SkatSkat, no. hank (∾ isl skattr) i nuv. bet. 1) afgift; nar skeer, at theres aarlige skatt skal skattes, han skall ey høgre settes (1495). Rsv* V. 213; – andre skatthe, the staar tilbage medt (1573). Rsv III. 220; hand haffuer besuærget landet met mange wlowlige skatte. Hvf III. 570; de vilde heller dø, end flere saadanne skatte vdgiffue. Hvf V. 132. 2) kostbarhed; en skat som icke fattis i hiemmelen, der som tyffue icke komme til hannem. Luk 1233 (CP); denne skat ... hueden er han kommen. HWR 89; min siæl du vel betencke slig dyrebare skat, seer, du faar hannem fat. Psd I. 337 a; – hans dyrvorben himmels skatter. Psd I. 330 a; de rige legger store skatter i Guds kiste. GHD I. 389. Jf hjælpe-, hoved-, kobber-, konge-, kop-, krune-, køb-, låne-, mad-, mand-, nøde- (ovf. III. 266 a10), over-, pen(nin)ge-, plog-, pollet-, præste-, rumpe-, rytter-, sle-, sommer-, sølv-, vinters. Skat, no. 1) – flt.; – Fdg 11/12 1688 § 3 (ovf. V. 275 a41); PG 178. – s. og skyld, se ovf. III. 839 b29, 32. 2) – skatkammer; it vndt menniske aff it vndt skat fe(!)rgiffuer the wndne. Matt 1235 (1524; Er. Roterod: e thesauro). Gennemgående hank i Nord og T., dog også ik. i Mnt. Jf brude-, bryd(j)e-, by-, bygning- (IV. 416 b48), drenge-, dæle-, eldsted-, fjerdings-, foder-, folke-, froste-, graver-, grund-, heste-, husleje-, jule-, kirke-, korn-, kvartal-, land-, løgte-, mark- (V. 702 b46), Martini-, matrikel-, måneds-, orlovs-, oxe-, perle-, proviant-, rentepenge-, sav-, sjæle-, skib(e)-, skind-, skorstens-, små-, smør-, sprøjte-, studie-, udbud(s)-, uge-, vagt-, Valborgsmisse-, væbnere- (IV. 885 a2), vædde-, ynde-, ægte-, øl-, ønskes.Skattebo, no. skat- skyldig ejendom; 4 mænd betalte hver 1 daler, den ene for førelov fra jurisdixen til et skattebo (1586). HübB 501. Jf bo 1).Skat(te)bonde, no. (isl skattbóndi, fsv skat(ta)bonde) skatskyldig bonde; frii schattebønder mue thet giøre och iche andre. Rsv* IV. 47; huilche fri jordteygende bønder, som y Skone kaldis schattebønder. Rsv* IV. 52; (1652). FA II. 139 (ovf. II. 690 a17). – skat bonde, colonus. Dict.Skattebord, no. bræder ydede som afgift; till Gulland om legtther jm xxxx tyltther skatte boere (1549). DM4 IV. 98. Jf bord.Skatteborgere, no. skatydende borger; en fornemme skatte-borgere, som mest haffver aarlig udgiffvet i kongens skat. HiørP dedik a 3. Jf borgere.Skatteborgere, no.; paa dett dee fattige skatteborgere paa deris nehring. ey skulle sueches (1637). KD III. 181; Wulff 191 (ovf. III. 490 a24).Skattebrev, no. (t schatzbrief) skriftligt påbud om skat; pendingeschatter och madschatt, ther ere vdtgiffne epther vdgangene skattebreffs liudelsze (1588). HübB 503. Jf brev 1).Skattebrev, no.; huad schatten effter schattebreffuenis indhold bør at beløbe. SHS II. 253. Skattefoged, no. skatteopkræver; 2 Msb 111 (1607 og 1647, ovf. III. 485 b14).Skatfri, to. (sv skattfri) skattefri; hand vilde lade gantske Judeam vere skatfri. 