SejerSejer, (si(g)er, seger), no. (isl sigr, fsv seger) sejr; ængæn fongær syghær, vdæn han stridæs. Luc 31; han matte ey sigher for hanom tabe. RD I. 31; ther sigher ower hin annen faar. RD II. 167 (= seger. sst. I. 39, ovf. I. 505 b n. l.); anthen winne her sygher eller bliffue her død. RD III. 2324 (= seyer. CP V. 1814); – han megel siær ther och wandh. Rkr d 6; sier oc stor mandom. Rkr f 5; tuog hun bortt sieeren aff hans suerd. DgF IV. 231 b; – tackede Gud for stor seger. RD III. 13820 (= seyer. CP V. 955); -seyær. Rkr m 6; ÆB Dom 1136. – hank.; seyer kommer aff himmelen, oc hand kommer icke aff stor mangfoldighed. 1 Makk 319; – ik.; it lycksaligt seyr offuer alle hans fiender giff (1611). Psd I. 216 a. Gennemgående hank. i Nord. og T. – komme til helge menniskes sedher. Kemp 1432 (= l palmam, se sst. Kemp*: seyrvinding). – flt SS; hwor mannyæ sæyær the vonnæt. NdM V. 163; mange wtallige herlige seyer. VdS 176; de mange sejr. VdSv 151; mange seyer. Lysch indl 1v. – sætte s. på ɔ: laste, ophøje sig over; hun veed vel at skikke sig i kirke og andensted saa, at den gode frue haver ikke behov at sætte nogen sejer paa hende (1559). KhS VIII. 383. Jf nuv. slå sig til ridder på? Mon ikke af t zeiger? – Jf us. Sejerbrev, no. brev om sejr. M.Sejerbue, no. (t siegesbogen) triumfbue. M.Sejerbør, no. (isl sigrbyrr) medbør (til sejr). M.Sejerfalden, to. uden sejr. M. Jf falde 4).Sejerfang, no. sejrvinding; hvad min blek-pensel kun hãr grunded denne gang, skal bedre treffis i din fremtiids seyer-fang. KC a 1v. Jf fang 2).Sejerfuld, to. (fsv sigherfulder) sejrrig; Harald haffuer veret seyerfuld. Hvf I. 22; M. Sejerfuld, to.; dend seyerfulde Ionathan. GHD II. 135.Sejergren, no. gren, der er sejrherrens ærestegn; det (ɔ: Gotland) har rettelig dend treven palme ligned, som deylig skyder sig om hendis trykkesteen, og sætter spirer til sin ynskte seyer-green. KC* e 2v.Sejersherre, no. sejerherre; en seyersherre offver de Syrer. GHD I. 409; – seyer-herre. KPs 647. Sejersherre, no. (t sieges - herr); gaaer David frem imod fienden oc bliffver en seyersherre. GHD II. 537; – (sv segerherre); o mægtig seyerherre, som fiendens heele magt har under fødder lagt. KPs* 327.Sejerhest, no. kraftig hest; her af den seyer-hest forglemmer mod og hierte. Raun 78 (= l victor equus. III. v. 499). Sejer(s)hue, no. (n sigerhuva, sv segerhufva) sejrsskjorte (ɔ: fosterhinde); den hue paa hoffdet, hvor met nogle børn fødis, som aff nogle kaldis seyr hve. ålb* 297; mand siger endnu, at somme børn fødes med sejershue eller hielm eller sejers serk. PSV 733; M. Jf Thiele III. nr. 387.Sejer(s)hue, no. Jf FeilbO: sejrsskjorte; Biccius, Schediasma de pileo 1680 c 3-3v.Sejersklæder, no. klæder, der give sejr; den jomfru slog sejers klæder over ham. PSV 732, jf sst.: her have i en brynie saa god, der bider ingen staal op paa.Sejerkrans, no. (sv segerkrans) sejrskrans; KC* f 3v (ovf. II. 336 a53).Sejerkrans, no.; KC* h 2 (ovf. II. 210 a48); i kampen gaa for seyer-krands at stride. KPs 326; DV VIII. 623; V. 382.Sejerløs, to. (isl sigrlauss) 1) uden sejr; kemper fallæ alle seyer løsæ. PL** I. nr. 102, 790; saa offte døer mangen dapper helt seyerløs. VdS 137; kongen sejerløs af marken maatte gaa. AB II. 6. 