo skall gørriss seillferdig. ChrIV* I. 119; hand sejlfærdig laae. AB II. 415.Sejlejagt, no. jagt (skib); KC* g 4v (ovf. u. flydekiste); udi hans (ɔ: N Juels) skib og segle-jagt. Wiel IV. 8.Sejlekar, no. skib; blev de var to vakker aarlogs mænd af svenske seyle-kar. KC* e 4.Sejlekrage, no. skib; den gode David (en fuld vacker seyle krage, som danske mænd de tog udi sin fulde flugt). KC* f 3v.Seglrede, to. (mnt segelrede) sejlklar; the tha wist kunde were segelrede (1576). DM III. 134; att same skibe kunde bliffue segelreede (1551). KD IV. – seigle, naar skibet er seiglrede. FII k 19; 531; giorde strax seylrede oc kom paa fierde dag til det mørcke land. VdS 190. Jf rede 1).Sejleslot, no. stort skib; KC* g 2 (ovf. II. 600 a47).Sejleslot, no.; hvert seyle-slot i knæ for dig (ɔ: Kronborg) maa falde. Wiel XII. 552.Sejlesnekke, no. skib; dend første seyle-snekke, som i syndfloden flød. KS 208.Seg(e)lsten, no. (fsv säghlsten, mnt segelsten) magnet; CPV (u. magnes); TV 174; Etym 706; hvo gaf dig segl-steen kraft det jern til dig at drage. Hex 129, 186; magnet, segelsteen. PSO II. y 6; – magnet eller seiglsteen. SkM a 7; Bernts I. 277; dend seyelsteen, som vjser hver mand nord. GE 83; – taa hafuer sieylsten engen makt at draghe jern effter sek. MR 8525, 24; – denne kand seyle effter en sejersteen. Suhm II. 3. 154.Sejlstrogen, to. strøgen med magnet; ferrum vivum, iern strogen paa seiglsteen, seiglstroggen. Etym 1454. Jf stryge.Sejletrold, no. stort skib; paa siden væltes dend utamme seyletrold. KC* g 2.Sejletøj, no. skib; holde havets gud hans seylletøi i tømme. KK a 4v; skiød som piile bort med deris segle tøy. KC g 1v.Sejlevand, no. farvand; tag krumme knæfald af Ægeums seyle-vande. KSB a 3. Seglatie, no. (mnt segelacie) sejlads; bruge theris handling, seglatie och køpmantzschap (1523). KD I. 320. – seigladz. Etym 33; – seglads. PSO I. 377.Seglatie, no. (fsv sighlatz); – (1444). Suhm I. 2. 251 (ovf. I. 460 b14 = NyrS I. 711); (1512). GhA IV. 368 (ovf. IV. 804 b4).Seglation, no. (sv seglation) = seglatie; huis forhindring kongen wilde giørre Engelsker paa theris seglation (1602). RdAH t 184.Seglation, no.; dersom samme seglation skulle blive ved magt (1568). NMag I. 492; Flemløs XII (ovf. IV. 731 b35); – deris seglatzion fri forbeholden. Hvf VIII. 26.Sejlendsfolk, no. søfarende folk; hand giorde fattige seylendsfolck stor skade. Lysch 566.Segling, no. (isl sigling) sejlads; huorfra segling oc handtering pleyer at komme (1643). Rsv* IV. 426; segling ud med landet. PSO I. 377; – hand lenge før haffde brugt seygling nord paa. Hvf I. 28. Jf omkuld-, uds.Segling, no.; (1475). GhA V. 72 (ovf. IV. 804 b23). Jf inds.Segling, se be-, fors.Sejlingsfolk, no. = sejlendsfolk; den skik med havne-told kunde snart afskrekket seylingsfolk. AB II. 145.Sejlingsmand, no. (isl siglinga(r)maƀr) søfarende; med mindre hand er skipper, styrmand, seylingsmand (1643). Rsv* IV. 413 (= DL 3-4-10); AB II. 349; som det til værn var best oc seylingsmanden nær. KK a 4; lod hun bugted viger indkrumme sig til seylingsmandens og til hver mands tarv. KSB a 3; et ynsked øyemeed for mangen seylings-mand. DP 3; Thura PoetS 68. Jf tils.Sejlingsmand, no. skib under sejl. M.Segeldug, no. (sv segelduk) sejldug; (1642). Hüb II. 103 (ovf. IV. 922 b24); – (1668). KD V. 738 (ovf. III. 461 b8); seyldug 55 allen eller 1 st. TR 27/5 1686 53.Sejleflok, no. flåde; til beqvemest hafn skal admiralen byde sin seyleflok at gaa. Wiel IV. 15. Jf sejltrop.Sejlkammer, no. (holl zeilkamer) rum til s. (i et skib). M.Sejllæggerarbejde, no. sejlmagerarbejde; (1591). KD II. 454 a (ovf. u. bønhase).Sejllæggerlag, no. sejlmagerlag; om mesterstøche at giøre udi seigelleger laug (1591). KD II. 453.Sejllærred, no.; – segell lærritt. Wad I. 190; seigell lerredt 3 store stycher (1650). DS II. 229.Sejlmager, no. (sv segelmakare) i nuv. bet.; kjøbte han en tønde kjød af en seilmager. Wulff 203; Steph. I. 277 a (u. lintearius).Sejlmester, no. sejlmager. M. Vist kun (∾ sv segelmästare, t segelmeister): sejlmager på (større) skibe.Sejlnål, no. (sv segelnål) i nuv. bet.; Fdg 16/5 1691; M.Sejlrum, no. = sejlkammer. M.Sejlsime, no. reb (til rebning) i s. M. Jf sime.Sejleskov, no. flåde; KC* e 4 (ovf. I. 823 b18).Sejlskød, no. sejlets bugt (for vinden); Etym 175 (= carbaseus sinus). Sejlvogn, no. (t segelwagen) vogn (el. slæde) med sejl. M.Sejle- ark, no. skib; mit bryst skal giemme dig udi dend seyle-ark. Wiel XI. 473.Sejldyb, no. sejlbart dyb (rende); (1492). Neckelmann I. 53 (ovf. I. 563 b14); M.Sejldygtig, to. godt sejlende. M. Sejlehus, no. (t segelhaus) skib; saa snart et seyle-huus igiennem vandet gaar. Naur q 1. Jf flydeh. Sejlekonst, no. (sv segelkonst) søkyndighed. M.Seg(e)lsten, no. hank.; henge it stycke aff en segelsteen om halsen, saa at hand henger paa det bare bryst. SmdLb IV. 22. Jf ovf. IV. 119 a6 f. – til s. 696 b23; mulig efter t siegstein, jf afledn. SchuL IV. 168 b10 f og derimod GrimmW X. 1. 9811 f, 91112 f.Sejlevind, no. (holl zeilwind) gunstig vind. M.Sejlere, no. (sv seglare) skib; KC* g 1 (ovf. u. flakke); blifver hand og var en seilere ved strande. Jonæsøn, Jonas a 3v.Sejlingskunst, no. (sv seglingskonst) = sejlek. M.Sejlingsvandel, no. søhandel; de hafde brugt kiøbmandskab oc seilings vandel. Strelov 31. Jf vandel 2). Vis mere +