1 Makk 1128 (1550; 1607: skattefrij).Skatfri, to.; Etym 40 (ovf. IV. 484 b5); at være skatfri. Fdg 25/12 1694 § 14; – han skall wære skattefrij (1514). KD II. 197.Skattefæ, no. = skat 2); offrer eders skatte-fæ. KPs 187. Jf fæ 2), isl skattfé?Skattegalt, no. svin som afgift; skattegalte. SR I. 244; oldenskouff hvor aff de skatte-galte til landgild yde. Bernts II. 85. Galt (ɔ: gildet svin, isl göltr) også i æ Dsk, se Etym 707 (u. majalis); Steph I. 115 a, jf galteflod og flgd. o.Skatgemmere, no. skatmester, hovedkasserer; huorledis pawens skatgiemmere toge ilde aff sted och missbrugede hans myndighed. Cold c 4; afflads predickere oc skatgiemmere. sst. d 1v. Jf gemmere.Skatgiven, tm. skatskyldig; Swerigæ meg skat giffuen war. Rkr b 4v.Skattegods, no. (fsv skattagods) skatskyldigt gods; disse mend oc deris gods bleff dømt vnder skattegods oc de wfri. Hvf IV. 130.Skattegods, no.; (1499). GhA V. 85 (ovf. I. 443 a19); Hvf IV. 115 (ovf. u. frelse, go. 2)).Skattegård, no. (fsv skatta gardher) skatskyldig gård; sielffeigne eller skatte gaarde. Bernts III. 408; M.Skatgæld, no. (t schatzgeld) skat, pengeskat. M. Jf gæld ovf. II. 113 a27. Mulig = isl skattgjald, fsv skatta giäld, betaling af skat. Jf gjald.Skattehavre, no. havre, der gives som afgift; 2 skpr. skattehavre. Repholtz 40.Skattehøne, no. = skattebonde (spotteord)? efterdi der ikke her udi landet bruges den stil som udi Sjælland og Laaland, at nogen bonde skal være »skattehøne« (1663). HT4 V. 258. Til høne som udtryk for ringeagt jf Dalin: höna 2); Rietz 242 b: höna 2; GrimmW: huhn 5). T zinshuhn bet.: høne, der gives i skat.Skatkammers, no. (sv skattkammare, t schatzkammer) skatkammer; kircken, tøyhuset, skatkammerset ere stadsens styrcke. ComD § 622; – skattekammer. ApG 827 (1607, 1647); – skattkammer. Etym 445; Steph I. 231 b. Jf kammer(s).Skatkammerkollegium, no. kontor for rigets pengesager, finansministerium; at voris skatcammer collegium ved slig almindelige anordninger v-foranderlig forblifuer (1670). GhA II. 195. Skatkiste, no. (sv skattkista) pengekasse; legge en vdskrifft i skatkisten. 1 Makk 1449 (1550, 1647).Skatteko, no. (fsv skattako) ko, der ydes i afgift; 68 skattekøer. KB I. 88. Jf ydeko. Skatteko, no.; Bernts II. 179 (ovf. V. 645 a9).Skattekonge, no. (isl skattkonungr) underkonge (der er skatskyldig). M.Skatkorn, no. korn, som gives i skat. M. Jf skyldk.Skattelæg, no. pålagt skat; schall hossbonden iche maa wed sin zeddel nogen fra forrige gamle skatteleg befrie (1635). FA I. 10.Skatmester(e), no. (sv skattmästare) = skatgemmere; schall fogeden och skatmester haffwe fuldmagt til ath gaa ind i iorddrotthens hwss och panthe hannom for same skath (1540). NdM II. 270; ærarius præfectus, skatmester, rentemester. Etym 56; hand, som dend himmelske skatmestere oc dend christne kirckes forvaltere. PBd 270; udi voris skatmesters eller vice skattmesters nærverelsze (1670). GhA II. 195-6. Jf ovf. III. 598 