SkadeSkade, no. hank. (∾ isl skaƀi) i nuv. bet.; at hoo skadhen faar, han beholler hanum eij. PL** I. nr. 766 (= hvo skaden faar, hand haver hannem aldt. PSO I. 381); vdi en forderffuelig skade kommen ere, saa at hand seent stander til at foruinde. Hvf IV. 439. – flt. SS; Tdm II. 109v (ovf. II. 131 b31). – (komme) for (udi) s. ɔ: a) af vanvare, uforsætlig; hand er kommen for sckade och aff wanuare och wden hans forsett dræbtt en aff hans sønner (1588). KhS V. 628. – b) i brøde, i skyld; gaff tilkiende sig for skade oc mandrab kommenn att vere, oc hand hagde heffnd saar oc skade (1571). Rsv III. 127; hand kom for skade oc giorde mandrab. VdS 237 (= homicidii crimine damnatus. Sax 550); SR I. 16 (ovf. III. 675 a4); – hand kom vdi skadhe oc belaa en aff sine tiæneste piger. FS IV. 172. – til og fra s. ɔ: til og fra en udåd; fulde the till skade oc frann skade medt hannum (om et drab) (1592). Rsv IV. 324. Jf brands.Skadebod, no. (isl skaƀabót) skadeserstatning; thu kunne mægh jckj giøræ skadhe bodh. RD II. 15; giwer til s. sst.; loffuit samme bonnde skadeboedt for, huis samme oxe hagde giort hannom (1569). Rsv III. 103; hand skulde gielde den anden skadebod. ClS 227.Skadefang, no. lidt skade; kalla a honum far sin skathafang. Rsv* V. 61; kwnnæ i ther ingen skadefongh foo paa (1514). MbG.Skadeglad, to. (sv skadeglad) skadefro; ingenlunde være en skadeglad. Heg 56; SP c 2v (ovf. III. 175 a47).Skadegæld, no. (fsv skaþ;a giæld) = skadebod; bøde hannem sinn skadegieldt igienn for kost. Rsv* V. 532; (1530). NdM V. 314; (1540). DM I. 203; (1545). NdM V. 276; CP V. 49922; ingen skade gield giffve kiøbmændene for deris gods. FII § 52; VdS 54; skulle forloffuerne giffue 20 marck aff huert hundrede til skadegield, som rester. Hvf III. 487; (1590). DM IV. 32; nyder den forfølgende godzit, oc huis deraff gaar for skadegield (1621). Rsv* IV. 333; (1629). Wulff 64 (ovf. II. 426 b36); Bernts III. 338 (sst. l40). Jf gjald 1).Skadegærrig, to. skadelysten; AB I. 45 a (ovf. II. 187 a4-5). Jf girig.Skadegørelse, no. tilføjelse af skade. M.Skadeland, no. ødeland; Skadeland min svend. Rch 274; ødeland og skadeland bo i by sammen. PSO I. 328; II. 231; vAph I. 587 b (= prassbruder).Skadeslidelse, no. det at lide skade. M. Skade(s)løs, to. (isl skaƀalauss) 1) uden at medføre skade; thet skall bliffue thennem aldeles skadeløst paa altinges (1534). NdM V. 132; hand agtede ej at brænde uden sit eyet eller det, der skadisløst var. DL 6-19-6 (= skathæ løst. JL 3, 68). 2) uden skade, skadesløs, fri; (1445). KD II. 78 (ovf. III. 188 b10-11); Hvf III. 168 (se u. skade(s)løsbrev); skøt ingen dog ved den (ɔ: krigen) sig skadeløs befinder. AB II. 352; – de gamle ritual-bøger vare komne skadisløse og beholdne til vore hænder. Altb fort d 3. – Som bio.; Etym 958 (u. impune).Skadeløs, to. 2); holdhe thet forskrefne closther aldeles skayeløst (1493). DD 93. Jf s. 909 a50. 