SkarpSkarp, to. (isl skarpr) 1) i nuv. bet.; it skarpt, tweegget suer. åb 116 (1524 og flgd. overs.); theris twnge sckarpe swerdt. Ps 575 (FV og flgd. overs.; CP: deris tunger ere skarpe som huasse swerd); Etym 8 (u. acutus). – om ansigtet skarp, mager; han ær skarpær i sijt anletæ. AM 187 9814. 2) ujævn, hvas, stenet; de skulle lede hende (ɔ: kvien) ned til en skarp oc stenig dal. 5 Msb 214 (1550, 1647); mine sperlemmede (børn) maatte gaa paa skarpe veye. Bar 426 (jf ovf. II. 872 b17; gr τραχείας); ager spurcus, haard, skarp. Etym 1219. – mager, sandet; ther omkring theris bye skall were en skarp egenn, saa the ther offuer lide stor mangell for straa foder (1586). GhA III. t 71; Gud dyrke saa mit hiertes skarpe iord. KPs 335. Jf: i de skarpeste egne, hvor der avles kun lidet høe. Aagaard, Tørning Lehn 143. 3) nyskot (om heste); ad the slaa skoo och søm nogh, saa ad ffolcked kand ffaa deres heste skarppe met en ffarth (1519). DM3 II. 158. Jf skarpskot. – Som bio. strængt, hårdt; uyl ded gaa skaarp til med dem y den spanske søe. ChrIV* V. 117; WD 503 (ovf. III. 577 a2). Mulig med skarpe lanser?Skarp, to. 1) – hård, streng; ErF 13 (ovf. u. blu(g)hed 1)); Lysch 594 (ovf. III. 489 a9); Vaup II. 134 (ovf. II. 490 b13). – nøje; Lysch 108 (ovf. III. 357 b11); Melanchthon, Loci v ålb 511 (ovf. V. 162 a44); RFII 72 (ovf. III. 358 b25), 187 (ovf. II. 305 b2). – kraftig; mand seer en iact-hund skarp i siune. GI 4; Raun 21, 61 (ovf. V. 516 b30, 705 a32). – havende kugle (om skud); GI 98 (ovf. IV. 755 a49); jf ndf l12. – på det s. ɔ: strengt; paa det haardiste oc skarpeste forfølge. HWR 172; ClS 135 (ovf. V. 476 b44); som det er den første gang, er ej handlet paa det skarpeste (1705). KD V. 793. 3); Wiel XII. 534 (ovf. V. 139 b1). – Som bio.; HiørK i 4 (ovf. V. 465 a50). – stærkt; ComO 237 (ovf. II. 51 b38); da skyndede hand sig paa veyen allerskarpist. Fab* 53. – med kugle; paa vacten skal hand være skarp lad. Fdg 2/7 1653 § 4; Wiel V. 91 (ovf. IV. 469 b40); jf sp a54. Jf tands. Skarpfinnig, to. med ru finner; Hex 184 (ovf. u. fiskekærling).Skarpgræsning, no. mager græsning. M.Skarphose, no. spidsbenklæder? da nu PH kom ind i skarphoser og trøje (1573). JS I. 229. Jf hose.Skarpkløret, to. med skarpe kløer; langøret, øje-glubsk, skarp-kløred, ieg meen den løve kæk. Hex 229. Jf t scharfklauig.Skarplærd, to. sprænglærd; i grumme oc skarplerde herrer. Hub 1.Skarpme(t)se (skermis), no. (mnt scherpemetze) et slags svært skyts; skarpmetsszer, kartower, notslanger (1523). KD I. 312; alth gropt skytt vndertagne then mynsthe skarpmetze, then frandzowske kartwe (1523). KD I. 318; – then lille skarpmesse er wor nadhige herris egen (1525). NdM V. 97; – allt andet skiitt, vndertagenn thenndt myndste skermiss och thendt frandtsowse karthowe (1523). KD I. 324-5; – skarpmesser (1536). PMG II. 328 (= skarpnisser. Brasch V I. 62). Egenlig 2 ord, jf BW III. 156; GrimmW: scharf 10 c; stekeme(t)s ndf.Skarperigter, no. (mnt scharprichter) skarpretter; jeg som en skarperigter misdæder' aflifve maa. Naur, åndelig Tidsfordriv 60; – skarpretter. Steph I. 289 b (ovf. III. 85 b26); ComO 390.Skarpseende, tm. skarpsynet; hvad skarpseendere eller klogere politicus kand der vel være til. Hørning I. 31-32.Skarpseenhed, no. skarpsynethed; at de ved hans skarpseenhed kunde see. DebK 5.Skarpsigtig, to. (t scharfsichtig) = skarpseende; Hex 240 (ovf. III. 658 a2); den skarpsictige konge, om hvilcken der staar skrefvet: der er intet creatur u-siunligt for hans ansict. Brochmand, Post I. 8 b; ere saa skarpsictige, at de icke haffve behoff, at Iesus skal dennem opliuse. sst. II. 148 b. Jf sigtig.Skarpsindeligen, bio. skarpsindig; subtiliter, skarpsindeligen. Etym 1293. Jf sindelig. – skarptsindige, to. Bernts I. 321.Skarpsindet, to. = skarpseende; skenck forblinder de skarpsindnede oc forwender de retferdige menniskes sager. 