a24 ff. Skattepenning, no. (isl skattpeningr) penge, der udredes i skat; wijse mig en skatte penning. Matth 2219 (1524); 9 marck skatt penninghe. NdM VI. 297; tage less paa Haldt aff vorre skatthependinge (1573). Rsv III. 195. Jf pen(nin)g(e).Skatteseddel, no. opskrift om skatten, der skal udredes; at schriffueren ingenn schriffuerepenge tager enten for skatzeddeler, legzeddeler eller madschatt att annamme (1635). FA I. 10; – skatseddel. vAph I. 591 c. Jf skattelæg, nuv. skattebog.Skatteseddel, no.; jf Fdg 18/9 1628.Skatskriver, no. den, som fordeler og modtager skatten, amtsforvalter. M. Jf frgd. o.Skatskyld, to. skatskyldig; foriagede de Vngerer, som vilde skatskylde giøre sig Saxen. Lysch 421. Jf isl skyldr, skyld ndf.Skatskyldug, to. = skatskyld; giordhe thæm sik skatskyldughe. Josva 1713 (ÆB; 1550: skatskyldige); – han ær giorth hannom skatskyldigh. ÆB Dom 130. Jf skyldug.Skatskyldug, to.; han giørthæ Swerigæ skat skildig til Danmarch. NdM V. 164; – vilde Jesus selv jo være skatte-skyldig. Naur k 3v.Skattetal, no. (t zinszahl) = romertal; BrunsmK 53 (ovf. III. 613 b14).Skatteved, no. (fsv skatta vidher) træ som afgift; skatteved 4 les (1586). HübB 502; dj bønder, som icke haffuer skouff, och icke kand yde deris skattevedt. (1609). HübB 571.Skatbar, to. (t schätzbar) kostbar, værdifuld. M.Skatbar, to. Jf us. Skatte, go. (isl skatta) 1) pålægge skat (bøde); (1379). DoB 6 (ovf. u. forsagt); thu skalt och ey skatte noghen mand och ey huge aff them food heller hand. RD II. 23; HM 182 (ovf. u. fattug); atj skattedes oc plaugdis offuer made oc ret. Ekdahl 901; DgF III. 622 a; CP V. 39830; – skatte, platze oc forurette de fattige. HWR 216v; – VdS 68; skattede ingen, vden rigens nødtørfftighed det eskede. Lysch 692; skatte oc forfølge fattige folck. HelvM I. 14; bud kom fra Rom folk at skatte. KPs 115. – med hsf. og gst.; haffuer rigens prelatther ladet skatte thennom aff allt theris arffwegodz hwer fierde penninge (1530). NdM V. 314. – hand skattede paa sølff oc guld, huer effter sin formue. 2 Kg 2335 (1550, 1647; Luther: schätzte am). – s. af (fsv skatta af) aftvinge (som skat el. bøde); them (ɔ: klæder) sckattedhæ ieg aff then fattughæ bondhæ. HM 180; nar hwn anthen sckatter eller nøder oss noget wdaff. PE 71; skattede saa presten mange store penninge aff. CP V. 43718. 2) (fsv skatta) yde skat; kendæ them saa ath skattæ. Rkr g 1v; skatthet och holdet kongl. tynghe. Rsv* IV. 34; de skulle skatte til Danmarckis krone. CP V. 43230, 43824; – (1537). GhA IV. t 11; dennem tuingde hand saa aff gantske mact, at de vedtoge at skatte hannem. Hvf I. 101; aarlige skatte hannem 13000 marck holms aff riget. Lysch 675, 164. 