3) ødelæggende? hos u-samvittig folk oc skadesløse knecte. SD c 5. Jf ovf. V. 690 a17 f.Skade(s)løsbrev, no. skriftlig sikkerhed for at blive skadesløs; drotningen gaff dennom it skadeløs breff, at hun hos hans maitt. skulde holde dennom skadeløs for den forsegling. Hvf VII. 136; skadesløsbreff. sst. III. 168; (1604). DS2 II. 277 (ovf. III. 704 a54); de hannom mod forskriffning oc skadesløsbrefue forholdis (1615). Rsv* IV. 330; 100 sldr., som han med resterede efter hans skadesløsbrev. Wulff 132.Skadesløshåndskrift, no. = skade(s)- løsbrev; Wulff 135 (ovf. III. 369 a42). Jf handskrift 1).Skadesløsseddel, no. = skade(s)løsbrev; vil bryggeren dennem da ey andet i det udygtiges sted levere, da skal hand give dennem derfore en skadesløs-seddel (1687). LA 283.Skade(s)mand, no. (isl skaƀamaƀr) skadevolder, foruretter; lysæ raan oc hærwærkæ owær sin skathæman. GhA II. 9; naar nogen mand griber sin skaadesmandt ... naar som hand vil haffue dom offuer sind(!) skaadesmandt. DM3 I. 184; DgF III. 603 b; haffue wi giort voris moduillige skadismand modstand. Hvf VII. 322; Etym 322 (u. perditor); AB II. 64; skulde dend, som var hans skadismand, betale hannem. GHD II. 352; Randrop 22; – særlig ved trolddom; haffuer verit hos OG oc ladet hannem see i wand hans skademend til hans siugdom. Mads 177; hun med hendes troldomskonster er deres skadesmand. Grønl 109. – forfører; kongen vilde ikke lade nogen sentens overgå hende, før hendes skademand var tilstæde. SR I. 443; blev ved det uægte barns daab udsagt, at HHL var hendes skadsmand (1743). DS VI. 171. Jf: hun skulde have 1000 dr. for sin skade (om en forført kvinde). Wulff 106.Skadesopretning, no. = skadebod; det er en god erstatning oc skades-opretning. HenrOK 170. Jf opretning 2).Skadepenninge, no. (æt schadenpfennig) pengeerstatning; for saadan rente disligeste skadepenninge bleff beuilget. Hvf V. 194; nogenn renthe pendinge forudenn skade-pendinge (1593). Rsv IV. 365; – skadepenge. M. Jf pen(nin)g(e).Skade, go. 1) i nuv. bet.; CPV (u. ledo, noceo); Etym 814 (u. noceo); Steph II. 921. – skader icke iourden. Ab 73 (1524 og flgd. overs.); – upers. m. hsbet. (∾ fsv skaþ;a, isl skaƀa m. gst.) ske skade; CP V. 1834 (ovf. III. 662 a27); hand kastede ormen i ilden, oc hannom skade inthet ther aff. ApG 285 (1524; CP: skadde inted; 1550: bleff at skade); hannem skader aldri it sticke. HWR 127v (= nt Lampen schadet nicht ein har. v 3022). – lf. have skade; jeg skadis ey paa mindste bloode-draabe. KS 43. 2) lide skade; ApG 285 (CP se u. bet. 1)); (1554). Rsv I. 241 (ovf. III. 694 b44); hand skall ey skade til sitt liff. TK 45; (1643). Rsv* IV. 474; torde vel været de fundne, som skade aldelis intet aff denne krig. HiørP i 2v; kvinden aad baade grøden og pølsen og skadede intet af forgiften (1668). KD V. 775; de hidindtil intet skader enten paa sind eller sands. Beretn 21. Jf mnt scaden, be-, pås. ovf.Skade, go. 1) – skall H ey kiære paa nogen anden deell, som hannom wort giortt eller skaatt (1523). DM4 IV. 103; – BT III. 62 (ovf. I. 630 a19); Wiel VI. 168 (ovf. V. 907 b30). – med fho.; om det end saa waare, ret aldrig skulle det for dig skaade. DgF V. 1. 222 b. – lf.; ingen aff indvoldene skadis. ålbL 77. 2) – s. for ɔ: mangle; skader intet for penge, a pecunia valeo. Dict (= haffuer ingen nød for penge. Etym 1392). Jf uskadt. Vis mere +