SengSeng (sjeng), no. hunk. (∾ isl sæng) i nuv. bet.; then sengh, hun var effræt righ. RD II. 155; mange rede oc seng til vor herre, men de lade hannem icke lenge hwiless i hende. CP I. 125; en kaastelig seng ... mente han, ath han hagde ligged i hende, han stack i hende. CP V. 20630; sette hesten hannem ned hoss sengen och pecte met foden paa hende. CP V. 29314; – tac thæt i thijn siæng. AM 187. 4116; læg hanum i een siæng. sst. 531. Jf fsv siäng. – till de fremmede personers ankomst oss wilde laane 17 fransøsche senge (1663). KD VI. 386. – i s. (fsv i s(i)äng) ɔ: til ægte; ieg haffuer fott itt drog i ssenge. Kv v 3192; – Skule gaff hannom sin dotter i seng. LyschG e 3; – ther hans eyæn søstær haudhæ i hans sæng. NdM V. 167; HT III. 608; hand haffde hans søster i senge. CP V. 40625, 45714; VdS 276; i haffue i senge mit fleisch oc blod. Hvf VIII. 249; kong M haffde hans fræncke i seng. LyschG g 2; – hand haffde taget kongens syster vdi senge. VdS 384. – drikke i (til) s. ɔ: drikke døddrukken (så han må lægges i seng); druck dem allesammen i sæng. SkP 443; – deponere aliquem vino, dricke en til seng, saa mand skal bære ham til seng. Etym 964; Steph II. 407. Jf t einen aufs lager trinken. – ved s. ɔ: til sengs; hand bliffuer icke død, men ligger ved sengen. 2 Msb 2118 (1550, 1647; ÆB: j sænghæn; T: legges til sengen); (1565). HerlTr 34; DM3 I. 44; lo vedt sengen meste parten intill d. 13, ... da sadt ieg op (1613). SmB II. 35; hun fald wdaff MK's dør, saa hun nogenn tid laae weed sinn sengh (1621). NdM I. 385; (1629). DS V. 288; hun i skifte-tal nu gik, nu laae ved senge. Hex 199; – hand skulle skrømte sig meget siug oc legge sig ved sengen. Hvf I. oo 3; Jm 131. Endnu på Kbhvns amt. Jf t am bette. – Jf bar(n)-, brude(r)-, hel-, hvile-, natbrude-, spærres.Seng, no. – gå til s. (sv gå till sängs) ɔ: gå i s.; hun gaar til sengs. DP 17. Jf bar(n)sel-, ble-, bolster-, bord-, børne- (V. 64 a35), dune-, døds-, ege-, fe(d)re-, flad-, folde-, furre-, færdes-, gæste-, herre-, jomfru-, korve-, lilje-, malmer-, nat-, panele- (III. 621 a44), rejse-, ro-, rulle-, silke-, sjuge-, skruve-, skøge-, sot(te)-, sove-, stabelfruer-, stabel-, stolpe-, svende-, sørge- (IV. 44 a43), søskende-, træ-, vandre-, ægte-, æres.Sengebolster, no. (fsv siänga bulster) underste underdyne. M. Jf bolster 1).Sengebredsel, no. sengetæppe; sennge bressell ... 2 hvide (1554). Suhm* III. 311. Jf n breidsla.Sengebunden, tm. (n sengebunden) sengeliggende; er jeg syg og senge-bunden. KS 173. Jf sengefri.Sengeburs, no. mandlig sengefælle; alt vil jeg end vente en herlig skat aff en min senge burs i nat. Rch, Sams Fængsel (1646) b 2 = sengi netter. Rch 147. Jf burs 2).Sengebækken, no. natbækken; Etym 723 (ovf. III. 482 a33); NL 858; M.Sengedeje, no. (fsv siänga deghia) frille, medhustru; konyngen igen lood ti qwynnæ sængideyæ. 2 Sam 1516 (ÆB; 1550: med hustruer); kom til Ka[tarin]am een prelathes sænghedeyæ. GkS 127v. Jf deje.Sengedritlen, no. knagen i sengen (ved at den liggende bevæger sig). M.Sjengedyne, no. dyne til en seng; 3 syenghe dyner (1454). KD IV. 52.Sengedække, no. sengetæppe; skiule mig en liden stund alt under sengedekke. Wieland DV V. 95; senge-klæde, sengedecke, offver-dyne, dun-dyne, stragula. ComO 221. Jf dække.Sengedækken, no. = sengedække; med deckenet oc senge-deckenet decker vi os til. ComD § 571. Efter M: et stoppet (vatteret) tæppe. Sengedækken, no.; (1650). DS II. 146 (ovf. I. 95 a15); stoppede sengedecken. TR 27/5 1686 38.Sengef(j)æl, no. hunk. (svd sängfjöl) sidestykke i en seng; man scal eij kasthe soorth kone tijl sænghæ fiæll. PL** I. nr 24; hand haffuer en senge-fiel, hun kan tale. DgF V. 1. 