2) uhævnet. M.Sejerløs, to.; opthæ sier løøs fallæ kempæ. Dyrerim 21, jf sst. 106.Sejer(s)- mand, no. (fsv sigherman) sejrherre; nær jæk kommær jgeen seyærman j frith. ÆB Dom 89; – er ey dødh, mæn han regnerer een seygherss man i leffwendhe mæntz landh. GkS 46v; du blæser for en dansk navnkundig seyers-mand, den store søehelt Juel. DV VIII. 618. Sejersalig, to. = sejerfuld; sejersalig oc en duelig krigssmand. ClS 66 (= isl sigrsæll. Jónssons udg. I. 164); M. – Som bio. KH ttbl (ovf. u. fremføre 3)).Sejersalig, to.; Wallensbek 11 (ovf. II. 837 a51).Sejersejl, no. sejl, som sejren følger; der Juel de seyer-seyl for Gullands fæstning hidsed. DV VIII. 621.Sejerselig, to. = sejersalig; Helge vaar en seyerselig konge. Hvf I. 8. Jf t siegselig.Sejerskenk, no. sejrsgave. M. Jf skenk.Sejersskjorte, no. 1) skjorte, der giver sejr? hand gick i striden i seyerskiorten eene. DgF II. 355 a. Jf sejersklæder. Mulig i bet. 2)? 2) = sejershue; paa legemet havde det (ɔ: barnet) en ham eller, som gamle folk kalde det, en sejrskjorte (1648). JS I. 335; M.Sejersæl, to. (isl sigrsæll) = sejersalig; kongen vorde aarsæl og sejersæl. PSO II. a 4; lev sund og sejersæl. PSV 750. Sejerssærk, no. = sejershue. Se d. o.; M.Sejervindelse, no. sejrvinding; palma, segerwyndelse. CPV. Sejervindere, no. (fsv sighervinnare) sejrvinder; en frommer seygeruindere god. CP V. 35033; huem der vant, den holt de for seyeruindere at skulle bliffue. Hvf I. b 3v; en seyer uindere offuer døden. Spmb 17v; Etym 1442 (u. victor); hand en seyervindere igien kunde hafve kommet udi hans fæderneland. BT III. 149. Sejervindig, to. = sejerfuld; loffuede endrectelige din seyeruindige haand. Visd 1020 (1550; 1607: seyeruindings haand); en ret seyeruindig sterck Samson. TdmU h 7v.Sejervinding, no. (fsv sighervinning) i nuv. bet.; – flt.; bleff naffnkundig aff mange seyeruindinge. Hvf I. 14; – SthU c 3 (ovf. II. 624 b20). Sejervinding, no. – bytte; hand blir din ofvermand oc du hans sejer - vinding. Hex 185. Sejervindingsherre, no. sejrherre; haffuer saa stridit alting igiennem, saa hand er bleffuen seiruindings herre. Medelfar, Chr Friis fort b 2v.Sejervindingskjortel, no. sejrherrens festdragt (ved sejrstoget); toga palmata, seyervindingskiortel. Steph I. 178.Sejrlig, to. (fsv sigherliker) = sejerfuld; den, der er paa iacten lyckelig, pleyer gierne udi krigen at være seyerlig. GI 4.Sejrlig, to. – tydende på s.; skal jek sætte mith seyerlige tegn for hanom. T 553 79v. – Som bio. med gavn? hwem formaa jek sigherligere at kungiøre myn yseldæ æn tek. T 553 4° 59v. Vis mere +