SendeSende, go. (isl senda) i nuv. bet.; jæk skal sænde thic til them. 1 Msb 3713 (ÆB og flgd. overs.); sende bud. Luk 1914 (1524, CP; 1550: skickede); han sende teg hielp. Ps 202 (FV og flgd. overs.); Etym 753 (u. mitto); Steph II. 893. – han sændhe syn hand i taskæn. Br 11123 (= 1 Sam 1749 (ÆB; 1550: stack). Brugen af ordet her er overs. af Vulg: mittit, jf Sdw: sända 4) (= Luk 962; Vulg: mittens). – s. ord. ovf. III. 379 a39 ff. – Jf for-, fram-, hen-, ned(er)-, ops.; medsendter.Sende(s)brev, no. (isl sendibréf) brev; haffuer ieg ingen skadesløss breff andett [end] itt sendebreff, hand mig der om tilskreff (1604). DS2 II. 277; et sendebreff leggis sammen, skrifvis uden paa. ComO 294; – et senndesbreff, hanndt hagde tilschreffuit hanns thienner (1564). Rsv III. 20; St. Povel udi sendisbrefvet til Timotheum. Brochm I. 686 a, 747 a, 748 b. – flt.; som Paulus mange steder vty syne sendebreff beuiiss. Schroch 8; besynderlighe i the sendebreff till Romeræ och Galather. Gensv l 1; – s. Pouels sendisbreffue. KBb II. 284.Sendebud, no. fk. (isl sendiboƀi, hank.) i nuv. bet.; sende wi bort vor sendebod ... bort daa red den sende-bud. DgF I. 145 a; dett s. sst.; itt s. sst. 146 a; – vtsender hand sendebude. Luk 1432 (1524; CP og flgd. overs.: sendebud); ere wi nu sendebnd. 2 Kor 520 (1550, 1647). Jf bod.Sendebud, no.; – sendte hand sin sendesbud. LyschG* 38. Jf ovf. III. 704 b12.Sendefærd, no. (isl sendiferƀ) rejse som sendebud; du skalt fare denne sendefærd. ClS 204; M.Sendegods, no. tilsendt gods (som gave). M. Jf n. sendegods.Sendemad, no. madvarerfra et sted, hvor der slagtes. M.Sendemand, no. (isl sendimaƀr) = sendebud. M.Sendendebud, no. sendebud; med sine idelige poster oc sendendebud ladet hannem vide disse anslag. Lysch 567. Vist omdannelse af sendingeb., jf ovf. II. 607 b52-3; III. 284 b49, 52.Sendiger, no. = sendebud. M. Send(n)ing, no. (isl sending) (tilsendt) gave (af fødevarer); PL 343 (ovf. u. fædrift); ComD § 565 (ovf. u. før(n)ing, I. 834 b3).Send(n)ing, no. Jf mad-, ords.Sendi(n)ge[s]brev, no. = sende(s)brev; dende epistel och sendighe breff. CP I. 42; – som Petrus i sin sendinge breff taler om. PlSk n 7; TV 120 (u. epistola); i et andet sendinge breff. Tdm fort b 2v; Psd I. 287 a; – JR's sendingsbreff, som hand thend 3. februari nest forgangen haffde thilskreffuit (1588). Rsv IV. 134. – T 83 (ovf. III. 163 a1); her haffuer y dy sendingebreffue, kongen haffuer sendt eder ord. DgF III. 624 a; frue Anis thvende sendingebreffue, som hun medt egen haandt underskreffuit haffuer (1574). Rsv III. 229.Sendingsbrød, no. brød, der kommer som gave; sin broder strengt forbød, at hand sig ey skulle driste at annamme sendingsbrød. GH 24 (= gr δῶρον v 86).Sendi(n)gebud, no. (fsv sändinga budh) = sendendebud; dieffuelenss sendige bud. CP I. 27; bortt tha red thett sendiige-bud. DgF I. 152 a; det er her Ifvers sendige-bud. DgF III. 608 b; – wi ere keyserens sendinge bud. CP V. 18510, 25827; (1536). DM VI. 13; (1544). GhA IV. 267; it sendinge bud. Tob 514; TV 221 (u. legatus); VdS 23; muntlige sendinge bud. ComD § 934 (= t mundbotten); huor hand skulde finde kongens anden sendingebud oc legater. RFII 70.Sendingsgods, no. = sendegods. M. Sendingsmad, no. = sendemad. M.Sendingemand, no. = sendemand. M.Sendter, no. = sendebud. M. Jf meds.Sendter, no. Jf abs. (II. 83 a4). Vis mere +