320. (Efter det sst. bemærkede synes den sædvanlige bet. at burde fastholdes); – der skeer møgett inden senge fel, mand ville ey, huer mand skulle dett spøre. TK 80; udi sofve-kammerset holder sengefelen sengen op. ComD § 570: Jf fel.Sengefri, to. fri for at ligge til sengs (af sygdom). M. Jf sengebunden.Sengefør, to. i stand til samleje; inthe hijnder maa spijlde rett æchteschaff wden att icke wære sengefør. PE 434. Jf kvindefør.Sengeglas, no. uringlas; Steph I. 215 b (u. matella); M.Sengehalm (vor Frue), se ovf. I. 787.Sengeherber(g)e, no. sovekammer; jngonghen sænghe hærbergheth. ÆB 1 Msb 4330 (Vulg: cubiculum); cubiculum, senge herbere. CPV (TV 60: sengeherberg); ith kaasteligt senge herbere, der stod en seng herlige opred. CP V. 29311; skickede hannem hen met sin amme i it senge herbere. 2 Kr 2211 (1550, 1647); – gode sengeherberge, gode senghe. Rsv* IV. 122. Jf herberg 3).Sengehoved, no. (n sengjahovde) hovedenden af en seng; hun havde gravet noget ned i jorden ved hendes sængehoved (1595). JS III. 198.Sengehus, no. (n senghus) sovekammer; af trey sængi hws, thz hedhær ok co[e]naculum. ÆB 2 Kg 112 (trey efter Vulg: de triclinio).Sengejomfru, no. = sengedeje; Abisag, kong Dauids senge iomfru. Rch 25.Sengekammer(s), no. (fsv siänga kamare) = sengeherberg(e); en liden sengekammer (1588). DS V. 180; gaar hand gienisten op i greffuens sengekammer. Hvf III. 417; (1611). Progr f Herlufsh 1880. 34; cubiculum, sengekammer, soffuekammer. Etym 269; ComO 217; sengekammeren. ålbL* 18; (1639). DS IV. 91; DS II. 210; hun indstillet sig i hans sengekammer den afften. RFII 432; hun thett for itt senge-kammer skulle beholde (1591). Rsv IV. 255; vjse dennem udi sengekammeret, de bedrifve hoer med. BT I. 165; – (1643). DS VI. 189 (ovf. u. dej(e)stue). Jf brudes. Seng(e)klæde, no. (isl sængrklæƀi) = sengedække; CPV (u. lodex); Etym 678; TV 60 (u. stragulum); – ik; ingen maa krybe bagh sengh kleditt i skorstienen mett naglle aff pygerne. DS III. 225; kaste de dennem paa it ringe sengklæde. Hvf II. 213; (1621). NdM I. 380 (ovf. II. 124 b48); ulmed havet op og som sengklædet bugned. KC* b 2; sneen er paa sæden som sengklædet paa mennisket. PSO I. 4. – enn damaskes ssenngklede (1578). DS2 VI. 179; mett enn sengeklæde betecktt (1591). Rsv IV. 245; (1611). Progr f Herlufsh 1880 28 (ovf u. dre(j)l); PE 349 (ovf. III. 632 a41); flt.; 2 seng klede. KhS I. 459; – 2 siengh klæthe (1454). KD IV. 52; – 20 sængklæder och vldnelagen (1530). KD I. 376. Jf M: sengklæde (ik) = tæppe; sengklæder i nuv. bet. – Jf meddel-, overs.Seng(e)klæde, no. – flt. i nuv. bet.; HS 14431 (ovf. V. 115 b47); Br 11312 (ovf. IV. 760 b22). Jf herres.Sengeknap, no. (sv sängknapp) knap på en seng (som prydelse); VdT 232 (ovf. III. 189 a8). Efter M: på sengehimlen.Sengelag, no. (fsv siänga lagh) det at dele seng; sengelaug, contubernium, consortio lecti. Dict; M. Jf lag 