3) (fsv skatta) anslå, vurdere, regne; mandom skal icke skattis aff klæderne. VdS 126; fort 32; hans krantz paa hans hielm offuer it hundret tusinde gylden, effter som de bleffue skattet aff hans herold. Hvf. V. 245; fiendens magt skattede de ved 600 eller 900 mand (1646). DM V. 53; vi de beste bønder skattis. GH 178; du affgrund-trolde-nat ieg skielder ud og skatter ret som en helved-nat. Naur h 4. Jf afbe-, af-, be-, for-, uds.Skatte, go. 2) s. og skylde, se ovf. III. 840 b31, 34, 43. Jf brands., uskattet. Skattelig, to. værdifuld. M. Jf us.Skattelse, no. vurdering; existimo, acter, paakender, dømmer aff en flittig skattelse. Etym 18. Jf uds.Skattere, no. (fsv skattare) skattekræver, udsuger; Mb 12 (ovf. III. 484 b25); PE 403 (ovf. III. 485 b25). Jf be-, uds.Skattere, go. = skatte 3); herren skatterer dem saa høyt, at hand siger, at verden vaar dennem aldrig værd. Wind, H. Rosenkr. a 2; en perle, som er skatteret for halff tredie tønder guld. Holtzmann 75; naar du vilt ret skattere oc vurdere et menniske. BT III. 172; I. 29; de saadant for it synderligt slags ny riim højgt skatterer. Pros 354; bør alle christelige undersatter allerhøyest skattere oc elske deris herre oc konning. DebK 5; (1679). Matzen 342 not 2; at da lijge skyt imod hver andre maatte blifve lignet oc skaterit. RFII 258; om ieg i dette skrifft skatteres som en myg. Naur fort d 4; hans høye viisdom blev derfor oc høyt skattered. SortS 115. Jf holst schatteeren; uskatteret ndf.Skattering, no. = skattelse; taxatio, taxering, skattering. Etym 1285; NL 1840.Skatterlig, to. = skatbar; dette ypperlige oc høj skatteerlige skrift. Hex d 1. Jf nuv. us.; en saa mageløs og uskatteerlig boe. Wadskiær, Skuepl 269. Skattig, se ringes.Skatning, no. (fsv skatning) beskatning; vorder ingen ende paa skatningh, plaghe, roffuerii. ChrIII. suppl. 23 = skatninger. Hvf IX. p 4. Jf bes.Skattebog, no. (fsv skatbok) bog til skatteregnskab; JS II. 146 (ovf. III. 451 a4).Skattebræt, no. = skattebord; naar de hafuer udgifuet til slottet, huis skattebreder de pleyer (1594). Strelov 289; Fdg 25/10 1629 (ovf. IV. 418 a16).Skattehø, no. hø, der gives som s.; beklagede, att de schulle giffue aabod paa deris schatte - høe (1555). HübB 253. Skattekorn, no.; Fdg 11/12 1688 § 8 (ovf. V. 40 b48).Skattekrav, no. krav om s.; Wiel VI. 183 (ovf. V. 250 a54).Skattelam, no. lam, der gives i s.; 629 foer oc skatte lam. NdM VI. 304. Skatland, no. skatskyldigt land (udenfor hovedriget); skal en konge være inden lands ogsaa i skat - landene. Hirds* 10 (= gln skatlöndum. sst.).Skatmand, no. (fsv skatman) = skattefoged; skatmennerne wore ffarne tiill kungen (1530). DN VIII. 643. N form, jf isl mennirnir, værjemand ndf.Skattemandtal, no. skatteberegning; de algemeene jordebøger og skatte mandtaller. Fdg 30/4 1692 § 2.Skatmark, no. en vis del ved skatteberegning; 1 mk. d. af hver skat mark (1606). HT7 III. 189, jf anf. st.; fsv skatmark er et jordmål.Skatteregister, no. (t schatzregister) skattefortegnelse; blev fremlagt en skatteregister (1638). Wulff 140.Skattetermin, no. i nuv. bet.; skulde een u-formuende proprietarius ey rigtigen holde skatteterminerne. Fdg 11/12 1686 § 5. Vis mere +