2 Msb 238 (T; 1550, 1647: de seende). Skarpsjun, no. = skarpseenhed; acies oculi, skarpsiun. Etym 7. Jf sjun.Skarpskot, tm. (sv skarpsko) havende brodder i skoene. M. Jf skarp 3).Skarpskytter, no. (holl scherpsschutter) skarpskytte; naar slig skarpskøttere ere forhaand. Heg 222.Skarpstruge, no. garverredskab (til at skrabe skind). M. Jf struge. Skarpevis, to. underfundig? (1588). FS IV. 270 (ovf. III. 506 b26).Skarpagtig, to. (t scharfechtig) skarp; de hafue en beeskactig oc skarpactig smag. FD 191 E.Skarpe, no. (mnt scherpe) 1) æg; Israel slo hannem met suerdens skarpe. 4 Msb 2124; vndflyde suerdens skarpe. Hebr 1134 (1550, 1647; Luther begge st.: schärfe); eg oc skarpe, acumen. Dict. 2) skarphed, strenghed; vilde heller met taalmodighed oc gode end skarpe stille altingest. Hvf III. 177.Skarpe (skærpe), go. (sv skärpa) 1) skærpe, hvæsse; ieg skarper spiud. VdS 55; Hvf IV. 58 (ovf. II. 326 b50); bedre vaar et skarpet sværd. Kpb 36; med strygespaannen hvetter og skarper hakkelse-skiereren sin skiereknif. SortS 77 not 2. – ægge; skarpede redsel huer paa sin side til mod oc hefftighed. VdS 322. 2) udmagre; huden paa menniskens hender skarpis. Flemløs 116 (= tøris. sst. § 232) defrugo, sprenger eller skarper jorden. Etym 486; emacio, giør mager, skarper. sst. 702; terra fatiscit, skarpis, bliffuer magr. sst. 408; Steph II. 385, 509; hvor aff jorden skerpis oc forargis. Bernts I. 108. Jf for-, opskærpe, jordskærpende.Skarpe, go.; Jer 464 (ovf. II. 53 a26); Lasius, Gyldene Klenod i 7; HenrW II. 83 (ovf. V. 118 a13, 240 a32). 2); thu skarpis aff mawerhet. HS 1033. Jf dødskærpet.Skarpelig(en)(-e), bio. (isl skarpliga) skarpt, nøje, strengt; scriffuer hand ther vti skarppeligen modt the kettere. NT 1524 ff 4; sagio, ieg skarpeligen lucter eller forstaar. TV 332; VdS fort 21; hand skal skarpeligen straffes med riis (1586). Hofman, Fund VII. 584 (= Secher, Corp const II. 442); sette Rommerne saa skarpelige effter. Lysch 79; de stornæsede lucter meget vel (skarpeligen). ComD § 284; lod dennem skarpelig høre. RFII 98; taler de lowen skarpelig som Johannes oc Elias? GHD II. 129; skriver lystelig, lifflig oc skarpelig. GE 69.Skarphed, no. (fsv skarphet) 1) i nuv. bet.; Etym 5 (u. acredo), 1065 (u. rigor), 733 (u. vehementia). 2) magerhed; ÆB 1 Msb 4121 (ovf. III. 676 a16); sa tyn wordhær aff skarpheth. ÆB 2 Sam 134 (Vulg: attenuaris macie).Skarphed, no. (fsv skarphet) i nuv. bet.; indtil saa lenge at ingen skarphed mere i vandet følis. SmdLb VI. 111v; Lasius, Gyldene Klenod v Rerav b 8 (ovf. V. 96 b37); Etym 5 (u. acredo), 733 (u. vehementia).Skarphørende, to. hørende s.; Etym 1313 (= teretes aures).Skarpljudende, to. lydende s.; hendis stemme er skarpliudende oc hord. Heg 239. Jf ljude 1).Skarpnæbbet, to. havende s. næb; den skarp-nepped krage. KragR a 7.Skarppigget, to. havende s. pigge; ey rokker hytter sig med dend skarppiget rumpe. Naur i Frølund, Holstebro 205.Skarprettere, no. (sv skarprättare) i nuv. bet.; (1612). KD II. 582 (ovf. III. 425 b4); se ovf. III. 769 b20. Jf rettere 2).Skarprigter, no.; naar nogen misdeder schall rettis, schule the lade hinte en anden skarprichter (1590). DM V. 119.Skarpseende, to.; om en er end baade klog oc skarpseendis. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 198; en skarpseende tilsiuns - mand. HenrW IV. 95.Skarpsigtet, to. skarpsynet; som med et skarpsigted øje livløse legemer randsager grandt. LTh 87.Skarpsindig, to. (sv skarpsinnig) i nuv. bet.; the, som ere skarpsindige, forstaa well. ErU f 4v; VdIG (ovf. III. 188 b8); Bernts I. 296 (ovf. II. 154 a46), 319.Skarpsindighed, no. (sv skarpsinnighet) i nuv. bet.; saadan visdom, som icke sees alene vdi skarpsindighed. VdG b 5v; som ingen kand naae med sin skarpsindighed. RsH e 7; WE 154 (ovf. IV. 587 a54).Skarpskot, to.; de slog oc bed om sig som nys-skarp - skode heste. GI 127.Skarptændet, to. (sv skarptänd) havende s. tænder; hvad skal jeg sige om dend skarpe-tændet større, dend fiske-sluge hals. Naur i Frølund, Holstebro 205. Vis mere +