SelljeSell(j)e, no. (fsv sälle, mnt selle)
1) fælle, staldbroder; wi bleff icke uden seller tre. DgF I. 125 b, 350 a; well op, Iouen Randt, selle min! DgF IV. 57 a.
2) menneske, fyr; o ve de beskorne seller saa mangelund. DM II. 152; (1578). DS2 VI. 328; hand vaar en stiff selle oc it wroligt menniske. Hvf III. 89; vecterne skal haffue seet, at tu store seller er kommen slæbendis met den tredie. Hvf IV 218 (mulig i bet. 1)); en juncker Slents sigis om en stiv selle. PSO I. a 8; ey grove seller paa de silcke-hynder sæt. Naur gg 1v; DV I. 110; – hvo skulde da være saa forført en sellie. BT* e 2v. Jf nuv. brug af kammerat.Sell(j)e, no. Jf køkken-, stødings. (IV. 200 b9).Sellelag, no. forening, forbindelse; HVR m 3 (ovf. III. 5 b38-39). Jf ovf. II. 720 b: lag 3).Selleskud, no. sammenskud af fæller (til gilde o. lign.). M. Jf skud.Selle, go. (fsv sälla, mnt sellen) forene, slutte (sig); Tdm I. 67v (ovf. II. 859 b47); haver sellet sig tilsammen af danske mænd. VdSv 35; de Hensestæder slo oc sellte dennem til de Danske. Hvf V. 149; andre forjagne aff Suerige haffde sellit dennom til Pfaltzgreffuen. Hvf IX. nn 4v; sællede hand sig til forne Suend. ClS 388. Jf sam-, tils.Selligen, bio. (mnt sellich, to.) fredsommelig, omgængelig; hollde thennem frideligen, endrechteligen oc selligenn (1538). NdM I. 249. Selskab, no. (fsv sälskap, mnt selschop)
1) samfund, forbindelse; hoo sælskab læggher meth Gud, han skilles eij wel fraa hanum. PL** I. nr. 633.
2) samfund, flok; skall engen fiskeman salte with sin both mere sild æn en half læsth med sit selskap. Schlyter IX. 465; HS 9817; the aff Africa rende gensten pa Rolandz sælskab. RD III. 633 (= CP V. 4310); tag mig vdi din selschaff, recipe me in consortium tuorum. SmdH 36; CP II. 304; ApG 2414 (1524, ovf. III. 701 b18); PE 23, 68; VdS 269 (ovf. u. fremfusende); haffue act paa, att vrtegaards manden med hans selskaff giører dend deell, de bør att giøre (1639). KD III. 200. – flt SS; met mine selscap aff bæghi køn. HS 4422 (= l cum sodalibus. udg. 1724. 78); Gudtz ord scall icke handlis blantt alle selschaff. PE 388.
3) tegn (som medlem af et samfund); scall forne sælscap sendis til forne capellæ oc fæm riingske gyldene meth, som hwer, som selskapit bær, skal plichtugh wære at giiffue. DC 162; at ether nade will werdes sende hannom ith aff ethers nades selsskaff met en aff ethers nades smoswennæ. WlK 29; gaff hannom en deiligh selskaff aff guld. CP V. 51727; et gylden halsbaand, hvor neden udi hængde S. Michels billede, som kaldis selskab. RFII 60. Jf: eine gulden kede, dar Suncte Michaelis bilde inne hanget, vnd is de gesellschop welche Ko: Mat: van Frangkrych mynen heren schenckedes (1533). NdM VI. 66. Jf SchuL IV. 484 b28 ff. – Jf myndriks.Selskab, no.
1); PE 419 (ovf. II. 658 b1); Hvf IV. 669 (ovf. IV. 378 a12). – gøre s. (sv göra sällskap) ɔ: følge; TVd 41 (ovf. II. 303 a5); NPD* a 5 (ovf. V. 468 a13); se ovf. V. 399 a54.Selskabssøster, no. (sv sällskapssyster) kvindeligt medlem af en kreds; herpaa blev den anden selskabs syster iligemaade fremstillet. Beretn 62; saa fremkom den tredie selskabs syster. sst. 63.Selskabsbroder, no. fælle; grebe tilhoobe G og A Pauli selskabs brødre. ApG 1929 (1607, 1647; 1524: stalbrødre); NdM VI. 56 (ovf. II. 720 b28); compotor, selskabsbroder til at dricke. Etym 978.Selskabshandel, no. handel i fællesskab; Oelsen a 7 (ovf. II. 5 b46).