3).Sengelag, no. 2) sengetøj? maa hwer tage syn anpart aff begges theris boo oc dagliig omgengelsse oc senge laug (1550). KhS5 II. 463.Sengelejre, no. sengeleje; maadelige søffn och senge leyre. CP V. 31827. Jf leger.Sengemager, no. sengelaver; Dict (= clinopegus); M. Sengemål, no. sengetid; det lackede fast til sengemaal, den unge brud lyster til senge gaa. DgF IV. 216 b. Jf mål ovf. III. 164 med smsætn.Sengenettere, (sengenøder), no. (n sengnøyte) sengefælle; fire sinne tiogge æræ sengi nætter, oc ey ær tal pa vngge quinner. HS 5212 (= l concubinæ efter Vulg. Højs 67, 1550: methustruerne); Rch 147 (ovf. u. sengeburs); huo sin sengenetter raad dertil giffuer, at hans herre bliffuer myrdet. NdM III. 191; en funtanele, som ingen wiste, icke engang iomfruens sengenettere. Jm 71; – CPV (ovf. u. bislopper, vist grundformen, jf isl nautr); M: sengenetter, – nyder; – contubernalis, sengenatter. Etym 1279 (mulig dannet efter »nat«); Dict: sengenettere. Jf: sengeneteri. Grønborg, Optegn 1950.Sengepotte, no. natpotte; kandestøberen for sengepotter 3 dlr (1639). HT2 IV. 256; (1639). Wulff 172; senge potter aff thin (1650). DS II. 223; senge-potten til ad lade sit vand udi. ComD § 573; ComO 221. Jf sølvs.Sengepotte, no. Jf tens.Sengepuds, no. grav, i hvilken noget hviler; der har dybet (ɔ: Kronborg) dig sit suælg i iorden undet til grav oc sengepuds. KK b 3. Jf put(s).Sengeredsel, no. hvad der hører til en seng, sengklæderne i en s.; CPV (u. lectisternium). Således snarest efter ml lectisternium, sv siänga redhe; mulig overs. af ordet i religiøs bet.; jf redsel 1).Sengero, no. 1) hvile i sengen; mand maa sig legge hen til sengeroe. Naur, Christend. Genvej 1700. 13. 2) frille, hustru; min senge ro. Rch 190 (om Dalila); rædde hendis ljf, som er hans sengeroe. TkH 41; – søfngifver, sengeroo oc nat-ledsagerinde. Hex 171 (om månen). Her mulig i bet. 1): jf dog de flgd. o. (ovf. III. 195 a7). Jf nattero, ægtes. 3) ægtemand og bøder for sammes drab? drabsmanden skal giffue den dødis hustrue sin sengeroe, og det skal icke tagis af boden, den dødis arffuinger tilkommer. ChrIV L mhb. k 11. OW 692 forkl.: sengeroff ∾ Bielcke, Norske Lougs Indhold 47; M. Sengero, no. 1); hvor er din hviletiid, hvor er din senge-roe? Naur h 3v; slutted øyet til ved sagte senge-roe. DP 17.Sengery, no. sengetæppe; senge rye 1 (1646). Progr f Herlufsh 1880. 37. Jf ry.Sengerygge, go. lægge i seng, tvinge til at holde s.; sygdoms haand har hende senge-rygt. DP 29. Jf rygge 2). Sengerække, no. træmme i bunden af en seng. M. Jf række 2).Sengeskammel, no. (svd sängskammel) skammel ved en seng; Etym 1112 (u. scamnum); NL 1559. Jf KP x 4v: fodskammelen for sengen. Sengesnor, no. 1) reb som bund i en seng. M. 2) snore til at trække et omhæng op med. M. Sengespærlagen, no. sengeomhæng; plagula, lidet vognheng eller senge spærlagen. Etym 941; M. Jf spærlagen.Sengestabel, no. sengestolpe; fulcrum, sengestølpe, sengestabel. MP 77; hvad inden senge-stabel bestilles. AB I. 157 a-b. Jf stabel.Sengestade, no. sengeleje; hand holt af anger-støed ved sygdoms sænge-stade. DP 57. Jf stad(e).Sengested, no. fk. i nuv. bet.; enn gammell sengesteed (1650). DS II. 229; – Etym 269 (u. cubile), 593 (u. opus intestinum), 1215 (u. sponda); NL 1735. Jf sv sängställe; sted