SideSi(d)e, no. (isl síƀa) 1) i nuv. bet.; til alterens sydhe. 3 Msb 111 (ÆB og flgd. overs.); paa huer side en. Joh 1918 (1524, CP; 1550: paa baade sider); – icke lade dennom (ɔ: armene) ned ved sien henge. Bredal 22; ingen maa støde huer anden i sien mett alboen. DS III. 224. – flt. SS; baade side. HWR 9 i r.; eede høffuiskelige wid begge side. Bredal 10. – trind s., se trind. – over en s. (fsv ivir ena sidho) til side, afsides; se ovf. III. 398 a33 ff; schall hand først tage en forre offwer en siide, oc saa then anden, attskiilde fran then anden (1537). Rsv* IV. 174; lagde det offuer en side i husit. 2 Kg 524 (1550, 1647); hand holt sig offuer en side. Lyndsay 5; – kiød og blood har draget mig hen over siden mangen gang. KS 185. – hun går indtil midt på hendes s. ɔ: skal snart føde. M. – til en s. ɔ: til side, bort; TkH 4 (ovf. II. 254 a7); – sætter til side. Etym 966, 967 (u. post-, sepono); Steph II. 1078, 1277. – være lidt ved en s. ɔ: ikke være helt ærlig. M. Nu i bet: være forvirret. 2) kyst; lade sine orlog skiibe vdløbe vnder then pomersche siide (1563). RdM II. 95; løb om i søen under Tydsklands side. sst. 32; kgl maj. strømme under Norges side (1590). NS I. 546; seyglede en heel hob aff de danske vnder Franckerigis side. Hvf I. 68. 3) som skældsord; hvor længe skal jeg din forbandede side! stande her og efter dig bide. DS2 III. 257; du slemme side. sst. Da der tales om at være sen, kunde ordet mulig være i forb. med isl síƀ? – Jf af-, hav-, land-, norder-, oxe-, ridder-, segel- (u. sigel), sjø-, skov-, spil-, strand-, herres., midtsider, javn-, lige-, opsides, muresidet.Side, no. 1) – flt.; Lyndsay 5v (ovf. V. 132 b21); LyschG* 135; LyschC b 40. – bladside; pagina, den ene side paa bladet. MP 184; Etym 869. – sætte o. s. ɔ: undlade; (1531). KhS5 VI. 139 (ovf. V. 714 a23). – på en (den ene) s. (sv å ena sidan) ɔ: på den ene s.; mand skulde paa en side plage sig selff met fasten ... oc paa en anden. Cold a 3; – altrinsecus, paa den enne side. Etym 1134. – på denne (hin) s. (fsv pa the sidhona) ɔ: denne [hin] sides; Hvf I. 31 (ovf. V. 886 b23); Etym 223 (u. cis); – MR 13 (ovf. III. 35 b50); Etym 1167 (u. super), 1461 (u. ultra). – til en s.; VdS 144 (ovf. I. 11 a12). – til s. i samme bet.; GH 195 (ovf. II. 11 b45); DM V. 279 (ovf. IV. 817 a33); – for sig; Hvf V. 115 (ovf. V. 799 b50). – lægge t. s. ɔ: se bort fra; BT III. 172 (ovf. II. 817 a28). – slå (sætte) t. s. ɔ: ringeagte; guds frygt jeg saa til side slog. Naur, Christend Gienvey 62; PSO II. 216 (ovf. III. 741 b6); de setter retviisshed til side. Naur c 3v. – stå t. s. ɔ: sættes ud af kraft; som vndertiden maa staa til side oc vige for de øffuerste. Melanchth, Loci v ålb 185 (frgd. o. ovf. V. 745 b14). – som overflødig del af smstn.; Hex 199 (ovf. u. fra 4)). – sidekrop (af svin); (1536). GhA V. till 8 (ovf. III. 36 b15); (1604). DS II. 264 (ovf. V. 259 b3); Steph I. 136 a (u. succidia); – en sye flesk (1521). KD IV. 388. 2) – kant; der findes flere ned ad Kalundborg - siden end ellers andensteds i landet. DSt 1909 67. Jf doven-, forklæde-, kvinde-, lad-, nør- (V. 751 b50), skiden-, skjold-, slag- (III. 881 a7), spinde- (IV. 63 b8), spjud-, sværd-, ud-, ås. (IV. 932 a16), af-, beggesides.Si(e), se sige og sig(j)e.Sideben, no. (n. sidebein) ribben; Etym 255 (u. costæ); Steph I. 110 a; NL 203; den tynde hinde, der sidder inden sidebeenene. FD 101 E; ComO 119. Endnu brugeligt. Sideben, no.; – Mc 19 (ovf. V. 641 a28; sidhebeen. sst 19). Jf perses.Sidebjælke, no. spant. M. Vist et slags forklaring.Sidebjælke, no.; costæ, sidebielcker udi skib. Etym 255. 