SidSid (sæd), no. hank (∾ isl siƀr) sæd, skik; æfftær landens sith. 1 Msb 1931 (ÆB; 1550, 1607: sed; 1647: skick); HS 401 (ovf. III. 187 b40); met høffuiske ord, som til hoffue er sid. HWR 116v; den sid haffuer ieg vdi mit hus. UK f 4v; effter den Rommere skick oc sid. Hvf VIII. 210 (= sed. Præd 14); – her ær en seedh, han hauer værit soa langen redh ... iech skal hannum noget vppahalde. RD II. 253; HM 4 (ovf. III. 215 b21); icke fordi Luther er then første, som haffuer besindet en christen reformatz till sydetz forbedring. NMP II. 176. – flt.; Luc 29 (ovf. II. 715 a29); – the gamlæ sedher gaff ieg ey gøm. Rkr e 1v (seed. sst.); der som de end fuld well wide at sware, da skal der dog giffues act paa deris seyer. KkO e 4v; de bliffue worachtige vdi retsindig lærdom oc gode seyer. KkO f 8v (= sæder, seeder. RdKl I. 72, 80). Jf dør-, klæde(r)-, kvinde-, lands-, usid (-sæd).Sid, no. –; wijs, seer, forer oc stand. NT 1524 b 3v; vtuortes seer. sst. – have (holde, tage) for (til) s. (fsv hava til sidh) ɔ: vænne sig til, pleje; ath thinde willæ the ey haffue for sedh. Rkr l 6v (= thaghe f. s. Rkr* v 3521, jf not 2; frgd. o. ovf. IV. 299 b1); hun haffde for sæd at beskue sin faders giester. VdS 160; jf ovf. V. 423 a34. – skulde alle menniske haffue till seed ath kalde paa dette naffn. CP I. 141. Jf areld-, bonde-, hus-, kæmpe- (V. 555 a31), munke-, trolddoms.Sædefuld, to. sædelig, af gode sæder; CPV (u. ethicuus, moratus); moriger, tienstactig eller sedefuld. sst.; for gode oc seedefulde qwinner haffue the thenom haarde oc onde. ErF 62v; hun vaar smuck tuctig oc sedefuld. Hvf II. 49.Sidvandi, no. (isl siƀvandi) sædvane; (1487). Rsv I. 20 (ovf. III. 77 a50, skånsk).Sidvan(e) (sædvån(e)), no. (æn siƀvani, fsv sidhvani) sædvane; æfter then sammæ war kirkes sithwanæ (1407). DoB 316; (1462). årb 1855. 24 not.; segle effther therres sidwane (1483). GhA II. 55; effther gammel siiduane (1533). Rsv* IV. 147; NdM I. 90; en skick eller sidvane. SkP 693; – thit vdi mange aar haffde werit sidwone. JS II. 149; aff en letfærdig, ond sidvaane. SkP 694; – som det vor seduan der at klede viduer. CP I. 369; thz er skrifftens sedwan, att hwn kaller en hustrw søster. Schroch 6; de giorde en seduan der aff. 2 Kr. 3525 (1550; 1607: seduane); 1 Msb 2926; som det er almindelig seduan i all verden. UK e 3; – effter som landssens sedwone wdwisser (1517). DVb 141; thet er aldelis optagett emod all gammill seedwaane. ErU d 1v; hand følger icke hans gamble sæduaane. CS 15; – skall iek ther giffue arlig aff, som seedwaan eer (1508). DVb 128; (1561). KhS VI. 178 (ovf. II. 703 b36); skall thet gaa rett om kring y byen effter gammell seduon (1598). HT I. 456. – flt.; alle mennisklig fund, statuter oc gamle sedwanne. LaurU 4; mange fremmede oc wlofflige seduane. HWR 26, 103v; alle gode gamle oc nyttige seduane. Hvf IV. 677; – ceremonier, seedwaaner. NMP II. 175; unde sedwanner mue bliiffwe nederlagtt (1537). Rsv* IV. 172. Jf våne; us.Sidvane, no. – hunk (∾ sv sedvana); det tredie onde, som en ond sedvane med sig fører, det er, at hun giør. Hors* (1685) fort 12.Sid[sæd]vonlig, to. sædvanlig; tre marc danske siidvonlige breffuepenninge (1530). KD IV. 450; effthersom tiillforne haffuer weritt siidtwonnligtt (1540). Rsv* IV. 202; – ey verett haffde sedtvonligtt till forne closter (1537). Rsv II. 4; haffue deris lange klæder oc seduonlige skiul oc tilteckelse om deris liff. PlH c 2; som seduaanligt er vdi liffs forscriffuinge. Hvf VI. 159; som her til dags sædvaanligt haffver været. RFII 326; – ald anden sedvanlig paaleg. TR** g 1v. Jf us.Sedvånlighed, no. = sidvane; mod den seduonlighed oc rette brug, som alle folck paa iorden haffue. PlH c 1v.Side, go. klæde, passe for; huad oss vel eller ilde monne siide. Bredal 25. Næppe = isl siƀa, men omdannelse af sæde (se ndf., rimord: viide).Sædelig, to. (mnt sedelik) sædvanlig; skal borgemester kungøre thet under sedeligh brøthe (1452). Rsv* V. 308.Sædig, to. (isl siƀugr) sædelig; met ødhmyuge, eenfolduge, gudelige ok seduge menniske haff omgongh. Kemp 139; en annen, som øffredh sedigh ær. Kemp 4818 (begge st. = l morigeratus).Sædsommelig, to. = sædig; vaar hand ocsaa dydeligere oc seedsommeligere. VdS 410. Vis mere +