ndf. Sengested, no. fk.; Wiel IV. 17 (ovf. u. fær(re)dshave); ik.; indtil sengesteded war tagen vd. Jm 78.Sengestok, no. (isl sæng(a)rstokkr) overkanten af sidestykket i en seng (et særligt stykke træ); RD III. 49 (ovf. II. 842 b50); saa hugitt di hanum hoffuitt fra altt offuer then senngestock. DgF III. 519 b; IV. 174 b; di kunde hannem icke fange, men sengestochenn vandt. DgF I. 281 a (= fielen. sst. 286 b; sengistolper. sst. 289 b); det tager hart, naar det tager inden sengestocken. N. Michelsøn, Ligpr. o. St. Bilde a 3. Efter M: forsiden af sengen, jf MbD. Jf bænke- hoveds.Sengestølpe, no. = 1) sengestabel. Se d. o. 2) clinopodion vulgare. M. Kylling 29 c: bettfusz som t navn, jf GrimmW; Nemn I. 1067, sst. l lectipes, fr pied de lit, overs. af det gr navn. Sengestølpe, no. 1) (sv sängstolpe); – DgF I. 289 b (ovf. III. 600 b37); HenrW III. 428 (ovf. l. 12).Sengesvend, no. = sengeburs; skaff her vd din sænge suend. Sams Fængsel (1646). d 2.Sengesæk, no.? 3 huder, som sadelmageren skal bruge til en sengesæk (1635). NhT IV. 255. T bettsack = a) sæk til sengklæder – b) sæk, der stoppes med hø (og lign.) og bruges som madras.Sengetække, no. = sengedække; 4 døssin engelst sengetecke. TR a 4v; 1 senge tecke till bemelte seng aff huidt atlasch (1650). DS II. 193, 195. Jf tække. Sengelig, to. hørende til en seng; wære theris hustrwer wbewaarede oc icke wære mett thenom wdi sengeligtt samfwnd. PE 415.Sengebund, no. bund i en s. M.Sengebånd, no. nedhængende b. over s. (til at rejse sig ved). M.; – v Aph I. 580 a.Sengedun, no. sengklædedun. M.Sengedyne, no.; (1486). DM4 II. 3 (ovf. II. 275 b17); (1611). Progr f Herlufsh 1880 27 (ovf. u. boldavid); HiørK h 3v (ovf. V. 264 a26).Sengedør, no. dør for en alkoveseng. M.Sengefod, no. ben på en s. M.Sengehalm, no. (fsv siängahalmber) halm til en s.; ComD § 570 (ovf. u. fejle 2); hans senge-halm, i haver giennemstukket. Schand (u. å.) r 4 a.Sengehest, no. (sv sänghäst) flytteligt rækværk til en s.; han laante en øxe at gjøre en sengehest med (1598). KhS VII. 106.Sengehimmel, no. (sv sänghimmel) himmel over en s. M.Sengehvoddom, no. hovedgærde; en stang, som står ved en mands sænge hvodom (1563). Kinch II. 877 not 3. Jf FeilbO; ovf. V. 460 a45.Sengelagen, no.; vant hand hannem vdi it luncket sengelagen. SmdLb I. 41v; Etym 678 (u. lodix).Sengeleje, no. i nuv. bet.; der er den sotte - leye og senge - leye, paa hvilken den svage ligger inden fire senge - stolper. HenrW III. 428. Jf sottes.Sengeliggende, to. (sv sängliggande) i nuv. bet.; (1645). HofmF X. 63 (ovf. I. 47 b18); hand war lenge syg, dog icke sengeliggende. Jm 238; som næsten paa to aars tid hafde været sengeliggende (1681). KhS5 IV. 779.Sengematte, no. måtte til underlag i en s. M. Jf mat(te).Sengepude, no. (svd sängepuda) p. til en s.; 4 sengipuder (1561). DM5 IV. 80; M.Sengerum, no. (fsv siängarum) nattely; Rsv* IV. 121 (ovf. II. 217 b24).Sengesol, no. hustru; DP 6 (ovf. V. 392 b21).Sengestykke, no. sidestykke i en s. M.Sengetid, no. tid, da man går i s.; Etym 270 (u. concubium); NL 222.Sengetæge, no. væggelus (cimex lectularius); Etym 217 (u. cimex); NL 147.Sengetæppe, no. (svd sängtäppede) i nuv. bet.; (1688). LA 293; med sit sængetæppe sit ansigt decked til. DP 19, 6 (ovf. V. 392 b29). Vis mere +