SigeSig(e), no. (isl sík(i)) sump, mosedrag; then venstre kanth af Tru siig (1440). DM VI. 71; (1496). FA I. 148 (ovf. u. endelangt); (1521). DM VI. 135; y sigit, ad tre iordfaste stene, som staar paa reed epther huer andre ad sigit, indtill thet horde land tager (1579). FA II. 8; latrina, rendesteen och skiden siig. Etym 633; naar sigen vinder, da taber bonden. PSO I. 9; skiønt heele landet veed af ingen sumpig siig. DP 3; – flt; ther skywder inghen syge westhen pa H, som kallis Fogelsygh vthen the tho Fogelsyge (1578). Syss 98; baade becke oc dybe sige rider H offver tillige. VdT 293. – i s. ɔ: i nød; huor handtt gaar fram, ligger ieg wdj ssiig. Kv v 1420; dig selff veedstu vel at foruare, men andre side j sijg oc snare. Heg 57. Jf: l in luto hærere.Sig(e), no. Jf ager-, bæk-, skiden-, vatns.Sig, to. vandrig, våd. M. Sigmå, no. fugtig eng; then siigmaae ved Kellerup skiæll (1440). DM VI. 71. Jf ma(d).Sigefald, no. lav strækning; den jord, som altid er wedskefuld och ligger wdj sigge fald, kaldis den jord, som er siggeuond (1601). NkS 351d (4°) 74v. Jf fald 9).Sigefaldig, to. fugtig; de marcke, som ere wode och siggefaldige (1601). NkS 351d (4°) 80; den jord, som er nogitt siggefaldige. sst. 90 (= l humidiusculum. udg 1594 113).Sigefuld, to. fuld af s.; den jord, som er siggefuld oc vedskefuld (1601). NkS 351d (4°) 59v, 64, 86v.Sigevond, to. slet på grund af s.; se ovf. l18. Jf vand (IV. 729 b23), ovf. V. 769 a16.