SenSen, to. (isl seinn) 1) i nuv. bet.; Etym 278 (u. cunctans), 646 (u. lentus); 929 (u. piger); NL 740, 1610. – 3 g. på det s. ɔ: til sidst; saa de paa det seeneste maatte give flugt. NdM II. 13. Jf t aufs letzte. 2) havende ophørt at give mælk (som værende med kalv), gold; seen ko, som er med kalff oc haffuer ladt aff at malcke. Dict; M. Jf MbD; VSO: seen 3); sv og n sina. – Som bio. (fsv senast) 1) sidst, sidste gang; ther j nu senist ware hoes os (1585). KD IV. 670; thend pincke, som nu senistenn er kommen aff Churlandt (1585). NdM I. 141; der die senisten her worre forsamlede. ChrIV* I. 49; de fire skibe oc skøtt, som senisten ankomme, Kiøbnehaffn til vndsettning. Hvf VIII. 61. 2) tilsidst; huor om de dog senisten bleffue forligte. Hvf VIII. 10.Sen, to. 1); ErF 98; Kv v 158 (ovf. III. 370 a13, 22 a24). – med nm. ɔ: langsom til; Hvf I. 197 (ovf. II. 577 b22). – Som bio. i bet. 1); RD I. 4 (ovf. I. 707 a16); Psd I. 456 a (ovf. II. 364 a30). Jf snigel-, usen.Sendrag, no. forhaling; det er kommen i s. ɔ: trækker i langdrag. M. Jf drag 4); nuv. sendrægtig, n seindrøg. Senfærdeligen, bio. langsomt; Etym 1289 (u. tarde).Senfærdig, to. (fsv senfärdhogher) langsom; mand er redbone til had, men seenfærdige til venskab. VdS 237; Etym 646 (u. lentus), 929 (u. piger), 1289 (u. tardus); se også ovf. III. 664 a3-5. – også besindig; ErF e 4 (ovf. u. bradhastig). Senagtig, to. = senfærdig; Etym 1289 (u. tardiusculus); NL 1839.Sene(s), go. (isl seina) forhale, opsætte; TH 39v (ovf. II. 754 a42); M. Jf fors.Senlig, to. (isl seinligr) langsom; iæk ær hindreligheres ok senligeres twnghæs. ÆB 2 Msb 410 (Vulg: tardioris linguæ); huor senlige saadanne klenodie ere at sancke. CP V. 4023. – Som bio. 1) langsomt; pedepressim, senlige eller sactelige. CPV hagde senlige segled. ApG 277 (CP, 1550; 1524: langsom); er han end viiss, da kommer han dog senlige til ende met sin sag. HWR 44; Rch 44; Etym 278 (u. cunctanter), 647 (u. lente); hvo der ligger, hand ligger alt, og hjelpes seenligen. PSO II. 68. – uvillig; racte hand seenligen oc wuilligen haanden for hannem. VdS 324 (= l vix atque ægre vadimonium dixit. Sax 693); hvad jeg seenlig giør, jeg seenlig og vil have. AB II. 146 (vistnok i denne bet. på sidste sted). – lempelig, mådeholdent; hans fader skulde seenligen heffne hans wret. VdS 202 (= l remissius. Sax 457). 2) sent, silde; som vel des værre seenlig vil skee (1661). HT3 III. 162; hver mand ynsker dog at seenligen maa skee. AB I. 139.Sendragende, to. langsom; vore naboer ere suar seendragendis. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn II. 25.Sendrægtig, to. = frgd. o.; PSO I. 8 (ovf. u. bondehandel).Se(j)nhjærtet, to. = frgd. o.; i seinhiertit at tro alle the, som prophetern haffue taalit. Luk 2425 (1524; CP seen hiertede, jf Rietz: sein); de første er seenhiertede. GHD I. 135. Sentroende, to. utilbøjelig til at tro; DV IV. 258 (ovf. V. 658 b24). Vis mere +