2) (t seitenbalken) husstolpe; arrectaria, side-bielker, som staaer ret op. Steph I. 197 a.Sidebuld(e), no. byld i siden; et synderligt got raad, som ofte er forsøgt imod sidebulde oc pløris. FD 5 J, 101 D (ndf. u. sideve 2)), 161 G (ovf. III. 496 a54; – sidebyld. sst.52). Jf bulde.Sidebånd, no. skråstive (fra fodstykke til stolpe); sidebaand oc løssholt i bygning, capreoli. Dict; MbD. Efter M: bånd, der holde stolper og sparværk sammen.Sidebånd, no. – bånd på s.; BlomA 291 (ovf. IV. 218 a10).Sideflaske, no. flig, tunge på siden af en klædning; Etym 616 (ovf. u. flaske 1)).Sidegevær, no. (sv sidogevär, t seitengewehr) sidevåben; (1612). NdM II. 174 (ovf. III. 156 b44); TR** d 1v (ovf. III. 476 a33); foruden sidegevehr oc musqvete. HiørP f 4.Si(de)hammer, no. et slags hammer (til smedning); (1509). DM II. 148 (ovf. III. 185 b6); ind for hamer, 2 sije hamer (1526). DM4 II. 7; en ffor hamer, en szide hamer (1536). GhA V. t 8; (1554). Suhm* III. 309; smedens redskab, vdi smidien siide hammer (1646). Progr f Herlufsh 49; DS III. 223 (ovf. u. fusthammer). Efter Krünitz er t seitenhammer en svær træhammer med kort skaft til brug for kobbersmede.Sidelangs, bio. (æsv siþ;olangs) langs med, jævnsides; maa siide-langs fremgange, med jorden langs den far. Hex 69; hvilcke (ɔ: lemmer) som ere to oc to sammen, settis imod hinanden side-langs; de, som ere eenlige, settis mit paa. ComD § 243. Jf ovf. II. 748 b9. – M: sidelængs.Sidemand, no. bitestikel. M. Vel kun overs. af gr παραστάτης.Sidemysling, no. kæbemuskel. M. Jf mysling. Sidesjuge, no. svaghed i siden; hold (side-siuge). ComD § 306 (= t seiten wehe oder siechen). Jf sjuge. Sidestukken, tm. stukken i siden; sidestukken pro stukken i siden. PG 517.Sidestukken, tm.; dend sidestuckne Christum. PBd* 26.Sidetræ, no. = sidebjælke. Jf bemærkn. sst.Sidetræ, no.; Fdg 2/9 1628 (ovf. V. 617 b51). 2) træ i en væv. M.Si(d)evang, no. sidestykke, karm? siuff thag wyndue ... och the siewanghe altt reenhuggitt (1584). DS V. 169. Jf mnt wange.Sideve, no. 1) (t seitenweh) smærte i siden; dolor lateris, side væ, sting i side. Etym 326; NL 720, 1279 (u. plevritis). 2) plantenavn; uægte sideve, pleuritis spuria. M. Vist = kornrose (se ovf.), jf l pleuriticus. Buchwald 356; flos pleuriticus. Nemn II. 850; den sirup, som af denne vrt blifuer beredt ... commenderis imod pløritz oc side-bulde. FD 101 E.Sidevejr, no. vind, der ikke kommer lige fra noget af de fire verdenshjørner; side-væjren ere: sudost, sudvest, nordvest, nordost. ComD § 56 (= neben- oder seiten-winde). Jf væder.Sidearv, no. (æsv sidoarf) arv udenfor nedstigende linje. M. Sidefinne, no. i nuv. bet.; sidefinden er lige saa lang paa hver side. DSt 1909 58. Sidefjæl, no. = sengefjæl. M.Sidehinde, no. lungehinde. M.Sidekant, no. rand; paa sidekanten ned ad himmeltegnet. BrunsmK 224.Sidekniv, no. kniv til at bæres ved s.; Etym 234 (u. clunaculum). Jf t seitenmesser.Sidelin(j)e, no. (sv sidolinie) sidelinje i slægt. M. Siderang, no. lige stilling; sad paa lære-benk i nærmest side - rang. DV V. 382.Siderum, no. plads ved s. af; hvem hans side-rom har haft i denne nat. DP 31.Sideskæl, no. skæl langs s.; (1588). NdM VI. 138 (ovf. I. 471 a6). Sideslag, no. (t seitenschlag) slag på s.; AM 75 (8°) 6 (ovf. V. 88 a43).Sidesnor, no. snor langs s.; streckendis sig fra den eene side-snoer lige til den anden side. Fdg 26/2 1663.Sidestik, no. (t seitenstich) stik i s.; Etym 1013 (ovf. IV. 131 b53). Sidesting, no. (fsv sidhostynger) = frgd. o.; som propheterede om dette side sting. Tdm I. 166; jeg hafver foraarsaged dig sidestyng oc hjertesaar. PBd 308. – smærte i s.; RsH c 3v-4 (ovf. V. 685 b30); Dict (= pleurisis).Sidestykke, no. (sv sidostycke) i nuv. bet.; (1604). BlomA 343; M.Sidestød, no. (sv sidostöt) stød i s.; hafsens heldte giver hin anden sidestød. Wiel III. 187.Sidesår, no. (isl síƀusár) sår i s.; dit siide-saar oc hellig vunder mange. Hex 207.Sidesøm, no. søm i s. (af en klædning); hun skar paa hans side - søm en snecke mod den stride strøm. DgF III. 184 a.Sidetrappe, no. falderebstrappe. M. Sidetumle, go. falde til s.; SortS 64 (ovf. V. 874 a45). Sidevand, no. vand fra et menneskes side; Naur ff 3 (ovf. V. 454 a13). Sideværge, no. sidevåben; (1612). NdM II. 173 (ovf. V. 153 b16); Etym 353 (u. ensis). Vis mere +